Profile
Blog
Photos
Videos
Det er med hængende hoveder, knækkede sind, flækkede hjerter, nedslagne øjne, bedrøvede udtryk og alle mulige andre sørgelige udtryk at vi nu skriver den sidste blog fra Australien. Vi flyver imod Auckland, New Zealand, i morgen(fredag) klokken 13.55.
Vi ankom til Cairns søndag aften, og checkede ind på vores hostel der. Vi var så super heldige, at der var et fitnesscenter der. Så vores spæde backpacker kroppe kunne få lavet lidt. Vi blev jo selvfølgelig også lige nød til at se på nattelivet.
De næste par dage brugte vi på at ligge ved lagoonen, og checke byen lidt ud.
Om onsdagen tog vi på en bådtur til Great Barrier Reef. Vi blev nød til lige at købe et dyk der, selvom det var lidt små pebret. Det var et rigtig flot dyk med en masse fisk og virkelig flotte koraler. Vandet var virkelig klart, vi kunne se 5 meter længere end på Whitsundays. Der var dog ikke helt så mange fisk som der var på Whitsundays desværre. Peter har åbenbart for store lunger eller prutter for meget af luften ud igen, for hans luft rækker kun til omkring 30 minutter hver gang, hvorimod Christian kan være nede i op mod 45 minutter. Maden ombord på båden var fantastisk god! Det var der to små danske drenge der var glade for, og det resulterede i at de blev for tunge til at dykke igen efter maden!
Om torsdagen begav vi os på et 3 dages junglehelvede, vi startede med at se nogle virkelig imponerende træer, et af dem var 300.000 $ værd. Det er det som Peter posere så flot foran(rækker tunge). Derefter tog vi til en sø hvor vi skulle have frokost, og hvor vi kunne svømme, og hoppe i vandet fra et træ. Det var virkelig sjovt!
Efter maden tog vi til Millaa Millaa falls, hvor vi også kunne svømme, vandet var dog usandsynligt koldt!! Så det var en blandet fornøjelse. Selve vandfaldet var virkelig flot, og det var også sjovt at svømme igennem det og ind til "grotten" bag ved. MEEEN det bedste ved det var nu da man kom op af vandet og fik et håndklæde omkring sig!
Derefter tog vi til noget der hed "the Crater", som var et kæmpe stort hul ned i jorden, der var 58 meter ned til vandet, og så gik der en skakt over 180 meter ned under vandet. Det har ikke været muligt at måle det, da "ubåden" ikke kunne komme længere ned.
Så var det tid til at tage tilbage til det som skulle være vores hostel for de næste par nætter. Det var et lille hippie sted uden låse på dørene og alt for "casual" toilet forhold!! Da vi havde checket ind der, tog vi på platypus safari, hvilket tydede på at blive lidt af et op af bakke projekt. MEN!! Lige pludseligt kom der en platypus frem, og så en til. Det kan godt være at vi kun så to, men vi fik til gengæld ingen gode billeder af dem! Kun et meget sløret billede hvor man ikke kan se hvad der er hoved og hvad der er røv på den, men med lidt fantasi kan man godt se det.
Om natten var der så koldt at vi begge troede vi skulle dø(igen: hippie sted uden ordentlige døre og vinduer). Næste morgen fandt vi ud af at der havde været 10 grader, så vi glæder os ikke vild meget til New Zealand og de 15 grader om dagen der.
Næste dag skulle vise sig at blive et ironman helvede uden lige! Vi startede med at køre ud og se endnu et træ(TOLD YOU: hippier!!). Vi ledte også forgæves efter en træ-kænguru, men den viste sig at være lige så sky som deres forbandede hajer!! Efter det kørte vi tilbage og hentede vores cykler, og så var det ellers gerade aus!! Det varede dog ikke længe før vi 5 super veltrænede unge mænd fik den halvfede gamle tyske dame hægtet så meget af, at hun vendte tilbage til søen og ventede på os. Så var det ellers tid til eventyr, og det viste sig også at Christian har lidt gemte gener i sig; en blanding mellem en bjergged og Lance Armstrong. Alle os andre dødelige måtte kæmpe os op af bjergene, med kun lige livet i behold hver gang vi nåede toppen. Det var dog en rigtig hyggelig og flot tur rundt, og vi så masser af dyreliv, inklusiv 2 slanger, den ene på 4,5 meter(den ville vi dog ikke holde!).Om eftermiddagen blev det til kanotur. Endnu engang kiggede vi efter træ kænguruer, og endnu engang blev vi skuffede. Vi så wallabyer og water dragons og isfugle. Halvvejs på turen gik vi på bredden og tegnede på os selv med okker farver, hvilket tog lidt overhånd for os J ALL GOOD! Da vi kom tilbage til hostellet valgte de to engelske drenge vi var der med, at tage tilbage til Cairns. De begrundede det med at folk var alt, alt for flinke på hostellet, de var sikre på at de alle var serie mordere. Til aftensmad lavede vi Nachos med guacamole og kylling… Sweet!
Næste dag vidste vi ikke helt hvad vi skulle lave, men heldigvis havde en af dem der arbejdede der hørt en lille fugl synge om at vi gerne ville ud og fiske en dag. Så hun troppede op med to fiskestænger som vi kunne låne ganske gratis(det var det der med alt for flinke). Vi takkede selvfølgelig ja og gik ned til søen hvor der var fanget 11 verdens rekorder. Vi ville lyve hvis vi ikke sagde at vi havde kæmpe store forventninger til os selv og vi var sikre på at vores små børnefiskestænger sagtens kunne klare en 60 kilos fisk! Vi fik dog aldrig chancen for at se om vi egentligt var så fantastiske til at fiske som vi troede, for der var ikke engang bid(det tyder vel på vi ikke var så gode). Christian lavede den bedste fangst, som var et stykke reb, og til Peters store frustration hev han det ikke ind for at se hvad der var i den anden end(vi kunne jo have været millionærer nu). Selvom at vi intet fangede var det utroligt afslappende og omgivelserne var utroligt flotte! Selvom at vi var i 800 meters højde og folk havde sagt at der ingen krokodiller var, så havde Peter hele tiden kniven i lommen, til at snitte lidt i sådan en krabat, hvis den skulle blive lidt for fræk!
Om aftenen tog vi tilbage til Cairns, for selvom de var vildt flinke derinde, så var der godt nok ikke meget at lave! Vi blev sat af ved vores nye hostel, hvor der var fri internet. WIUUHUUUUUUUUUUUUUUUUU JABADABADUUUUUUUUUUU!!!!!
De næste par dage brugte vi på at gå lidt rundt i byen, spille lidt beach volley med mere eller mindre franskmændene. Christian fik også spillet fodbold en af dagene.
Om tirsdagen tog vi på endnu en tur til Great Barrier Reef hvor vi allerede havde købt 3 dyk. Og denne gang havde vi været så betænksomme at leje et undervands kamera, sådan at i små forkælede blog-læsere kan se hvor flot det var, selvom det er lidt forvrænget på billederne. Der var rigtig hård sø på vej ud til revet, så vi var begge mere eller mindre grønne i hovederne da vi kom derud(det var selvfølgelig først bag efter at vi ville indrømme det til hinanden).Alt søsyge forsvandt dog med det samme vi kom under vandet. Noget af det første vi mødte var en havskildpadde som kom helt hen til os, vi kunne endda røre ved dens skjold. Vi fik også set en masse andre sjove fisk og flotte koraler. Og selvfølgelig gik der legebørn i os da vi havde et kamera med derned. Der gik ikke 5 minutter før Peter tog sit andet trin mellem benene og trykkede luft ud sådan at det lignede at han pruttede under vand, og så var der også alle de andre underlige billeder som aldrig kommer til(eller skal) se dagens lys.
Efter lidt hurtig solbadning på dækket skulle vi i baljen igen, Denne gang var dykket faktisk endnu flottere end første. Vi så Nemo fisk, Muræner og Sø agurker. Vi svømmede igennem en lang grotte hvor vi mistede halvdelen af gruppen fordi de var i gang med at lede efter fisk alle mulige andre steder. Efter vi havde fundet resten af gruppen var vi igen på eventyr igennem stejle undervandskløfter af koraler i alle afskygninger og farver.
Da vi kom op igen var der frokost, som om end muligt var endnu bedre end maden på den anden båd vi var på! Efter maden og en lille pause skulle vi i vandet igen, der valgte Peter at tage en af vægtene af sit blybælte med den begrundelse, at han ville skyde direkte til bunden med alt det han havde spist alligevel.
Der er ikke så meget at fortælle om dykket som ikke allerede er sagt, ikke at det var mindre fantastisk end de andre overhoved! Det var bare en masse sjove fisk om koraler endnu engang. Vi mødte også en skildpadde mere, som Peter fik lov til at ae på hovedet. Christian svømmede endnu engang rundt som en skoldet skid i en balje vand og tog billeder af alt der bevægede sig! Da der var gået ca. en halv time, var Peter endnu engang nede på 50 bar, og skulle op, og mens de andre dykkede videre skyndte han sig op og smed tanken for at kunne snorkle med de andre. Christian var også lidt forundret da han pludselig så 2 hænder der kom ned lige foran ham på 4-5 meters dybde og rakte f*** you.
Turen hjem fra revet var ikke helt så slem som turen derud. Da vi kom i havn havde vi begge en mærkelig følelse i kroppen af at stige op og ned fra sådan nogle dybder igennem en hel dag. Vi fik afleveret kameraet og gik så i storcenteret for at købe billetter til film om aftenen. Vi så Paul, som var vild sjov!
Næste dag gik det helt helt galt da Christian startede med at spille "the Lazy Song" for Peter om morgenen, det resulterede i at han gik i seng igen og sov til klokken et om eftermiddagen. Om aftenen havde vi vores sidste bytur i Australien, så vi var stærkt besluttet på at det skulle blive en vi kunne huske… Og den skuffede ikke!! Vi havde købt knæk-lys økser som vi dansede rundt med på bordene, og vi endte med at blive inviteret til barberque ved en australier klokken 4 om natten, men hvor tiltalende hans kinesiske seafood end lød, så måtte vi takke nej.
Om torsdagen, som var vores sidste dag, gik vi lidt rundt i byen og fik købt nogle småting, og ellers var vi ved lagoonen, hvor vi spillede fodbold med nogle af irerne fra dagen før, kampen sluttede dog meget brat, da bolden blev jordet ud i havet, hvor der kunne være krokodiller, så da den drev lidt ud, blev den set som M.I.A.
Om aftenen fik vi vasket lidt tøj, og ellers skrevet denne blog plus lagt billeder op.
I morgen står den så på flyve tur til det kolde New Zealand. Men selvom det er koldt, glæder vi os begge utroligt meget til det. Det skulle være så anderledes, og alle dem vi har snakket med siger at det er SÅ godt!
- comments
Louise Hej Drenge (Christian)... har fuldt lige med i billederne fra jeres tur, og jeg må indrømme at jeg er dødsens misundelig!! :) det ser alt for godt, og lyder somom i har det godt alle sammen. God fornøjelse med resten af turen - pas nu på jer selv! :D