Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 2 August 2010
Som en af de første morgener vågnede vi op til en gråvejrsdag, hvor skyerne stod meget lavt, og vi kunne slet ikke se de flotte bjerge, som vi ellers var omgivet af. Det havde regnet det meste af natten - vi faldt i søvn til lyden af regnen på camperen, egentlig meget hyggeligtJ.
Idag var endnu en flytte dag - vi skulle ud til Cross River Cabins og bo i to nætter. Et helt specielt sted, som skal ligge ca. 30-45 minutters kørsel fra den nærmeste by - Radium Hot Springs. Vi har fået kendskab til dette sted gennem Team Benns, som har en særlig aftale med dem. Så vi havde alle glædet os utrolig meget til at se dette sted - specielt Kim, da han på arbejdet sidder og sælger dette produkt. Stedet ligger ca. 130 km fra Banff.
Før end vi begav os ud på landevejen fik vi lige ordnet nogle få ting inde i Banff by - Trine og jeg Mette fik tjekket internettet for om der var kommet nogle serier ind fra Eliteholdet mens mor, far og Kim bl.a. fik fyldte benzin på Camperen og sendt nogle postkort.
Køreturen til Radium Hot Springs tog ca. 2 1/2 time. Ganske gode veje hele vejen, så det gik som smurt med at komme derind. Ved ankomsten til Radium Hot Spring gjorde vi et kort stop med deres Hot Springs, inden vi satte kursen mod vores mødested med Troy. Vi skulle ikke kører den store autocamper helt ud til stedet, så vi havde fået lavet en særlig aftale med dem om at mødes nede i byen og parkere camperen et sikkert sted. Vi troede at vi skulle sætte uret én time tilbage, da vi var kørt fra staten Alberta til British Columbia - men nej, det skulle vi ikke. Så det var meget heldigt at vi var kørt lidt i god tid, for netop som vi sad og spiste frokost i camperen kom de og hentede os. Hvilket held. Sammen med Troy, kom der også hans kæreste Tabitah og en dansk gut Rasmus. Rasmus er biologiskuderende fra Københavns Universitet, og han skal være ude i Cross River i 3 uger af hans sommerferie. Ikke i forbindelse med hans studie, men fordi hans forældre har været på stedet flere gange, men kunne desværre ikke komme i år - så sendte de deres søn istedet. Han arbejder så lidt på stedet og hjælper med de praktisk gøremål i hverdagen - som betaling får hans så gratis kost og logi = en fed gratis sommerferie i skønne omgivelser.
Da vi akommer til stedet - Cross River Cabins - får vi tildelt vores 2 hytter. Hvilke hytter - de er virkelig indrettet med en kærlig hånd og sans for detaljerne. Træhytter med hver deres tema i indretningen - Fiskerhytten (mor, far og Trine) og blomsterhytten (Kim og Mette). Kl. 18:00 bliver aftensmaden serveret - Elk/Bison T-bone steak, Gulerod/squash blanding, friskbagt brød og brownie til dessert. Vi elsker allerede dette sted MEGETJ.
Resten af aftenen hyggede vi med den dejlige ro og fred der fylder stedet, samt fik set os omkring på stedet. Vi fik sandelig også afprøvet deres "Hot tub", som står på terrassen ved Main Lodge. Skønt skønt - 39 grader varmt vand, udsigt ud over bjergene og se solen gå ned, mens vi ligger og får al stress ud af kroppen.
Dette er virkelig stedet at få ladet batterierne fuldstændig op og få al stress og jag ud af kroppen. Der kommer virkelig til at gå ferie i den de næste par dage. Imorgen står den dog på en hel dags vandretur ud til et gletcher sø ca. 7,5 km ude i bjergene.
Mætte og varme vil vi nu gå til ro i vores dejlige senge her i Cross River.
- comments