Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 3. august
I dag vågnede vi op til vores første morgen i Crossriver, hvilket også var dagen for fars 40 års jubilæum. Det havde regnet hele natten, hvilket vidst var lang tid siden det havde gjort sidst. Men det klarede dog op i løbet af formiddagen. Vi havde alle sovet fantastisk, hvilket nok skyldtes ikke mindst de gode senge, men også den friske bjergluft og at vi havde sovet midt ude i naturen væk fra al civilisation, bilstøj og gadelys. Efter morgenmaden, lavet af vores fantastiske kok Brad, smurte vi madpakker og gjorde klar til at tage på en heldags vandretur med vores egen private guide Troy. Troy er sønnen til det ægtepar som kører stedet. Vi havde planlagt at gå ud til en smuk gletsjersø, som skulle ligge lidt inde i en skov oppe i bjergene. Det skulle ligne Lake Louise, men uden alle turisterne. Vi var de eneste gæster på stedet den dag, så de eneste som skulle med på turen var os fem, Troy og så Rasmus, en dansk studerende som tilbragte sommeren derovre som frivillig. Vi skulle køre et stykke vej i bil, for at komme op til hvor vandrestien startede. Det var en vandresti, som de selv havde fundet og lavet, så der var næsten aldrig andre end dem, som gik turen, så vi ville have det hele for os selv. Inden vi begav os ud på turen fortalte Troy os et par gode råd om, hvordan vi skulle agere hvis vi skulle blive konfronteret med en bjørn eller et andet vildt dyr som fx en elg. De to hovedregler er altid at blive sammen i gruppen og snakke med hinanden. Bjørne angriber sjældent hvis mennesker går i grupper af mere end tre og når det hører mennesker snakke går de som regl deres vej. De angriber kun hvis de føler sig truet fx hvis de har unger med, som de vil beskytte eller hvis man overrasker dem rundt om et hjørne. Der er også forskel på hvordan man skal agere hvis det er en Black Bear eller hvis det er en stor Grizzly bjørn man møder, så det gav han os lige et par gode råd om. Men ellers havde han også peberspray og en ting som kunne lave en høj lyd til at forsøge at skræmme en evt. angribende bjørn med. Så vi følte os i trygge hænder. Troy er så vant til at færdes i naturen og kender området som sin egen bukselomme. Han har en utrolig viden og respekt for naturen og dens dyr og kræfter. På vej ind mod søen skulle vi krydse en elv nogle gange, et at stederne var der en træstamme over, hvor der var trukket en line fra den ene side til den anden, så vi skulle balancere en og en på træstammen over den brusende elv. Men vi klarede den alle sammen. Det var en smuk tur derind og undervejsfortalte Troy en masse historier om områdets indianske og abroriginalske historie. Han er selv af abrogirinalsk afstamning, selvom man bestemt ikke kan se det på ham. Han ser lige så pæredansk ud som os med lyst hår og blå øjne. Men hans farfar var abroriginal og hans mor er af britisk afstamning. Han fortalte at de indianere som i dag stadig lever i området omkring Crossriver i Kooteney hedder Tunaja folket og at der i hele Canada i dag findes omkring 230 indianerstammer tilbage. Mange af dem lever dog under ret moderne forhold med indlagt vand og elektricitet, men de følger stadig de gamle skikke. Han underviser også i indianernes historie på universitetet i Calgery. Efter ca. 3,5 times vandring nåede vi endelig søen og han havde virkelig ret, det lignede fuldstændig Lake Louise med det azurgrønne vand omkranset af sneklædte bjerge. Forskellen var bare at dette sted var uden japanere og andre turister, det var ren uspoleret natur og al den storslåethed, skønhed og stilhed. Vi blev ved søen en lille times tid og spiste vores frokost og nød udsigten. Herefter begyndte vi at begive os tilbage igen. På vejen tilbage fik mor taget billeder af alle de vilde blomster som groede langs stien og Troy kunne fortælle om navnene og hvad de evt. havde af betydning indenfor naturmedicinen. Vi gjorde også et stop ved elven på vej tilbage for at fylde vores vanddunke op - vandet i elven stammer fra gletsjere i bjergene og var helt rent til at vi kunne drikke det. Det er det samme vand de bruger ved hytterne, de bruger ikke andet vand end det fra naturen og elektriciteten bliver dannet ved solcellere, så al den energi de bruger på stedet er naturskabt. Nede ved elven opdagede vi noget der lignede bjørnespor i jorderen på stien og Troy bekræftede at det var spor fra en Grizzly bjørn, så den må have været lige i nærheden af os, men vi nårde ikke at se den, så dem må have vidst vi var der og været gået en anden vej eller gået parrallelt med os.Da vi kom hjem var klokken hen ad 17.30 og vi kunne lige nå et bad inden aftensmaden var serveret kl 18. Til aftensmad havde Brad lave lækker Bisson Stew med salat og til dessert fik vi danskmedbragt chokoladekage, som vi havde fået Brad til at bage imens vi var på tur, som en overraskelse til far. Den var pyntet med cheesecake glasur, jordbær, danske flag og så var der skrevet 40 på den, så det var rigtig fint. Bagefter nød vi solen på terrassen og fejrede far og lidt senere gik Mette, Kim, Rasmus og jeg igen i Hottub. Det var total luksus og afslapning at sidde der i 40 grader varmt vand, med en kold øl eller sodavand med udsigt til bjergene og med elven brusende i baggrundet og ellers fuldstændig stilhed. Det er virkelig næsten et lille stykke paradis de har der, man kobler fuldstændig fra og glemmer alt om hvad dag det er og hvad klokken er. Ved en 22 tiden gik de gamle i seng, men os unge inkl. Rasmus hyggede og snakkede lidt i en af hytterne indtil vi gik i seng. Vi har i dag besluttet os for at blive en dag ekstra og vente med at køre til Calgery den 5, hvor vi skal aflevere autocamperen. Vi har ikke lyst til at forlade dette dejlige sted endnu. Imorgen skal vi have en dag sammen med en mand ved navn Sequoia. Han er en 70 årig gammel indianer, som bor på stedet. Han skulle eftersigende være en yderst vis og inspirerende mand, så det glæder vi os til.
- comments