Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har den seneste uges tid boet på Nomad i det centrale Kuching, de første par dage sammen med de to dejlige århusianske piger Josephine og Sarah (som vi regner med at møde igen i Indonesien om ca. to uger), senere en hollandsk pige, vi endte med kun at kalde Luna, pga. en skræmmende stor lighed med Harry Potter karakteren! Nu på vores sidste dag er vi ladt alene med stedets ejer, Chris, og hans ensomme snakehead-fisk, Lady Gaga. Grundet førnævnte prisniveau, har vi opstøvet alternative sights, som f.eks. katte-statuer, piratkopierede dvd'er og et malaysisk bryllup.
Da vi har kedet os jævnt de seneste dage, besluttede vi på et tidspunkt at tage de meget udbredte "happy chinese" turistbilleder - et fænomen som grundlæggende består i peacetegn akkompagneret af et overdrevet smil, foran enhver tænkelig attraktion - inklusiv lysende skilte og vestlige udseende mennesker (vi bliver konstant hevet med på fællesbilleder og bliver tilmed filmet i ny og næ). Dette videreudviklede sig senere til "unknown happy chinese", som snart kan ses i vores fotoalbum!
I går blev vi så helt spontant inviteret med til et malaysisk bryllup, hvilket var utrolig underholdende. Vi blev straks efter ankomst bænket og serviceret med alverdens mad. Vores chauffør, en ven af gommen, proklamerede straks at han kunne ville køre os hjem igen, hvis vi spiste med hænderne, som det hører sig til hernede. Så det gjorde vi (og er fortsat med at gøre - det er meget sjovere!). Dernæst var der fotosession med brudeparret (se album), og da vi troligt stillede op blev mængden af fotografer pludselig tidoblet! Nanna var også i et svagt øjeblik ved at forvilde sig ind i et ægteskab med en 60-årig muslimsk herre, da hans 60-årige venner bestemt mente at han var "a very good man for you!". Blandt bryllupsgæsterne var også en dansktalende malaysisk mand, som var vild med Gammel Dansk og proklamerede, at han havde været med i en "Kim's Ostepops" reklame.
Efter disse festligheder, besluttede vi at slå vejen forbi to kendte tatovører i udkanten af byen (falsk alarm, kære forældre, vi har ikke anskaffet os permanente blækplamager endnu - det blev kun til en enkelt lille kropslig souvenir til én af os…). Her kunne vi på drengenes kroppe se eksempler på samtlige af stammefolkenes traditionelle tatoveringer - de fleste bruger/brugte tatoveringer til at fortælle deres livshistorie - fx. egg-plant blomster efter overstået manddomsprøve eller et mønster på struben for de særligt modige (dem, der har slået ihjel - det var dog ikke tilfældet her). Drengene var en smule forargede over at vi ikke havde tatoveringer, og var særdeles villige til at afhjælpe dette problem, hvilket vi dog takkede nej til.
Siden sidst har vi desuden fået en opfølgende mail fra Pauline (forstanderen på børnehjemmet), der med stor glæde kunne fortælle, at der er ankommet fem nye børn fra den stamme vi var med dem ude at besøge! Af disse fem, havde Pauline udset sig den underernærende baby, Sam, som værende lige noget for os - og efter at have set det medfølgende billede af ham, tøvede vi ikke med beslutningen om at blive hans sponsormødre! (det vidste sig, at vores kære Alvin allerede var sponsoreret, så derfor har vi siden ventet på der skulle ankomme nye børn til Ruel). Vores tidligere kollega, Jeannel, som vi har facebook-korresponderet med, er med nyheden om Sam nu overbevidst om, at det må være vores kristne kald at redde børn ud af elendighed (vi modtager gerne tips til hvordan man roder sig ud af det).
I morgen bliver vi hentet af indehaveren af en lokal café, hvor vi skal teste hendes udvalg af malaysisk morgenmad - hun fik medlidenhed med os, da hun så os vandre forvirrede omkring et stykke fra lufthavnen, da vi ankom, og insisterede på at køre os ind til byen (og ligeledes tilbage til lufthavnen i morgen). Herligt!
Derefter ser vi frem til at kunne indlogere os hos danske Conny og hendes mand (endnu en af Annes værdifulde kontakter) - og vi har hørt fra vores dansktalende malaysiske ven, at de sælger rugbrød i Ikea! Og med værdigt brød i sigte, har vi besluttet, at det (endelig) må være på tide at åbne den guddommelige dåse Faaborg-leverpostej, der har boet dybt nede i Nannas rygsæk over 2 måneder! Halleluja!
Foruden ovenstående top prioriterede madorgie, står også shopping højt på to-do-listen - efter to måneder i et par udtrådte kopi-havaianans (klipklappere) er bl.a. et par fodformede Birkenstock sandaler blevet sat i høj kurs hos den mindst sandalpraktiske af os) og med Singapore som et shopping-mekka er vi klar over faren for glødende kreditkort, og vil derfor på bedste vis forsøge at beholde kontrol over situationen, så vi også kan få råd til entrébilletter til byens kulturelle sights!
- comments
Gammelfar Smiler :-)
kathskath Det er så herligt at læse jeres blog tøser :) Fantastisk I kunne blive frelst med et rugbrødsmåltid!
Kirsten Dejligt at læse jeres historier. Ja, rugbrød er noget man ikke helt kan undvære.