Profile
Blog
Photos
Videos
Fototekst: Piedads lillebror David. Fredag aften landede Piedad endelig i Bogotá lufthavn efter 3 ugers ferie i Europa. Weekenden nød jeg i selskab med hende og familien. - Lørdag i Tunja hos Piedads mor og bror og søndag i Sogamoso.
Ayúdame - forrige uge
På Ayúdame kører det stadig derud af. Og det går bedre med "fodringen" af de små børn. Gracias a dios!! Jeg leger, krammer og hjælper fortsat de ældre børn med lektielæsningen.
Onsdag blev to svenske piger vidst rundt på Ayúdame, så på opfordring af Maria Clemncia sad Camilla Hansen og jeg det meste af eftermiddagen og fortalte pigerne om arbejdet på Ayudame. Samtalen foregik på engelsk og jeg må erkende at mit engelsk - nu her efter 6 måneders spansktale - tilnærmelsesvis er ikke eksisterende.
Torsdag besøgte jeg den danske familie som adopterede en skøn pige fra Ayúdame forrige uge. Det var kanon hyggeligt og jeg glæder mig til at se familien igen. Jeg er især helt tosset med deres 3 årige søn.
Tunge
Fredagaften sad jeg og spiste aftensmad med Lina og Ernesto som sædvanlig. Jeg havde næsten spist op, da Lina spurgte, om jeg godt kunne lide tungen? Indtil da, havde kødet smagt ret godt, men da jeg blev gjort bevidst om, at jeg sad og spiste kotunge var oplevelsen en helt anden. Lina og Ernesto fik sig et godt grin, da jeg pludselig både kunne se og mærke, at jeg havde fat i en giga tunge. Jeg må indrømme at tunge faktisk smager ret godt (selvom konsistensen er temmelig vammel).
- comments