Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sveder. Og vi har svedt konstant siden vi trådte ud fra Aeroporto Eduardo Gomes midt i Amazonas. Vi befinder os i en lille landsby kaldet Manaus med 1,7 millioner indbyggere og en luftfugtighed, der nærmer sig de 90%. Men først et tilbageblik:
Mandag var der gråt og trist i Porto, så vi sad indendøre med film og Playstation i Catarinas lejlighed, kun afbrudt af et par timer ind til midtbyen for at nyde en sidste portugisisk kaffe og kage. Vi prøvede at komme tidligt i seng, for vi skulle op igen kl halv fire (Steffen lidt over fire) for at gøre os klar til at tage til lufthavnen.
Den altid hjælpsomme (og lidt morgengnavne) Jorge kørte os tirsdag beredvilligt dertil, og vi fløj først til Lissabon (1 time) og dernæst til Rio de Janeiro i Brasilien (11 timer) i et iskoldt fly. Maden var dog ikke at klage over. To timer gik med at få bagage, en time med at finde en hæveautomat, der kunne tage VISA (eksisterede ikke, så vi måtte veksle nogle af vores medbragte US-Dollars), en time i en iskold bus til Rios anden lufthavn og efter endnu en halv times transport, denne gang i taxi, stod vi nu foran El Misti House i Copacabana. Sove sove sov!
Onsdag sov vi længe, men nåede lige en morgentoast inden vi begav os ned på Copa - Copacabana strand og nød solen, sandet og de kolde, kolde bølger sammen med Rios indfødte brune befolkning. Vi spiste frokost og frisk juice på en af de mange billige hjørnerestauranter hjørnet. Herefter drog vi til Pao de Acugar eller Sugar Loaf på engelsk, en af Rios mange attraktioner. Vi gik halvvejs op blandt fugle og små aber ad en stejl sti i skoven og hoppede derfra på liften, der førte os helt til toppen, 400 meter over havet. Derfra nød vi solnedgangen over Rio og så dens lys blive tændt under den mørknende himmel. Dani udviklede en svær hovedpine og blev puttet i seng med en pille i maven hjemme på hostellet, mens Steffen drak friske Caipirinha med de andre gæster ovenpå. Bare rolig, hun kommer efter det senere.
Torsdag var Dani på benene igen og vi tog metroen til centrum, hvor vi besøgte et par museer - deriblandt helvedesbygningen CCBB, der var et enormt labyrintisk palæ fyldt med lukkede døre og mennesker på stole i elevatorer, der hverken vidste op eller ned. Vi sundede os på Aquagrill, hvor en stor, lækker buffet lokkede, og man betalte kun for hvor meget ens mad vejede. Praktisk, men nok halvdyrt, hvis man er meget sulten. Himlen begyndte så småt at blive grå over tropebyen, så vi begik os langsomt hjem mod Copacabana, hvor vores værter igen serverede friske brasilianske drinks og receptionen blev omdannet til et samba-dansegulv. Ikke mindst hjulpet på vej af de mange nye brasilianske gæster fra Sao Paulo, hvis bagdele syntes at kunne bevæge sig helt uafhængigt af resten af kroppen. Efter dansetimen smuttede vi til Bobs Burger med australieren Oliver og fik masser af kød og cheddar.
Fredag måtte vi desværre forlade vores elskede hostel, da det var helt booket op med brasilianere, der ville på ferie. Vi havde heldigvis et hostel i baghånden, som vi efter lang tids traven i regnvejr nåede til i Santa Teresa-området. Stedet blev bestyret af en portugisisktalende mand og en dame i et vindue en etage over os, som kommunikerede med manden gennem høje råb og en lille pose i en snor, der blev brugt til at fragte diverse ting og sager mellem de to. Hostellet lå åbenbart i udkanten af en såkaldt favela (brasiliansk slum), for vi hørte med jævne mellemrum skyderier og drøn et par kilometer derfra. Det ødelagde dog ikke vores nattesøvn, der indtraf hurtigt efter at hr. Manden stoppede med at snorke.
I dag lørdag fik vi os en lille tallerken forberedt morgenmad, tog en taxi til lufthavn 1 og en bus derfra til lufthavn 2. En gang lufthavnsmorgenmad og to kopper kaffe senere hopper vi på flyet, der bringer os til hjertet af Amazonas jungle.
I morgen og de næste fire dage står den på jungle og flod og dyr (mest myg)! Vi glæder os meget kan I tro.
Hilsen de solcremes- og myggespraysindsmurte rejsende,
Daniela & Steffen
- comments
Mor Hej Steffi & Dani - Finn og jeg læser med stor fornøjelse, hvad I skriver. Dejlig stil med underfundig humor - og det samme gælder også teksten til de mange rigtig gode billeder, som vi nyder at se. Vi venter spændt på både at læse og se nyt fra Jeres eventyrsrejse! Kan I nu passe rigtigt godt på hinanden, undgå for mange myg og andet snask i junglen .... Altså take care! - de kærligste hilsner fra mor og finn