Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er lige nu på Magnetic Island, og fordi at det er så lækkert, fik vi lyst til at prale lidt til jer derhjemme ;)
Søndag d. 24/4 stod vi op og checkede ind på ABC travel, som var bureauet vi havde købt vores sejltur igennem. Efter vi havde udfyldt en masse ligegyldige papirer, havde vi 4 timer som skulle slås ihjel, før vi kunne komme ombord på båden. Så Peter fik købt lidt tøj, og ellers slappede vi bare af ved lagoonen i Airlie Beach. Da vi kom ombord på båden, virkede den lidt lille. Det var den dog ikke når man havde brugt lidt tid der. Vi sejlede ud af havnen, og efter en time var den første pige søsyg(ret sjovt). Vi lavede ikke det store den dag, vi kom bare til en ankerplads, om aftenen sad vi alle 30 på dækket og hyggede.
Næste morgen blev vi vækket tidligt af en der ikke havde taget sin iphone ud af højtaler stikker(og selvfølgelig havde han alarm til). Mens Christian sov lidt videre stod Peter op og fik en kop kaffe med de andre. Omkring 8 blev vi sejlet ind til stranden, hvor vi kunne komme op til et sted hvor der var udsigt over Whitehaven Beach. Vores billeder derfra er på ingen måder retfærdige, det var utroligt flot og havet havde så mange forskellige nuancer! Efter nogle billeder gik vi ned på stranden, hvor sandet var så fint, at vi fik at vide at vi skulle børste tænder med det. Vi gik selvfølgelig all-in og smed en ordentligt håndfuld i munden.Vi havde ca. 2 timer der, som blev brugt på at tage ca. 200 billeder af os lave alle mulige stunts. Om bord på båden sejlede vi imod vores første dive-spot(YAY!!).Da vi kom under vandet blev vi mødt af en masse flotte koraler og fisk. Peters briller dukkede en del til, så han så kun det halve. Vi svømmede igennem kæmpe kløfter af koraler som tårnede sig op på begge sider af os. Fiskene var i alle former, størrelser og farver. Der var små gule fisk, en masse fisk der var sølv med gule haler og fisk der havde alle regnbuens farver. Ved slutningen af vores dyk kom vi til en stor rund koral(lignede nærmest en kæmpe golfbold), den var nok 5 meter i diameter og 4 m høj. Efter vores dyk snorklede vi lidt rundt og fandt en kæmpe rokke under en sten. Om aftenen skulle vi have et nat-dyk som vi begge havde set rigtig meget frem til pga. den store chance for at se hajer. 20 minutter før dykket kom vores instruktør dog hen og sagde at det ikke kunne lade sig gøre, da de ikke havde nogle knæklys til at spænde på flaskerne. Uden knæklys kan vi ikke se hinanden under vandet, så det blev desværre aflyst. Så vi hoppede på goonen i stedet. Imensvi sad og drak og hyggede os, kom der en delfin hen til båden og jagtede fisk og blæksprutter.
Tirsdag morgen blev vi vækket tidligt, da vi skulle op og dykke. Vi var ikke fuldstændig klare i hovedet så tidligt, men vi fik dog kastet lidt hurtigt mad i hovedet. Vi dykkede under overfladen klokken 7.02 til det der skulle blive det bedste dyk og en af de bedste oplevelser vi nogensinde har haft.
Peter havde brugt 20 min. dagen før på at gnubbe tandpasta på glassene sådan at de ikke ville dukke til igen(OG DET VIRKEDE). Dog var Christian ikke helt så heldig, da de briller han havde fået tildelt dukkede lidt i starten. Da vi kom ned var vi med det samme omringet af 100 fisk som bare cruisede rundt og tjekkede os ud. De andre to i gruppen sagde at de så en haj i starten, men den så vi desværre ikke. Efter 5 min. var der en stor skygge i vores periferi som langsomt kom nærmere. ELVIS. En 1,5 meter lang hundehvalp med finner som vores instruktør sagde. Den kom op på siderne af os og ville klappes og ages. Den fulgte os rundt resten af dykket. Ved slutningen af dykket tog instruktøren en flaske frem med fiskemad i. Pludselig var der mindst 500 fisk omkring os. Vi kunne ikke se 0,5 meter frem for fisk, Det var virkelig en vild oplevelse! Da vi kom op, snorklede vi lidt rundt og fridykkede med Elvis. Vi hoppede også i vandet fra klipper som var ca 4 meter høje. Christian lavede et 6 meters dommedags hop, som var tæt ved at lave så stor en bølge at båden kæntrede. Da båden heldigvis var okay kunne vi sejle tilbage til Airlie Beach omkring klokken 10.30. Tilbage i Airlie fik vi checket ind, og sovet lidt. Om aftenen tog vi i byen med alle fra båden.
Onsdag d. 27/4 sov vi længe. Christian fik endelig fjernet hans scooteroo hjelm!(han blev klippet). Ellers gik dagen bare med at sove, læse og ja, slappe af.
Torsdag morgen gik vores bus imod townsville og Magnetic Island. Maggi island er det sted i Australien med flest solskinsdage om året (320 dage). Som vores Chauffør sagde; skulle vi købe en lotto-kupon hvis der var dårligt vejr 2 dage i streg… Da vi kom derover var det dog også som et lille paradis på jorden, store palmer langs stranden, og stor og vild landskab kun 500 meter inde i landet. Vi brugte dagen på stranden, hvor Christian begyndte at kede sig lidt og gik en LAAANG tur ned langs vandet(heldigvis var der ingen krokodiller). Om aftenen fik Peter løbet en tur hvor han mødte en mand, der cyklede hele verden rundt og interviewede spirituelle ledere blandt "originale" befolkninger. Det var super spændende at høre om hans fortællinger, dog hårdt mens man løber! Peter fik en hjemmeside sådan at han kunne få set hvad manden havde lavet af interview rundt om i verden.
Fredag var vi friske og veludhvilede + vi fik gratis morgenmad. Christian fik en yndig lille skål frugt og yoghurt, mens Peter fik det store udvalg af døde dyr, nogle endda ikke født endnu! REAL MAN!! Efter maden tog vi til Koala Village med skumle planer om at besudle en koala. Det blev dog aldrig til noget, men vi fik lov til at holde en. Vi holdte også en kæmpe papegøje som spiste fuglefrø fra vores læber af. Og så holdte vi en øgle, en slange og en krokodille. Det var lidt grænseoverskridende at stå med en slange som bare snor sig rundt om ens arm. Om aftenen drak vi lidt med de to engelske piger på vores værelse, hvorefter vi tog i baren og fandt verdens bedste danser!
Vi bliver her på Maggie Island til søndag hvor vi har booket en bus til Cains, som så skal være vores base de næste par uger.
- comments
Christoffer Dvs. du fik æg og bacon til morgenmad Peter? :D f*** hvor spændende med dykning, det må satme have været en oplevelse! Og jeg tror ikke på at Lyhnes Scootero helm er større end min :p muhaha. Ha det godt gutter, lyder til at i hygger jer dernede :D