Profile
Blog
Photos
Videos
6. august 2010 - Fra Calgary til Toronto
Endnu en skiftedag. Vi boede en nat på hotel i Calgary for tidlige næste morgen at flyve videre til Toronto. Vækkeuret ringede kl. 05.45 idet vi skulle med shuttelbus til lufthavnen kl.06.30. Alt gik efter planen - en fin dag at rejse i ikke for varmt med lidt overskyet med sol. Vi fik checket ind i lufthaven. Lise havde glemt sin lille lommekniv i sin taske - gave fra TDC - som skulle have været i kufferten. Blev inddraget - ærgerligt.Men ellers gik alt OK.Fly afgang kl. 09.00 med en flyvetid på ca. 3,5 timer. Landede i Toronto tid som er to timer frem ca. kl. 14.30. Afhentning af kufferter giuk rimelig hurtig - videre til biludlejning - en minivan dennegang en Dodge. Kører godt.
Vores GPS /Mette guidede os igen flot igennem storbyen Toronto. Arne var chauffør. I perioder var der op til 7 spor, så det var med at holde tungen lige i munden. Vi skal bo inde midt i Down Town på hotel Best Western Primrose, Carlton Street 111. Fandt frem i første forsøg. Fik checket ind og aftalte bilen kunne parkeres i hotellets p-hus. Som skulle vise sig at være lidt af en prøvelse. Det gik meget stejlt ned og rundt i buer, to etager ned - bilen blev kantet ned, men holder nu sikkert under jorden. Håber vi også får den godt op igen. Da dagen p.g.a. tidsforskel lige pludselig var sidst på eftermiddagen var ale sultne efter kun at have fået morgenmad i lufthaven i Calgary kl. 07.30.
Vi fik kufferterne op på værelserne på 21. etage - god udsigt over byen samt i horisonten Lake Ontario. Aftalte herefter at ville gå ud i den store by for at få noget at spise. Her er mulighederne mange. Vifandt et godt sted - The Market Garden. Herefter videre i byen - var indei flere butikker bl.a. en NIKE butik, hvor vi blev ekspederet af en ung svensk studerende som var ovre for at tjene lidt penge. Havde som må at komme ned til Ontario søen - en kæmpe sø som mest af alt minder om havet. Flere turbåde går over til de nærliggendeøer. Efter en spadseretur rundt endte vi ved Torontos vartegn det store Tower tårn, hvori der går elevatoren op til en udsigtsafsats. Vivar ikke oppe.Nabo til tårnet er et kæmpe Bassball stadion og det viste sig at være kamp inde påstadion. Mette og Kim mødte tilfældigt en mand som gav dem to billetter til kampen. Selvom kampen var henne i7. runder ud af 9 besluttede de sig at gøre brug af den gratis chance. Vi andre tre gik herefter på vores trætte ben den lange vej tilbage til hotellet. Her fik Trine øvet sig lidt på de tilsendte serier fra Ollerup Gymnastikhøjskole. Da Kim og Mette kom hjem fik vi talt lidt om dagens oplevelser og om kommende dags møde med Arne familie.Det er aftalt at kusine Jane kommer og møder os her på hotellet kl. 10.00 lørdag den 7. august 2010. Vi glæder os - specielt jeg- er også lidt nærvøs og spændt på hvordan det skal gå.
Arne
- comments