Profile
Blog
Photos
Videos
15 maj -
I dag har været rejse dag. Har tilbragt hele dagen i en bus, men så kunne jeg bruge tiden på at planlægge lidt på turen igennem Vietnam i de sidste 14 dage af min rejse. Jeg har meget at se frem til, men også travlt. Det bliver nogle hårde 2 uger med nye oplevelser og stort set nye byer hele tiden. Men glæder mig og ser frem til. Jeg er på egne ben igen nu. Det er rart med lidt ro, men stadig mærkeligt at være alene igen. Byen jeg er i nu er Vietnams største by og det er en by med gang i den. Tror aldrig jeg har set så mange scootere og biler i en by før. Ikke en gang i Bangkok. Det er også en by i fremdrift. Der bliver hele tiden bygget nye skyskrabere og kæmpe hoteller. Endnu en gang skal man vænne sig til de nye valutakurser. Endte med at betale alt for meget for en taxa, selv om han brugte taxameter. Men han havde helt klart fusket med det så det talte meget hurtigere end det skulle. Så jeg skændes lidt med ham og gav ham halvdelen af hvad han forlangte men det var stadig kæmpe overpris. Det værste var at han var så flink og svarede på spørgsmål og fortalte om byen. Han havde bare ikke lige fortalt at jeg skulle betale for det. Men sådan går det nu en gang i mellem og det var ikke så jeg blev ruineret på nogen måde, men man skal hele tiden huske at regne og sætte op i forhold til hvad man har betalt i andre storbyer eller små landsbyer i de andre lande. Mit hoved kan snart ikke rumme flere valutakurser. Regner hele tiden frem og tilbage mellem dollars, pund, thai bath og nogle gange danske kr. Men hovedsageligt er det til dollars. Kursen her i Vietnam er dog helt til grin. På billedet sidder jeg med ca 1600 danske kr. I vietnamesiske Dong er der 6.000.000D.
I morgen skal jeg ud og opleve nogle af tunnellerne som vietnameserne brugte til at gemme sig i under kriger. I morgen bliver i det hele taget en krigs dag. Jeg har en spændende men også chokkerende dag i vente.
- comments