Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Udaipur torsdag ved 9 tiden, hvilket ca. var 1 1/2 time senere end beregnet, men det er meget normalt i Indien. Hvis folk er utilfredse med DSB i Danmark, skal de nok ikke prøve transportmulighederne i Indien, man skal ihvertfald have lidt tålmodighed ;-). På stationen blev vi modtaget af en masse Indere som ville køre os til vores gæstehus for et godt tilbud. Der skulle hellere ikke meget til at overtale os, da vi kun betalte 8kr for at blive kørt i tuktuk af en meget venlig og snaksagelig Inder. Derefter gik det hurtigt med at få planlagt resten af dagen, da vores chauffør tilbød os, at køre os rundt til de seværdigheder der ligger lidt uden for byen. Dette betalte vi kun 60kr for. Efter en god sightseeing, hvor vi fik set en masse parker, kongelige templer, flotte udsigtspunkter, markeder og meget andet, kom vi tilbage til vores hotel, hvor vi spiste aftensmad på tagterrassen, som har den smukkeste udsigt over Pichola-søen og City Palace (se billede).
På 2. Dagen besluttede vi os for at sove lidt længe, for derefter at besøge de steder der var indenfor gåafstand. Vi startede med at bevæge os gennem de mange smalle, krogede og farverige gader op til City Palace, som hævdes at være det største paladskompleks i Rajasthan. Her betalte vi en guide for at vise os rundt og fortælle lidt om paladsets historie. 150m derfra lå Jagdish templet, som vi så udefra. Vi gik ikke ind i det, da Christopher ikke gad lægge sine sko - "bakterier, bakterier"
:-D. Derefter tog vi på en hyggelig bådtur på Pichola-søen, hvilket også var et smukt syn.
Vi har været rigtig glade for at bo på Dream Heaven, som ikke mindst har billige værelser og lækkert billigt mad, men også har en perfekt beliggenhed og kort gåafstand til de fleste seværdigheder, det kan kun anbefales. Vi har især gjort meget brug af tagterrassen om aftenen, hvor vi har nydt udsigten med enten en kold øl (kingfisher) eller lemon-ingefær-honning-te. Virkelig lækkert!!
Indtil videre har vi været tilfredse med maden i Indien, som både smager godt og er billigt, vi er da ikke blevet trætte af Naan brød, ris og karryretter endnu :). Til gengæld er de lidt vilde med at sælge fødevarer og andre produkter, som er flere måneder for gamle. Vi har endda oplevet at købe vand, chips, øl, kiks og sågar shampoo som har overskredet salgsdatoen - men vi er da ikke blevet syge endnu :-D (7-9-13).
Imorgen tager vi på en heldagstur til stenfortet Kumbhalgarh og Jain-templerne ved Ranakpur, med den samme chauffør som gav os de andre gode tilbud.
- comments
Nulli Lyder lækkert
Mona Rasmussen Lyder dejlig
Søs Håber I får en rigtig god tur. Der ser dejligt ud. :-)
Daniel L Kingfisher! Stærkt.. Det lyder som om i er rigtig godt i gang med det store eventyr. <3
Søs Hånddesinfektionsgel kan også bruges til fødderne. Så læg bare skoene næste gang. :-))
Annette, Benny og Therese Jensen Håber I har en fed tur. "At rejse er at leve"
Inge Olesen I får da oplevet en hel del, men pas nu på jer selv. hilsen fra Farmor