Torsdag d. 19. august 2010 (Sofie)

Den bedste og smukkeste dag

I dag skulle vi på tur, virkelig på tur. For da Esben havde sovet eftermiddagen væk i går og jeg havde kedet mig skulle der ske noget i dag. Så efter morgenmaden, som var udmærket her på hotellet, susede vi af sted gennem byen ned mod stationen. Vi ville ud til kysten i dag og det kom vi også da. Da vi stod og ventede på toget hørte vi en mærkelig ensformig lyd, og jep det var jo selvfølgelig en mand, som stod på et gadehjørne og spillede på claves. Meget mystisk, men han havde jo nok en grund til denne lyd.

Vi hoppede af toget i Mutsushirahama hvor vi straks fik øje på vandet. Endelig var vi kommet ud til kysten og der var vand, strand og sol. Vi havde nok begge regnet med, at vi skulle bade lidt og ligge på stranden og slappe af, men sådan gik det ikke. Vi var helt oppe af køre over det smukke smukke sted vi nu havde fundet her i japaner mandens land. Vi gik og gik og gik og tog billeder af næsten hver en bølge. Vi kunne hurtigt se, at det ikke var muligt at bade her, da bølgerne var meget høje og vilde, så vi nød bare at gå i bare tæer i vandkanten.

Vi kom hen til nogle klipper, hvor jeg virkelig fik vist hvordan man klatrer, som jeg jo har lært af Steffen i friluftsliv på Ollerup (Tak Steffen)! Her sad vi lidt og nød udsigten og blev hurtigt enige om, at det var her vi skulle have boet og ikke inde midt i Tokyo. Sulten var ved at melde sig og vi gik de ca. 2,5 km tilbage til stationen og fik et lækkert måltid og satte os og ventede på toget. Så tog vi toget nogle stationer tilbage til Same, som var ren fiskeindustri. Her lugtede virkelig af fisk og vi vandrede rundt i industrikvarteret, som synes ufattelig stor. Derefter tog vi tilbage mod Mutsushirahama blot to stationer længere frem, for at se lidt mere af den smukke udsigt.

I den lille by, Okuki, fandt vi hurtigt ned til vandet, hvor nogle drenge fiskede, en stod på skateboard på molen og en gammel dame sjoskede rundt. Her havde man smidt enorme betonklodser ud i vandet for at skabe en mole. Da vi gik en anden vej tilbage igennem byen opdagede vi at den var utrolig øde og hver andet hus var forladt - trist for der kunne bygges nogle super flotte huse med den bedste havudsigt. Vi gik nu 4 km hen mod en anden station, hvor vi så kunne tage toget hjem til vores hotel. Da vi ankom til "vores egen" station fandt vi et lækkert sted at spise, hvor jeg fik laks og kartofler og Elle fik sushi (igen), hvilket for ham ikke var nogen succes, så lidt træls afslutning på den bedste dag i Nippong-land indtil nu. Så tilbage på hotellet og et veltrængt bad og et par afsnit af Beverly Hills. Vi fik gået rigtig meget i dag, omkring 15 km, men det var det hele værd efter hvad vi nu har set.