Profile
Blog
Photos
Videos
Om forladelse! Vi ved det godt, der er gaaet hundrede aar - men vi har ligget i brak paa Gili Trawangan - blandt andet!
Efter en haard vulkanbestigning tog vi til Kuta paa Bali for at moede pigerne, Sarah og Josephine, og de billige oel. Vi fandt hurtigt vej til Skygarden (en enorm bar i 5 plan), hvor de havde freeflow - dvs. gratis drinks - en time dagligt, saa vi loeb i pendulfart til baren. Desvaerre blev der sat en brat ende for de,t der ellers tegenede sig til at blive en god aften, da nogen puttede noget (vi ved stadig ikke hvad) i Mettes drink. Hun fik det frygtelig daarligt, men vi kom hurtigt paa hospitalet, hvor de kunne skylle det ud af systemet.
Efter en nat paa privathospital og 8 mio. rupiar (ca. 5000 DKK) senere, besluttede vi at takke nej til Kuta, og satte kursen mod Gili Trawagan - et paradis paa jord, hvor transport foregaar med hestevogn eller cykel og alle barene spiller reaggemusik. Her endte vi med at bruge 14 dage, hvoraf stoerstedelen af de lyse timer var helliget til stranden, hvor vi arbejede haardt paa at blive ligesaa brune som vores svenske nabokvinder! (af den grund blev vi senere doebt "the tan-tastics").
Nanna startede efter et par dage paa rescue diver kurset sammen med en tysk fyr ved navn Jono, hvor de skulle laere at haandtere stress og panik hos dykkere. En stor del af kurset gik ud paa at skulle redde andre dykkere i imiterede stress/panik-situationer, hvor de blandt andet kunne finde paa at komme op at slaas under vand, tabe maske/vaegte/alt udstyr eller loebe toer for ilt. Baade Nanna og Jono endte hver isaer een gang med at gaa i panik under kurset, saa der var ogsaa tid til en aegte rescue! Dog var den mest skraemmende situation at skulle redde en "missing diver" - her skulle Nanna og Jono saette en eftersoegning igang og hente to "bevidstloese" dykker op fra havet og give foerstehjaelp.
Mette noejedes med et par fundives omkring Gili, hvor vi bl.a. for foerste gang blev moedt med faenomenet "surge", en vuggende stroem foraarsaget af store surfer-boelger. Med mangel paa smukke koraller og store fisk (sammenlignet med Borneos havbund), kunne Gili til gengaeld diske op med en divemaster af en vis kaliber! En usandsynlig veltraenet indonesisk gut, med tilnavnet "sweetlips", der senere samme aften optraadte paa gaden med dans omringet af et begejstret publikum.
Det var ogsaa paa Gili at vi fejrede Nannas foedselsdag. Morgenen startede herligt med sang, gaver og morgenmad pyntet med danske flag. Derefter tilbragte Nanna nogle timer paa dykkercentret (hvor hun blev overrasket med lagkage), hvorefter menuen stod paa leverpostej og oel. Den kaere faaborg daaseleverpostej viste sig dog at vaere blevet sygdomsfremkaldende efter 3 maaneder i rygsaekken med hoeje temperaturer, for en halv time senere havde alle kvalme. Dette skulle dog ikke faa lov at saette en stopper for aftenen, saa efter en power nap, var de danske vikinger kampklar med flag i haaret og hoejt humoer. Vi havde en meget festlig nat, hvor vi for foerste gang blev introduceret til faenomenet "vodka joss", kamufleret som "birthday shots" af Nannas dykkerinstruktoer. Dette er et frygtindgydende mix af ren vodka og joss - indonesisk energipulver, der har for hoejt koffeinindhold til at vaere lovligt i Danmark.
Det skal siges at med fast festaften mandag, onsdag, fredag og loerdag, er der utrolig mange sjove aftener at fortaelle om fra Gili - og de er svaere at skelne fra hinaden. En aften fik Sarah foraeret et badedyr formet som et rensdyr og navngivet Otto, som hun (velfotograferet) spenderede timevis paa dansegulvet med. En anden aften moedte Nanna to brasilienere paa reaggebaren, som knap kunne tale engelsk, hvorefter en trejde brasiliener med massive dreadlocks proklamerede, at "Ohhh, it's so beautiful - you speak the language of love" (saadan kan tegnsprog altsaa ogsaa fortolkes).
Foruden de alkoholiserede vaesker gav Gili os ogsaa adskillelige gode madoplevelser. Farvouritrestaurenten "Egoisten" var under hele opholdet velbesoegt og serverede alt lige fra den lokale specialitet, Nasi Goreng (stegt ris) til nachos og laekre, friske salter. Da dette efterhaanden blev for dyr en vane, fik vi oejene op for det lokale night-marked lidt laengere nede af vejen, hvor vi bl.a. spiste os maet i kaempe grillede fisk og thai kvinden, "Lady Gaga"s, specialitet Chicken Cashew!
En af grundende til det utrolig lange ophold paa Gili var maaske, at vi fik to vaerelser med egen altan vendt mod havet, hvor vi hver morgen fik serveret pandekager og frisk frugt. Meeeeeen inden vi romantiserer dette billede alt for meget, skal det tilfoejes, at vores nabo var en utrolig aktiv moske, der soergede for at minde om Allahs tilstedevaerelse mindst fem gange dagligt (og gerne allermest hoejlydt i de lyse morgentimer!). Til trods for den ihaerdige imam, iboed de afstressede omgivelser til afslapning og meditation, og mens Nanna var travlt optaget af dykkerkurset, forsoegte Mette og Sarah sig derfor med yoga. Selvom smidigheden paa ingen maade kunne maale sig med instruktoerens imponerende evner, blev det alligevel en oplevelse der var vaerd at gentage, senest sammen med Nanna og Josephine i Ubud (en oplevelser der dog var en kende for spirituel med sin vejrtraekning gennem det tredje oeje og forestillingn om roed og gul ild)...
Da det omsider var paa tide at forlade Gili, blev vi parkeret paa en meget speedy speedbaad, hvor vi efter 5 romantiske minutter i solen paa taget blev totalt oversvoemmede af skumsproejt. Mette kom ned i ly uden at blive kastet af baaden, mens Nanna lagde sig ned, i haabet om endnu brunere ben, fastklamret til gelaenderet. Da vi vel gennembloedte ankom til Pandang Bai paa Bali, gik turen videre til Tulamben, hvor vi bookede naeste moede med det vandige element - nemlig et dyk ved det kendte Liberty Wreck fra 2. verdenskrig. Det var et fantastisk dyk, men oplevelsen blev desvaerre lidt overskygget af, at vi havde valgt et dykkecenter, der viste sig at vaere den rene franske koloni - og af den grund var alt selvfoelgelig...paa fransk!
Vi tog derfor hurtigt videre for at moede Sarah og Josephine i Ubud, hvor vi lejede cykler og fragtede os til den famoese "Monkey Forrest", hvor Nannas pung efter faa minutter blev hapset af en lystig abe, der spredte alle kontanterne ud i skovbunden og derefter stak af med resten af indholdet. Heldigvis var der en (utrolig sloev) "Monkey Expert" i omraadet, der kunne bytte en banan for en pung og saa var alt i fineste orden igen.
Heldigvis havde Ubub en masse at byde paa ud over aber, og er i sig selv er en utrolig smuk by, hvor man konstant bliver mindet om en rig historie, med tempelrester og hellige (dog til tider mosbegroede) statuer overalt. I loebet af den foerste dag i byen havde vi undret os over de enorme maengder af mad, vores lodgerende familie havde tilberedet, samt de hellige ris paaklistret baade kvinder og maends pander og den massive folkemaengde omkring byens tempel - men efter ovennaevnte yoga-time hos den lokale yogi, blev vores undren vendt til viden, da hun kunne informere om den halvaarlige ofring af gaver til guderne for handel og forretning, der i oejeblikket finder sted.
Efter yogatimens aandelige klarhed, besluttede vi os for en dagstur til Uluwatu, et sruferparadis ligger paa den sydligste spids af Bali. Det vidste sig dog, at en straekning paa 40km er en "very long trip", naar man er paa Bali, saa humoeret var en anelse opgivende da vi sneglede os frem i bemo (vraggods i form af mix mellem varevogn og minibus) mod destinationen. Humoeret steg dog drastisk ved ankomst, da vi hurtigt moedtes med ovennaevnte brasilienske venner og koerte med dem til stranden. Det blev et doegn omgivet afbrasilienere med surfbraetter under armen, solnedgang ned i nogle af verdens bedste boelger og roadtrip ud paa de sene nattetimer. Et doegn, hvor man ville oenske at tiden stod stille.
Men videre var vi naeste morgen og den sidste dag (i dag) er blevet spenderet paa markedet, hvor vaniliestaenger kommer i poser paa 500 gram og enhver potentiel handel starter med "Hello ladyyyyy, I make special price for you!". I morgen forlader vi saa Indonesien til fordel for Bangkok, der gerne skulle give os en bus videre til Cambodia, som bliver vores sidste stop inden hjemturen fra Bangkok om to uger (!).
P.S. Vi nyder jeres dejlige kommentarer!
- comments