Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Singapore gik turen videre til Borneo nærmere bestemt Kota Kinabalu. Vores første dag brugte vi på ø-hop. Vi startede på en lille ø ud for KK, der hed Sapi. Øen havde turkisblåt vand og hvid sandstrand, som vi havde ledt efter. Her fik vi også udleveret snokeludstyr, og så var det ellers bare i vandet for at se på fisk og koraller. I det klare vand, var det intet problem at spotte fisk og fine koraller. Vi brugte et par timer på solbadning og snorkling før vi med speedbåd sejlede til næste ø. Speedbåden sejlede virkelig stærkt og konkurrerede med de andre både, så vi fløj hen over bølgerne.
Næste ø var Manukan, denne var en del større end Sapi og havde samme fine vand og strand. Her fik vi en udemærket frokost på en restaurant med udsigt til havet. Efter frokost stod den igen på snorkling og solbadning. Vi havde en lækker dag, og det var godt med lidt afslapning før vores bjergbestigning dagen efter.
Dagen efter blev vi hentet tideligt og kørt til Mount Kinabalu nationalpark, her satte vi vores store tasker før vi begav os på bjergbestigning. Den første dag skulle vi gå 6 km til overnatningstedet. Det meste af de 6 km gik op ad bakke og på 3 timer fik vi slæbt os op. Turen var hård og det var med glæde og meget trætte ben, at vi nåede Tanah Ratah (overnatningsstedet), vi troede da at vi endelig var fremme, men den hytte vi skulle bo i lå da lige et lille stykke længere oppe af bjerget. Vi så frem til en varm hytte, og blev derfor noget overraskede, da hytten vi trådte ind i var iskold. Vi trængte også til et bad, men dette måtte også klares i iskoldt vand (bestemt ikke hvad vi havde håbet på). For at få varmen måtte vi tage det resterende tøj på og hoppe under tæpperne, men det var meget svært at få varmen.
Efter et par timer var det tid til aftensmad, der blev serveret buffet med lidt af hvert og det opvarmede rum, hjalp os med at få lidt varme i kroppen. Efter aftensmad var det ved at være sengetid. Vores tøj, som vi havde vandret op i, var helt vådt og vi indså, at det umuligt kunne nå at tørre til dagen efter, så vi måtte få tørre det på ægte militær maner. Vi tog vores regnjakke på og uden på den vores våde hættetrøje, samt våde gemacher før vi lagde os under tæpperne.
Vi blev vækket kl halv to. Vi stod op og spiste lidt mad før vi kl halv tre begav os de sidste 2,7 km mod toppen.
De første 0,7 km var rimelig let at gå, men de sidste 2 km gik turen op af klippeside med reb som eneste hjælp. Vi vandrede 2,5 time op af stejl klippevæg i mørke kun med pandelygte som lys, før vi endelig nåede toppen. Her kunne vi glade og stolte stille os foran skiltet inden solopgang. Vi fandt et godt sted at sidde og kunne fra toppen se solen stå op over bjerget. Det var et flot syn og vi kunne nu også begynde at se mere af udsigten. Det blev lyst og vi havde den flotteste udsigt over bjerget. I lys kunne vi nu bevæge os tilbage til Tanah Ratah. På turen ned blev vi flere gange overraskede over, hvordan vi havde kunne gå der i mørke, da der det ene sted kun var en smal passage med klippevæg på den ene side og kløft på den anden.
I Tanah Ratah spiste vi morgenmad og begyndte turen ned igen. De 6 km var meget lange og med ben som gele og løse sten var det ikke nemt. Det tog os faktisk længere tid at gå ned end op hvilket var et godt bevis på hvor trætte vi var i benene.
Vi blev kørt tilbage til vores hotel, hvor vi slappede af og om aftenen, spiste vi på en lækker italiensk restaurant (little italy)
Næste morgen tog vi bussen fra KK til Sandakan. Her tjekkede vi ind på et fint hostel. Habourside backpackers. Vi havde planer om at skulle på to ture. Besøge et orangutang rehabiliseringscenter og ud og se turtle island. Turen til turtle island var dog en 2-dagstur og det var der ikke tid til i programmet. Vi tog derfor kun ud og så orangutanger hvilket også var en stor oplevelse.
Vi ankom dertil ved en halv 3-tiden da der var fodringstid kl 3. Centeret var et sted for orangutanger der var blevet forladt af deres mor. Dyrepassere tager sig af orangutangerne og passer dem indtil de er klar til at vende tilbage til skoven.
Vi gik igennem skoven hvorefter vi endte ud for en fodringsplatform. Kl. 15 kom aberne svingende ned fra træerne og klatrerede rundt på platformen og træerne omkring den. Enkelte af aberne bevægede sig også ned hvor vi stod, så vi fik dem at se helt tæt på. De viste sig dog at være ret tamme og dyrepasserne fik dem hurtigt med sig, så de ikke kom for tæt på os.
Efter et par dage i Sandakan tog vi bussen videre til Poring. Bussen gik dog ikke hele vejen til Poring, så vi måtte med taxa det sidste stykke. Taxaen havde svært ved at finde vores hostel, og efter at have spurgt om vej, svingede han ned af en grusvej. Han fortsatte et godt stykke ud af grusvejen, og vi troede han var på afveje, men tilsidst dukkede vores hostel op, som mest af alt lignede en spejderhytte. I Poring besøgte vi de varme kilder. Vi havde forventet små søer, men det var istedet indrettet som små badekar, som man selv kunne fylde op med varmt vand. Udover en tur i badekar, gik vi også en tur på en hængebro oppe i trætoppene.
Hefterter tog vi tilbage til KK for at flyve videre til Kuching.
Vores første dag i Kuching blev brugt på at gå lidt rundt i byen. Her så vi bl.a. havnepromenaden og en gå gade med små indiske butikker. Byen var ikke så stor, men det er den hyggeligste by, vi har besøgt på Borneo.
Dagen efter tog vi til Permai Rainforrest resort, hvor vi havde booket et træhus. Vi boede derfor oppe i træerne og havde vores eget lille hus med udsigt til havet - meget lækkert.
Efter en god nat, tog vi tilbage til Kuching. Om eftetmiddagen tog vi på Wetland Cruise ( en sejltur rundt på floden mellem skoven) på turen så
vi en krokkodille og en masse næseaber. Vi sejlede rundt indtil solen gik ned, så vi så også en smuk solnedgang.
På Borneo skifter vejret desværre meget hurtigt, så der gik ikke lang tid fra solnedgangen til, at det begyndte at øs regne. Vi måtte kravle sammen i båden, men vi blev stadig våde, og det blev ikke bedre, da det også begyndte at lyne og tordne. Vi kom heldigvis sikkert i land og havde trods regnen en god tur.
Dagen efter tog vi ud for at se langhuse. Dette var dog lidt skuffende, da det mest af alt lignede rækkehuse bygget af træ. Nogle af husene var lavet af mursten og de havde wifi, så et helt traditionelt langhus var det nok ikke. Ikke desto mindre fik vi set et langhus, som er et af kendetegnene ved Sarawak.
Imorgen flyver vi videre til Jakarta og herfra vil vi så rejse ned gennem Java til Bali, Lombok og Gili-øerne.
- comments
Erik Jacobsen Hej Klatretøser. I bliver ved med at overgå jer selv og når hele tiden nye højder. Det er spændende læsning og godt I havde formen til at nå toppen. Pas nu på hinanden og nyd den sidste måned "down under". Kærligste hilsener Erik