Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Kuching fløj vi videre til Jakarta. Vi ankom om aftenen, og vi valgte derfor at tage en taxa fra lufthavnen til vores hostel. Afstanden var kun på 25 km, så vi regnede med en hurtig køretur, men vi blev hurtig klogere. Trafikken var fuldstændig sindsyg, og vi holdte i kø hele vejen og sneglede os afsted. Vi endte med at bruge 2,5 time på at komme frem.
Dagen efter tog vi på byrundtur hvor vi først så et mindesmonument. Derefter var vi inde i verdens 3. Største moske hvor vi var heldige at komme lige oven i bønnen. Bagefter tog vi ud til en af jakartas mere hyggelige områder. Vi planlagde at tage bussen derud, og spurgte derfor på busstationen om hvilken bus vi skulle med. Vi skulle dog aldrig have stolet på det de sagde, da vi endte et helt forkert sted et godt stykke uden for byen. Vi fandt os derfor en taxa som kørte os til den rigtige bydel. Bagefter konkluderede vi at taxa fremover var førstevalg. Bydelen var rigtig hyggelig. Fyldt med gadesælgere, folk der optrådte mm. Dejligt med lidt afstand fra centrum af jakarta som er den mest traffikerede by vi nogensinde har været i.
Om aftenen besøgte vi det hidtil største shoppingcenter på vores rejse, det var enormt, og havde alle tænkelige butikker - igen øv kun at have begrænset plads i rygsækken. I shoppingcenteret var også en biograf, som vi da også lige skulle prøve. Vi så We are the Millers, og at opleve indonesiske folk og deres meget højlydte grin var mindst lige så sjovt som filmen.
Dagen efter fløj vi videre til Yogyakarta. Her besøgte vi to store templer Borobudur og Prambanan. Vi troede vi skulle se solopgangen over Borobudur og stod derfor op kl halv fire. Vi blev dog noget skuffede, da vi kom for sent til selve solopgangen, og den var ikke over Borobudur men istedet fra en bakke top med udsigt til en vulkan. Efter den skuffende solopgang, blev vi kørt til Borobudur. Som er et kæmpestort ganmelt budhitisk tempel og det største budhitiske monument i verden. Templet var flot udsmykket med mange udskæringer og meget mere detaljeret, end hvad vi oplevede ved Angkor Wat. Efter Borobudur gik turen videre til verdens største hinduiske tempelområde Prambanan. Dette var også kæmpe stort, og hver bygning var tilegnet hver af de hinduistiske guder, også her fik vi assosiationer til Angkor Wat.
To af de ting vi gerne ville se på Java var vulkanen Bromo og vulkankrateret Ijen. Vi havde i første omgang planlagt at vi selv ville transportere os med tog og bus til disse steder og havde derfor booket et hotel nær Bromo, som ville være vores første stop. Vi så dog på vores hostel i Yogyakarta at man kunne booke en 3-dagstur, hvor man blev transporteret i minubus til præcis de steder vi gerne ville hen og til sidst blev kørt til færgen, der sejlede mellem Java og Bali. Vi blev derfor hurtigt enige om at dette var en meget bedre og lettere løsning og droppede derfor at tage til det hotel vi havde booket. Vi blev hentet om morgenen i minibussen, som vi var blevet lovet havde aircondition. Vi fandt dog hurtigt ud af, at den ikke virkede. Det var den varmeste bustur (12 timer) som vi nogensinde har prøvet, men frem til hotellet nær Bromo, kom vi. Vi var 10 med på turen, hvor nogen kun skulle se Bromo mens største delen af os både skulle se Bromo og Ijen og bagefter videre til Bali.
Endnu engang stod vi op kl halv fire for at se solopgang denne gang over Bromo. Med i turen var, at vi skulle køre i jeep til et udsigtspunkt og vulkanen, hvilket vi var godt tilfredse med, da vi syntes vi havde besteget rigeligt med bjerge, bakker osv. Vi blev hentet af jeepen på hotellet og kørt til udsigtspunktet. Vi havde regnet med at blive kørt hele vejen til toppen, men så let gik det desværre ikke. Det sidste stykke måtte vi selv gå op - godt vi var i træning. Fra udsigtspunktet så vi solen stå op over bjergene - et smukt syn dog ikke på højde med Mount Kinabalu. Vi havde også udsigt til Bromo fra udsigtpunktet. Efter solopgangen gik vi tilbage til jeepen, som kørte os til selve Bromo. Endnu engang måtte vi indse, at vi ikke blev kørt helt til toppen. Denne gang lod vi dog dovenskaben vinde og lejede hver en hest, som næsten red os hele vejen til toppen. Fra toppen kunne man se ned i vulkanen, og hvordan den stadig røg. Der stank forfærdeligt af rådne æg og det hvirvlede med støv pga. vinden. Bromo var stor, men ikke den flotteste vulkan, vi har set.
Vi blev kørt tilbage til hotellet, hvorefter turen gik videre til Ijen efter morgenmaden.
Vi skiftede bus og håbede på, at vi var mere heldige med airconditionen denne gang, men nej den virkede heller ikke og vi måtte endnu engang sidde 8 timer i en kogende bus, før vi nåede hotellet ved Ijen.
Vi havde ikke læst programmet for turen så grundigt og blev derfor lidt overraskede over at vi igen skulle op kl 3.30. Vi blev kørt i bus ud til ijen, og denne gang vidste vi godt at der var en 3 km vandretur foran os. Selvom vi havde været tideligt oppe, var vi dog glade for at vi ikke skulle gå til toppen i bagende sol, da det var en forholdsvis anstrengenden tur. Vi gik med gruppen til toppen, hvor vi blev fulgt på vej af nogen lokale, som arbejder i krateret. Dvs. De går med to kurve på skulderen (se billeder) hele vejen til toppen af krateret. Derefter går de ned i krateret for at hente store stykker af svovl, som de bagefter bærer hele vejen tilbage igen. Hver person bærer mellem 70 og 100 kg på skulderen. En af de lokale viste os hans skulder, som næsten ikke længere kunne kaldes en skulder, men nærmere et hul. For hvert kilo fik de 700 rupia, hvilket svarer til ca 45 øre. De kunne nå at gå 2 ture på en dag. Man kunne ikke lade være med at få meget ondt af dem, da de hverken havde masker på når de gik ned i krateret og de desuden ikke vidste hvor farligt svovl er.
Efter 3 kilometers vandring nåede vi toppen af Ijen. Hele turen til toppen havde været rigtig flot og selve krateret var også rigtig flot. Det var fyldt med turkisblåt vand og i bunden kunne man se det skriggule svovl. Bestemt et kønnere syn end støvede, brune Bromo! Fra toppen kunne vi se de mange arbejdere som tog den 300 meter tur ned i krateret og bagefter slæbte de mange kilo svovl op igen. Ijen var helt klart en af de bedre oplevelser på vores tur.
Efter vi havde vandret de 3 km ned igen hoppede vi ind i bussen og turen gik nu til færgen som skulle sejle os til Bali. Vi havde regnet med - eller nok nærmere håbet på en fin bus med aircondition, som skulle køre os på færgen og derefter videre til Denpasar på Bali, men igen igen igen måtte vi indse, at det ikke kom til at ske. Bussen kom fyldt med lokale og med små åbne vinduer og en lille fane forrest i bussen som eneste nedkøling. Bussen var mindst 30 grader varm, da vi satte os ind, og det gjorde det ikke bedre, at den holdte og ventede, på hvad virkede som ingenting i en halv time. Den kørte endelig og vi kom ombord på færgen, der sejlede os til Bali. Fra havnen til Kuta var et godt stykke, og vi skulle derfor desværre ind i den gamle, slidte og varme bus igen. Turen til Denpasar føltes uendelig, men frem kom vi. Da vi ankom var vi meget trætte og tog derfor en taxa det sidste stykke fra Denpasar til Kuta, vi havde fået nok af lokale busser for den dag.
- comments
Erik Dejligt at høre i er blevet så morgenfriske. I må være loaded med uforglemmelige solopgange. Vi glæder os til at se billederne.