Profile
Blog
Photos
Videos
6. marts - 8 marts 2010 - Uluru tur
Søndag morgen er det op kl. 5.00 og være klar kl. 6.00, vi har nemlig bestilt en 3 dages tur til Uluru - fantastisk!Vi bliver samlet op af den her cool bus og chaffør, som har langt skæg - ligner lidt en hippie, men er en super cool mand, finder vi senere ud af. Vi starter med at køre til Wayoutbacks kontor, for at klare de sidste ting og derfra stå det på en lang kører tur ud til Uluru og vores camp. På vejen har vi nogle få stops - først en kamelfarm, hvor vi alle 3 får reddet på kameler for 6$, nøste stop er en halv time ved en cafe/aboriginal butik. Nøste stop er for at samle brænde til vores bål, så vi kører bush, og får samlet en masse brænde. Sidste stop er voes camp, som ligger ca. en halv time fra Uluru i et ressort kaldet Yulara, som betyder hylende/skrigende Dingo - fandt vi i løbet af natten ud af passes meget godt, da vi kunne hører dingoerne hyle. Efter ankomst til vores camp, spiser vi frokost og falder lidt til.
Ca. kl. 2 tager hele gruppen til Uluru. Her ser vi først et kultur center, med en masse aborigional historie. Derefter får vi valget om at enten at gå rundt om Uluru, eller at bestige det (selvom aborigionalsne helst ikke vil have det, da det er et fredet sted for dem), Katia, Stefab jeg selv og Mike (en englænder vi mødte) vælger meget modigt at bestige Uluru (ud af en gruppe på 14), hvor resten valgte at gå rundt om.
Jeg har aldrig i mit liv været så bange! Det er det stejleste vi har oplevet før. Det eneste der var at holde fast i var en tyk kæde næsten hele vejen op. Katia måtte desværre oversige sig til Ulurus magt på halv vejen, og vende om. Stefan, mike og Jeg selv, fortsatte selvom det gik meget langsomt. Stefan var den første oppe på toppen, og han fortsatte langsomt videre op. Mike er den næste oppe, hvor han holder et hvil i "Chickens Nest" og jeg selv som den sidste, hvor også jeg bliver nød til at tage et hvil. Det første ord der blev sagt deroppe var "f***!" Ens ben syrede fuldstændig til, man rystede og man skulle bestemt ikke kigge ned eller til siderne. En del mennesker er døde af at prøve at bestige Uluru, og der forstår vi alle sku godt nu efter at have gået turen.
Efter et lille hvil er det desværre ikke overstået, man troede det var toppen man kunne se, men den snor sig videre, det var kun det farligste og stejleste stykke vi lige havde gået, toppen var længere oppe. Man kunne selvfølgelig give op, men nej!Jeg fortsatte alene og prøvede at gå efter Stefan helt op til toppen, han var langt foran, og det gik ikke så stærkt, da der på det sidste stykke ikke var noget som helst at holde fast i, kun hvide pile på stenene der vider den bedste vej at gå. Op af bakke, ned af bakke på en kæmpe sten virker helt urealistisk, men sådan var det. Efter jeg kunne se Stefan komme tilbage imod mig, stoppede jeg og ventede, da jeg nok ikke ville have haft nok tid til at komme længere. Jeg kom desærre ikke helt til toppen som Stefan gjorde, men kom en stor del af vejen og det er jeg stolt af. Stefan nåede hele vejen, og fik taget nogle gode billeder.
Ned igen var lige så skræmmende som op, hvis ikke mere. Meget glat og super skræmmende at kigge ned. Nogler steder blev jeg nødt til at glide ned på rumpen i frygt for at falde ned. Men ned i god behold kom vi alle og der var en fed oplevelse.
Næste stop den daf er en udkigspost til Uluru hvor vi skal se solnedgang og drikke champagne. Uluru var utrolig flot og det var vildt at se så hurtigt at den skiftede farve når solen gik ned over den. Mange billeder og lidt mere champagne efter er det ind i vores bus igen og tilbage til vores champ. Her er det bade/hygge/drikke og spise tid. Efter en god dag er det sove tid. Under stjernerne i Swags! Heldigvis er der ikke kakelakker eller andre dyr i dem som der var på Delmore, og det var slet ikke så slemt som vi havde frygtet. Rakkes ind i sovepose og swag, kig på stjernerne og godnat med os til lyden af bål, insekter og dingoer.
7 marts 2010 - Kata Tjuta
Efter en halv kold nat of for nogen ikke den bedste nats søvn (Katia sov som sadvanligt som en sten), er det op kl. 04.30. Rulle swags sammen, spise morgenmad og pakke sammen, alt sammen i mørke og mens stjernerne stadig kiggede ned på os. I dag skal vi nemlig se solopgang over Uluru og Kata tjuta (Wally of the winds). Vi kører mod Uluru og Kata Tjuta, ud til en lille platform hvor man kunne se begge steder fra. Solen stod lige så stille op ved siden af Uluru, og man kunne straks mærke varmen (nemlig en lidt kold morgen). Med det samme kan man se både Uluru og Kata Tjuta skifte farve i sollysets skør - rigtig flot. Efter solopgang har vi en ca. 3 timers gå tur på Kata Tjuta foran os.
Det er en lang, men smuk tur og heldigvis gør vi det om morgenen hvor det er køligere. Kata Tjuta består af en masse sten formationer som ligger ved siden af hinanden. Så det betød man kunne gå inde imellem mange ag dem, op og ned og hen over stok og sten. Efter at have gået over halvdelen af vejen og op af en stejl bakke, kommer vi til det flotteste udkigspunkt overhovedet, og her holder vi en mindre pause med snacks og drikkelse, og bare nyder udsigten. Man kigger Ned mellem bakkerne, ned i det grønne område og ud, hvor man kan se flere sten formationer rejse sig - svært at beskrive men utrolig flot.
Efter pausen er det videre tilbage til bussen, igen gennem rigtig flot terran, og vi får set lidt vildt fugle liv på vejen. Tilbage til vores camp til frokost og derfra videre til en anden camp hvor vi skal være den sidste nat. Her er bad og toilet ude i naturen, så som du bader eææer tisser, kan du kigge på naturen og måske se eller få besøg af en kamel - meget sjov oplevelse. Denne aften tager vi det stille og roligt i campen, sidder om bålet på swags, drikker nogle øl ig snakker - meget hyggeligt. Får spist og set solnedgang og igen kommer den flotteste stjerne himmel frem, man kan slet ikke forestille sig det hjemme i Danmark, her er både mælkevejen og stjerneskud. Godnat og sov godt.
8. marts 2010 - Kings Canyon
Sidste dag i outbacken! I dag er det også tidligt op - kl. 5.30 vækker Tony os. Så er det igen op og gøre sig klar, spise morgenmad og pakke swags sammen. I nat var bedre for mit vedkommende, sp man vender sig åbenbart til at sove uden for. Men i dag går turen til Kings Canyon, store massive sten/sand bjerge - svært at forklare. Men det hele startede som sand for 440 millioner år siden og pga. cand og andre forhold er alt sandet blevet presset sammen til en sten masse. Andre dele af Kings Canyon er blevet formet pga. enorme mængder af vand. Det var højt og fladt, men store mængder vand er kommet fossende i siden og midt på så det nærmest er blevet formet til bi.huler der re placeret tæt op af hinanden.
Men af sted det går til Kings Canyon, hvor en 3-4 timers gå tur venter os. Sindsygt smukt landskab vi møder med det samme på parkeringspladsen. Første bakke vi skal op af hedder meget passende "Heart Attack Hill", en utrolig stejl bakke med trin hele vejen (i kan tro vi har fået ben muskler på den her tur). Vi havde en intern joke kørende om at hver gang vi skulle bestige noget eller lavet noget fysisk kvævende med vores ben, så kunne vi "Føle Uluru i vores ben!"
Efter "Heart Attack Hill" går resten af turen dog noget nemmere, det var det stejleste og hårdeste punkt på turen. Vi går op og ned af bakker, Tony viser os at alle de sten vi ser rundt om os, faktisk er sand, det kan vi se ved at knuse dem mod jorden, da den så bare bliver til støv - helt fantastisk og vildt så gammelt stedet faktisk er. Der vokser over 60 forskellige planter på det område, mange af dem går langt tilbage i tiden. Den første rigtige udkigspost vi kommer til er et af de højeste punker, gå ud til kanten og du kigger direkte ned i en kæmpe kløft og på den anden side kan du se stenvæggen gå rundt, som om nogen har skåret igennem den og du ser på flere forskellige slags sten/sand lag, som er mange millioner år gammelt. Samtidig med det er der grønt overalt pga. alt det regn de har fået. Efter det går det videre over stok og sten, og af bakke og ned igen. Tony viser os et gammelt fossil i jorden af en stranskal og fortæller mange forskellige historie om stedet og planterne. Vi ser også et fossil af en slags vandmand. Han viser os også dyrespor, og vi så bl.a. spor fra en Joanna (stor øgle). Næste rigtige gode stop er nede i "Garden og Eden", her skifter sceneriet fra klipper og sand, til næsten at ligne et tropisk område med palmer, vandløb og flere planter. Her holder vi et hvil på 30 min, Tony har taget nogle småkager med som vi kan sidde og guffe mens vi nyder udsigten. I Garden of Eden kunne man vælge at svømme, der var en slags lille sø midt i det hele, og Katia og jeg havde da også taget badetøj og håndklæder med, med da vi finder ud af hvor koldt det er og da en igle sætter sig på min fod da vi dypper fødderne i, synes vi ikke længere vi har rigtig lyst til at hoppe i alligevel. Men smukt så det ud. Derfra gik vi resten af turen og så mere og mere at det smukke landskab. Vi fik også set en vildt undulat. Efyter gå turen tog til vilbage til vores camå fra i går og fik en god "barbie" frokost med øl og det hele. Efter det går turen hjemad mod Alice. Men i stedet for at kører på Stuart Highway hele vejen (asfalt vej) kørte vi off road og så vejen tilbage fra en anden vinkel. Her så vi sorte kakaduer, meget flotte, vidste vi ikke engang eksisterede. Vi ser køer og en meget stor flok vildt kameler. Ud på civilisationsvejen igen og bare derud af. Vi stopper ved et ligge roadhouse på vejen tilbage for toilet besøg og shopping. Her får vi vist et show af en dingo der spiller klaver og synger/hyler samtidig. Vildt morsomt at se og hører på og endnu en ting til mindre bogen. Da vi kommer tilbage til Alice har vores guide bestilt bord på en Saloon der hedder Bojangels. Her skal vi spise og bare hygge os. Det bliver rigtig hyggeligt og vi får en masse øl indenbords og får snakket lidt med de lokale Aussies. Kl. lidt i midnat går vi (stefan, kat og jeg) fra saloonen, da vi skal i Coles (et supermarked) og købe ind til morgenmad, da vi ikke har noget til om morgenen og vi skal tidligt af sted der. Som sædvanligt er jeg igen den den mest fulde af os, og der går meget langsomt med at komme nogle steder og coles når selvfølgelig at lukke. Der blev gået på line, løbet rundt, leget med en sprinkler, siddet ned på kantstenen og holdt pause, svunget sig i pæle og leget med et palmeblad jeg gerne ville have med mig ind på hostellet - så ja det var slemt. Men ind på værelset kom vi da og så er det i seng. Alt snore rundt da vi ligger os ned, og jeg blive nød til at gå ud og stikke en finger i halsen - med katias support i baggrunden - true friend!
- comments