Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 15. november
A trip down emotion road (Esben)
I går søndag var en dejlig dag med nogle skønne oplevelser. Vi var som sagt stået op ret tidligt, og frygtede derfor denne mandag morgen. Hotellets vækkeur ringede ikke desto mindre klokken 7.30 og efter et bad mødtes vi alle tre til morgenbuffet på hotellets anden etage. Vi var alle tre lidt småtrætte og der blev udvekslet få ord til dette måltid.
Vi tog herefter en taxa hen til den hal hvor dagens program skulle foregå. Vi blev mødt af en flok damer, som var pædagoger i den børnehave der havde inviteret os, og en fin sal/hal hvor vi skulle have vores workshop + det omtalte 20 min. opvisningsprogram.
Vi havde vores computere samt ipods med og havde ikke videre tænkt over at afspilningen af disse skulle være et problem, men der troede vi forkert. Det var som sagt en flok lidt ældre damer der stod for dette arrangement og at deres minidisc/radio/cdafspiller ikke skulle kunne klare det vi kom med havde de da ikke i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Gode råd var nu dyre nogen form for jackstik var ikke til at finde. MEN - som alle andre steder i japan er der altid sørget for en microfon og den blev vores "redning". Det trådløse headset som der lå klar til os holdte vi hen til højtalleren på min computer, og på den måde kom der nu lyd ud i salen. Ikke den bedste løsning, men noget måtte der gøres.
Da dette var løst viste børnehavebørnene deres gymnastik program og herefter gik Sofie og jeg på gulvet. Vi var begge klar til at give den gas i de godt 16 min. Det nu er blevet til og vi tændte for musikken. Det gik til at starte med forrygende, men da batterierne i mikrofonen begyndte at løbe tør og musikken kun delvist spillede blev det straks lidt mere krævende at fortsætte programmet. Men med noget musik der spillede det halve af tiden fik vi vist det vi skulle og en klapsalve blev det da også til.
Straks efter klapsalven skulle der gang i workshoppen. Der var ca. 30 børn i en alder af 4-6 seks år samt deres mødre. Vi havde forberedt et lille program med lidt forskellige lege og en lille "dans" til "Barbie Girl".
Nu var problemet jo så bare igen at der ingen musik var at finde. Men straks kom en af pædagoerne flyvende med CD som vi satte i afspilleren. Da jeg nåede track3 stoppede jeg brat. Her havde vi fundet et "Aqua-megamix" og den følelse af glæde jeg nu følte over at høre Aqua tror jeg aldrig har følt før eller kom til at føle igen.
Det hele endte med at være en stor succes og børn samt mødre virkede glade for arrangementet.
Nu kom vi så til endnu en af dagens mange overraskelse. Nemlig det "inspirationskursus" vi nu skulle stå for. Alle pædagoerne satte sig i en fin cirkel og vi satte os fin ned ved sammen med dem. Der blev sat et videokamera op og trykket på "Record". Alle vendte nu øjnene mod Sofie og mig og vi havde ikke den fjerneste anelse om hvad der skulle foregå. En af damerne begyndte japansk at fortælle hvad hun syntes om vores opvisning og det var der et par andre der også gjorde. Men så begyndte spørgerunden. Disse ældre japanske pædagoger ville gerne vide hvordan de skulle træne og behandle børnene.
De spurgte:
"Hvad synes i om deres opvisning, og hvad skal der gøres anderledes?"
"Hvilke lege skal vi lege med dem, og kan I give nogle eksempler?"
"Japanske børn er i dag meget usmidige og spiller for meget på spilleconcoler, hvordan forhindre vi dette og hvordan gør vi dem mere smidige?"
Dette fortsatte et stykke tid og Sofie og jeg prøvede på bedste vis at svare på spørgsmålene.
Dagens næste projekt var en tur på Hiroshimas museum for A-bomben under 2. verdenskrig. Her tog vi hen med Yasuko samt to af pædagogerne fra workshoppen. På vejen der hen gik vi i rundt på en stor plads midt i Hiroshima. Det var smukt, efterårs farverne var for alvor begyndt at vise sig og vejret var perfekt. Vi nåede også museet og jeg må sige at det var et af de mest spændende museer jeg har set. Det var et makabert emne og der var sket en masse frygtelige ting, men ikke desto mindre formåede de at formidle det rent historiske samt deres kamp mod brugen af atomvåben verden over. Jeg vil kunne fortælle meget omkring de ting vi så, men tag til Hiroshima og se det selv.
Efter dette tog vi tilbage på hotellet med en pose i hånden indeholdende et par øl, lidt chips og lidt peanuts. Det var tid til en lille Happy Hour inden vi tog af sted igen mod aftenens måltid. Vi mødtes med en af Yasukos veninder og så stod den ellers på rå fisk. Vi fik det hele og ikke mindst "Hugu" som er den giftige japanske fisk. Hvis den ikke bliver parteret på rette måde er den dødbringende. Men eftersom vi stadig befinder os i Japan skete det vist ikke det helt store.
Vi fik noget at spise og et par pilsnere og endte i hotellets "Dejlig bløde" seng senere på aften. Klar til at gøre det hele igen dagen efter.
- comments