Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det igen blevet tid til lidt tekstgodter til jer derhjemme J
Dagen efter vores super gode men knap så vellykkede koala-safari, tog vi på stranden hvor vi købte en lille men super sjov strandbold som kunne slå smut over vandet i op til 200 meter. Hvilket resulterede i at vi blev ret så røde(dansker brune) den dag. På grund af gårsdagens uheld valgte vi at gå op og lede efter en koala igen sådan at vi kunne blære os overfor svensken. Og vi så en!!!!! Om aftenen valgte vi at tage i byen. Det var en meget stille og rolig bytur, indtil Christian havde endnu et af hans berømte nærdødsoplevelser. Denne gang var synderen en ketchup-tube fra seven-elleven. Peter kunne på grund af hans(til hans store ærgrelse) skrumpende guns ikke få den op. Der valgte Christian at han lige ville agere stærk mand. Det viste sig dog at det var en klog beslutning for Peter at give aben videre, for da Christian pressede så hårdt at han blev halv blå i hovedet åbnede den sig pludselig. Det blev en øredøvende eksplosion så kraftig at Peter kastede sig i flyverskjul(tak for fiffet far) imens Christian sad der fuldstændig dækket af ketchup, fra trøje til hoved. Peter fik sig endnu engang et super godt grin, mens Christian(fornuftig som han er) straks tænkte på tøjet(bare rolig Mette, det blev rent).
Fredag d. 15. tog vi endnu engang på stranden og om aftenen tog vi i byen med svensken.
Lørdag d. 16. stod vi tidligt op da det var sidste dag i Noosa, heldigvis fik vi lov til at blive på hostellet til vores bus kørte klokken 15.30. Så den dag gik med at sidde og se film på kæmpe skærm. Om aftenen kom vi så til Rainbow Beach, hvor vi skulle videre fra til Fraser Island om mandagen. Vi var forberedt på at byen var lille, men det skete endnu engang at vi blev virkelig skuffet!! Heldigvis serverede de Carlsberg på hostellet, og der var live musik den aften, så vi sad stille og roligt og nød musikken med en god dansk øl den aftenen, og så gav Peter, Lyhne engang dommedagssmæk i bordtennis(i hvert fald hvis du spørger ham, Christians historie er lidt anderledes).
Søndag d. 17. tog vi på stranden indtil vi skulle til et infomøde omkring Fraser turen. Instruktøren var helt vildt oppe og køre og var super glad for rim. Det var egentlig bare et møde om at vi ikke kunne gå ud og pisse selv om natten og ikke måtte klappe en dingo… Efter mødet tog vi på en tur op til Great Sandy Nationalpark ved Rainbow beach, hvilket var rigtig flot! Vi fik lov at sandboarde og kaste boomeranger . Turen tilbage besluttede guiden dog lige til sidst at lave til en adventure tur (ingen indvendinger fra os). Så vi skulle ned af klipperne mod stranden i stedet for bare at gå ned langs stien til byen. Det var faktisk super sjovt, for som han sagde: "If you guys fall, you would properly fall 100 feet, but you will stop in the soft sand". Så Peter endte med at løbe ned af siderne(virkelig sjovt). Da vi kom ned til stranden var det ved at være højvande, så vi havde ca. 5 meter tørt sand at gå på i starten, i slutningen blev vi nød til at hoppe op på høje klipper når bølgerne kom ind. Til stor fornøjelse blandt alle var Christian lige et sekund for langsom en af gangene, hvor han blev godt våd. Om aftenen tog vi ud og købte våde varer til turen (30 øl og en goon).
Mandag d. 18. så kom dagen endelig hvor vi skulle til Fraser!!! Det stod ned i stive stænger, så vi var lidt lange i hovederne. Det hjalp dog hen af på eftermiddagen, ikke fordi vejret var blevet bedre, men fordi ølkassen var blevet noget lettere. Vi var ude og bade i en af søerne, som var virkelig flot! Og desværre også kold. Om aftenen sad vi under en presenning og spiste. Da vi skulle i seng var Peters sovepose dog blevet våd, så han var noget negativ lige der! Heldigvis havde vi super gode madrasser(de 0,5 mm plastic der udgør bunden af teltet).
Næste morgen regnede det stadig! Vi var ved at blive lidt frustrerede, da alle folk man møder snakker om hvor fantastisk Fraser er og hvor godt vejret var.Vi startede med at se et Sandblow hvor der faktisk var tørvejr, overskyet, men tørvejr. Der var en masse fisk i det lille vandhul som var der. Nogle valgte at bade deri. Bag efter spillede vi lidt fodbold oppe på sandet. Det næste sted var Indian Head(tror vi) hvor vi for første gang i to dage så BLÅ HIMMEL! Vi skyndte os at tage et billede af det, for vi vidste ikke om det var det eneste vi fik set. Det var det heldigvis ikke, så da vi kom til Champagne pools tog Christian en dukkert, Peter mente dog at han var længe ren nok da han havde været i bad om søndagen(vandet var vild koldt). På vej til Eli Creek så vi skibet som stødte på grund på Fraser for længe siden. Om aftenen begyndte det igen at regne, så vi gik(endnu engang) tidligt i seng.
Onsdag d. 20. stod vi op til solskin! Vi tog til Lake McKenzie som er en kæmpe stor ferskvands sø inde midt på Fraser. Vandet var virkelig flot og dejligt, og solen skinnede, så vi valgte selvfølgelig at tage en dukkert, dels fordi vi ikke lige frem lugtede som en Matas butik. Der blev vi i nogle timer og nød livet. Derefter tog vi færgen tilbage til fastlandet og Rainbow Beach. Det endte alligevel med at blive en super god tur! Og holdet i vores firehjulstrækker var super godt. Det var også rigtig sjovt at køre rundt i alt sandet og de mudrede veje(vi fik dog ikke lov at styre da vi ikke er 21 L ). Om aftenen købte vi os et ordentligt måltid med en øl til, og vi fik et stort stykke lækker kage til dessert(Peter var i himlen).
Næste morgen stod vi op og tog bussen til 1770 hvor vi havde planlagt vores Scooteroo, Lyhne havde en super god tur derop!(mange tømmermænd). Da vi kom der op var der vild varmt, så vi blev glade for at se en pool, og Peter faldt straks i søvn i hængekøjen. Vi blev enige om at vi skulle have vasket tøj, da vi begge var ved at løbe tør for rent tøj(eller egentligt var vi løbet tør). Til vores store overraskelse var der ingen vaskemaskiner på hostellet. SHIIIIIIIT!
Fredag d. 22. blev vi vækket tidligt da der skulle sættes en ny seng op på værelset. Vi startede med at handle lidt ind og så gå til delvis poolen og hængekøjen. Efter middagsmaden stod den endelig på Scooteroo. Hvilket er en masse 50cc scootere som er ombygget til at ligne choppere, vi fik dem presset op på 80 km/t(dog rystede det hele af h til). Det var en guidet tur rundt i området hvor vi så vilde kænguruer. Vi kørte som de to forreste ud af et optog på 30 hvilket var ret sjovt. Det endte dog med at en eller anden taber begyndte at overhale… Det skulle han aldrig have gjort J
I dag(d.23) stod vi tidligt op for at komme med bussen til Airlie Beach. Noget af det første som guiden sagde var: "don't worry abou the aircon… it does not work", og så grinede hun. Efter 2 timer vendte Lyhne sig om og spurgte: "er det bare mig eller er der ikke vild varmt". Han troede at det havde været en dårlig joke.Desværre ikke. 11 timer i en bus med 30 andre mennesker hvor der er ca. 28 grader udenfor er ikke det fedeste! Heldigvis kørte vi igennem nogle fantastiske landskaber! I Airlie Beach fandt vi endelig et vaskerum, og er nu i fuld gang.
I morgen tager vi på tur til Whitsundays øerne.
Karina og Rikke M, jeg ved i vil spørge, og nej det er ikke Spank Me, men en båd der hedder "New Horizon", vi kan dykke fra den nemlig.
- comments