Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er det tidligt op og pakke vores ting, da vi forlader Hobart for at tage på en 3 dages tur op igennem Tasmanien. Vi har fundet vores nye WWOOFing familie, som ligger i Devenport, i Nord Tasmanien. Vi tager derfor en tur halvvejs op i landet til en by der hedder Lauceston og skal derfra med en bus videre op til Devenport, hvor vi bliver hentet af vores nye familie.
Vi bliver hentet foran vores Hostel i Hobart kl. 7.45 af en lille bus hvor vi er 12 personer. Vi kører ud af Hobart og ser allerede der hvor smuk naturen er. Vi kører først hen til en lille naturpark, hvor vi ser et lille vandfald og en masse smukt natur. Vi ser også en Australsk Pademelon, som er en slags lille mini kænguru. I bussen har vi mødt en Dansker, Kåre, som ikke har mødt en eneste dansker i 7 måneder, så ham får vi snakket en hel del med.
Efter at have gået rundt i naturparken stopper vi næste gang ved en stor sø. Utroligt landskab rundt om søen som bare spejler sig i den. Vi får af vide af vores tour guide (som faktisk er den værste tour guide vi har haft, flink fyr, men slet ikke god tour guide) at overalt på Tasmanien bruger man strøm som man får fra store søer som denne.
Efter det kører vi ca. 40 min, for at komme hen til en sø der hedder Lake St. Clair. En utrolig stor og smuk sø med træer og sand rundt om. Selvom vejret ikke er optimalt (det har små regnet det meste af dagen og det gjorde det faktisk alle 3 dage) så får vi taget en masse gode billeder.
Efter Lake St. Clair, kører vi en længere tur for at komme til en 360 graders udsigtspost. Vi skal gå op af en lidt stejl bakke i ca. 15 min, for derefter at komme op til udkigsposten. Utrolig flot, bjerge hele vejen rundt om en, med skyerne hængende nede over dem.
Derefter kører vi et stop til Queenstown for at gøre lidt shopping, da mad ikke er med på turen, for derefter at kører hen til vores "camp" for de næste to nætter. Lidt ligesom lejerskole med en masse lange gange hvor der er 4 mands run. Fælles køkken til at lave mad i om aftenen og bare hygge.
Onsdag den 7. april - fredag den 9. april 2010 - Tassi Tour
Torsdag går turen til et stort vandfald kaldet Montezuma Falls. Her skal vi på en 3 timer lang gå tur (frem og tilbage) for at se et stort og flot vandfald. Uheldigvis regner det en hel del denne morgen og vi bliver godt våde, men vi får igen set noget flot natur med mini vandfald på vejen. Da vi kommer til det store vandfald skal vi gå over en hængebro, hvor man kun må gå 3 personer af gangen, her er en super god fotomulighed, så alle stopper midt på broen. Ovre på den anden side, kigger vi os lidt rundt, men for at komme tilbage til vores bus igen, skal vi præcis samme vej tilbage igen, lidt kedeligt. Men tilbage det går, gennem regn og regnskov.
Efter regnskoven kører vi til en lille by, Strahan, som er en meget lille og ubetydelig by, som vi ikke rigtig ser nogen grund til at besøge. Men vi går rundt i byen, ser den fra toppen af en bakke og tager det ellers bare stille og roligt. Vi tager lidt før fra byen end planlagt da der ikke er så meget at se, videre til Henty Sand Dunes, som er nogle enorme sandbakker der strækker sig over flere kilometer, som er blevet skabt over mange tusinde år. Vi går op af nogle af bakkerne, og ser udsigten ud til havet derfra. Meget flot. Derefter er det hjem til lejren igen, hvor vi får spist aftensmad og hygget. Da køkkenet lukker kl. 9 og vi ikke har andre steder at gå hen (ikke noget fællesrum eller noget) og ikke er klar til at gå i seng, tager en lille gruppe af os (Katia, Kåre og jeg selv imellem dem) ned til vandet som er meget tæt på og sætter os på molen og drikker og ryger (ja der bliver røget tasmansk pot!) Da det bliver for koldt at sidde dernede, går vi alle tilbage, nogle mere fnisende end andre.
Fredag er sidste dag på turen for nogle af os (turen går tilbage til Hobart igen for dem som ville det) og her starter vi med at skulle på en 2½ timers gå tur rundt om Cradle Mountain, som er en stor bjergkæde der ligger rundt om en meget stor sø. Utroligt flot sted, med mange billede muligheder, og flot udsigt. Skyerne hang igen i dag langt nede, så det blev nogle flotte bjerg billeder man fik. Efter at have gået hele søen rundt, går vi tilbage til parkerings pladsen og videre med bussen en lille sød by, hvor vi får et billede med en tam Alpaca og får set en årlig malerkonkurrence der hedder en "Mural Fest" hvor kunstere har en uge til at male et stort lærred. Efter det går turen videre til en honning farm/butik, hvor man kunne prøve smage mange forskellige slags honning og også købe hvis man ville. Der fra videre til en lakse farm, som desværre er lidt skuffende, der er en prøve smagning på deres laks, men det er også alt, vores guide var ikke lige klar over at sæsonen for rundvisning var slut. Derefter er vores tour forbi, vi får sagt farvel til alle de mennesker vi har mødt, og bliver derefter sat af ved transit centeret i Lauceston, hvor vi skal have bussen for at komme til Devenport. Kl. 18.45 sidder vi i bussen på vej på Devenport, og efter lidt forvirring og endnu et busskift, lander vi der endelig. Vi skal finde et hus de hos familien kalder "The Ginger Bread House" oversat bedst til Kagehuset, men vi bliver ikke sat af i nærheden af det, så vi ringer til Melissa på farmen og hører om vi skal tage en taxa og at vi nok bliver lidt forsinket. Hun er så så sød at komme og hente os, da huset kun ligger 10 min væk. Vi bliver straks hilst på at 3 store cheferhunde som også er med i bilen, og fordi der ikke er så meget plads sidder vi lige sjovt med hunde ovenpå os. Da vi kommer til huset går vi lige med indenfor og hilser på Melissas bror og andre medarbejdere, og derfra kører vi så til farmen hvor vi rigtigt skal være. Vi hjælper med at bærer nogle ting ind i køkkenet, og hilse på kokken Sophie. Vi får af vide at vores værelse er blevet opgraderet til at være et af gæsteværelserne i stedet for et "skur", da der alligevel ikke er nogle der skal bruge den, og det er vi meget glade for da vi ser hvordan skuret så ud, hold da helt op. Så vi har eget bad og toilet, TV og gode senge, super skønt. Så efter at have fået en lille rundvisning i huset og læst nogle regler, er det lige på hovedet i seng da det har været en meget lang dag.
- comments