Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en tiltrængt nattesøvn og et godt morgenmåltid på vores billige favorit restaurant (Maya Restaurant), gik vi gennem den tætte og kaotiske trafik til Taj Mahal. Heldigvis kom vi tidligt, så der ikke var overfyldt af mennesker. Taj Mahal er et smukt monument, som er et "must see" i Indien og regnes for et af verdens smukkeste bygninger - hvilket ikke er ubegrundet.
Vi har efterhånden oplevet et væld af nærgående Indere, og mange som ikke virker til at have set et hvidt menneske før. Vi kan ihvertfald bekræfte, at Christophers blege udseende har vækket en del opmærksomhed, han er ihvertfald kommet med på mange kameraruller ;-)
Efter at have set lidt af byen Agra, tog vi en tuktuk til stationen, hvor vi tog den 13 timers lange togtur til Udaipur. Heldigvis havde vi selskab af to piger fra Italien, som vi kendte fra vores hotel. Det var meget rart at følges med et par kendte ansigter, da togstationen og selve turen godt kan virke lidt forvirrende, især når det er første gang man benytter sig af denne transportform. Igen fik vi ikke meget søvn, selvom togsæderne blev lavet om til sovepladser om aftenen. Det startede ellers udemærket da vi havde en ekstra køje, som vi kunne benytte til vores bagage, men efter et par timer til køjs, blev toget fyldt med flere rejsende, der så skulle benytte den sidste køje. Det resulterede i, at vi måtte ligge sammenkrøllet på hver vores i forvejen lille køje, med alt vores oppakning. Desuden havde vi hellere ikke lyst til at benytte os af de uvaskede tæpper, som fulgte med. Bortset fra dette var det en fin togtur og en god transportmåde, hvis man vil spare lidt penge. Det skal dog siges, at man nok skal huske en madpakke, da det eneste vi kunne købe var chips og småkager - hvilket resulterede i at vi måtte undvære aftensmad og morgenmad :-(
- comments
Nulli Ha ha. Blegfjæs!!! Det sjovt. Dejligt at høre I har en god tur. Vil gerne se et billede af de køjer, det lyder sjovt
Søs Ja, ja, af skade bliver man klog. Madpakken husker I nok næste gang.