Profile
Blog
Photos
Videos
17 maj -
I dag var jeg på udflugt i Mekong Delta området. Det var en dag med mange sjove oplevelser, men også en hård dag. Jeg er helt vildt træt i øjeblikket. Kan godt mærke at jeg ikke rigtig har givet mig selv ro (fordi jeg ikke har tid til det) efter jeg forlod de andre. Selv om jeg havde været med Dan Joe og Corey i lang tid så er det stadig hårdt at være sammen med nye mennesker i længere perioder. Specielt også fordi sidste uge var store fødselsdagsuge så der var samtidig godt gang i nattelivet. Tror samtidig jeg er ved at blive halvsyg. Har hostet de sidste par dag og hver gang smager det betændt. Tror det er meget godt at jeg ikke skal tidligt op i morgen og af sted på tur, men at jeg kan sove til jeg vågner af mig selv. Så burde jeg være ovenpå igen.
Men udover at være træt så har jeg i dag set hvordan man kan lave karameller ud af gamle kokusnødder. Så fik man en lækkert kokusnødde karamel som de så tilsatte andre smagsvarianter til så man for eksempel have kokusnødde karamel og kakao eller med ingefær. Lækkert slik. Der hvor karamellerne blev lavet var på en lille ø, hvor det var hele øens indkomstkilde. Vi tog derefter til en anden ø hvor de lavede honning. Vi kunne der smage ren honning lige fra bikuben. Mums. Er normalt ikke den store honningfan, men det smagte rigtig godt. Vi smagte derefter på en masse forskellige ting som øen solgte hvor honningen indgik, ting som te og kiks. Efter det tog vi en cano med plads til ca 5 personer og sejlede ned af nogle små kanaler mellem nogle af øerne. Det var på baggrund af et billede jeg så fra den canotur at jeg besluttede mig for at tage på den her udflugt. På den sidste ø, viste de lokale os hvordan de holder sig underholdt om aftenen. Så de lokale spillede musik og sang. Og så kyssede jeg forresten også en slange. En 5 år gammel Python på ca 15 kg. Den var ikke helt tilfreds og markerede sig lige ved at vikle sig rundt om mit ben. Den strammede ikke på nogen måde, men sagde lige fra.
Hjemme på hotellet fandt jeg ud af at de lavede deres egen parfume. Både deres egne men også copier af de helt store så som Chanel no.5. Sjovt at se dem sidde der og blande dufte og prøve at skabe noget nyt godt. Det hele skulle være god kvalitet og have samme standart som europæiske kvalitet.
I morgen skal jeg lige ovenpå igen. Prøver derfor at tage en rolig dag, men har stadig en masse jeg skal nå at se om blandt andet Vietnam/Amerika krigen.
- comments