Profile
Blog
Photos
Videos
Idag var vi tidligt oppe, da vi skulle hentes Kl. 8 ude foran vores hotel. Da vi kom ned, stod der en mand ved sin bil, som spurgte om et eller andet vi ikke forstod, så vi prøvede at forklare ham, at vi allerede havde booket en bil og at vi derfor ikke skulle bruge ham til noget. 5-10 min. senere fandt vi så ud af, at det faktisk var ham vi skulle på udflugt med, han var bare blevet sendt af guiden fra dagen før. Lidt ærgerligt da han ikke talte så godt engelsk, ja han sagde vel knapt nok noget før halvvejs på turen, hvor vi punkterede. Her stod vi så midt i ingenting, på en smal vej og spærrede for den trafik der nu kom. Chaufføren skiftede hurtigt det punkterede dæk, med et eller andet der absolut intet slidmønster havde tilbage, og så var vi godt kørende igen :-)
Efter to timers kørsel op gennem bjergene og forbi mange små landsbyer, ankom vi til Stenfortet Kumbhalgarh, som har hundreder af templer i forskellige størrelser og former placeret langs den 12 km. lange mur. Vi fik fortalt, at muren er den 2. Største i verden - næstefter den kinesiske mur. Fortet var et fascinerende syn med en smuk udsigt og her kunne vi sagtens have brugt længere tid.
I mellemtiden var vores guide kørt ud for at få fikset hjulet og da vi kom ud til vores aftalte mødested, var han ikke dukket op. Vi ventede derfor i ca. 20-30 min og var ved at blive godt og grundig trætte af alle de "turist-indere", som ville tage billeder af os og trykke os i hånden som en anden præsident - tror vi fik brugt en hel håndsprit den dag :-)
Derefter fortsatte vi videre til Ranakpur, hvor vi så Jain-templerne. Her var der flere turister end ved det første stop. Denne gang måtte Christopher overgive sig: først med at lægge sine sko, for derefter at iføre sig et par brugte bukser, som blev udleveret til de turister, som kun havde shorts på. Dette var han ikke meget for, men det blev gjort og alle de bakterier han ikke fik samlet dagen før, måtte han nu bøde for :-)
Imorgen tager vi bussen videre til Mumbai. Vi har overlevet 13 timer i tog, så nu må vi se hvordan 16 timer i bus kommer til at gå!! Vi skal ihvertfald nok huske madpakken denne gang :-D
- comments
Mette H Haha, det land må være noget af en udfordring for ham! :) Det lyder ellers som om I har en god tur, glæder mig til at høre mere.