Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom med bus til Penang fra Cameron Highlands. For en gangs skyld en helt normal bustur. Vi kom frem forholdsvis tideligt frem til den største by på penang (Georgetown) og tjekkede ind på vores hostel (Ryokan), som er et af de bedre vi har boet på. Vi fik et flot 6-mandsværelse for os selv med eget toilet, hvilket ikke var til at klage over! Vi havde læst på forhånd at den bedste måde at få et overblik over byen på, var ved at tage en rundtur med en af de mange trishaws (cykeltaxis). Vi maste os ned i en flot udsmykket cykel og fik så en stor rundtur i byen hvor chaufføren bl.a. Viste os chinatown, little india, havnen og én gade som indeholdte religiøse bygninger fra både kristendommen, islam, buddhisme og hinduisme (et godt billede på Malaysia som er meget multikulturelt). Vi blev sat af ved et stort shoppingcenter, som var meget højt og derfor havde en platform hvor man kunne nyde udsigten over Penang. Vi tog elevatoren op, og det var bestemt en god udsigt.
Om aftenen gik vi en tur i byen, for at se hvad Georgetowns natteliv havde at tilbyde. Vi nåede dog ikke langt før vi blev stoppet af ejeren fra den lokale reggaebar. Han hev os indenfor, hev to stole frem og placerede os ved et bord fyldt med indfødte. De indfødte bød os på øl, snacks osv. De var meget optagede af at vi var fra Europa og ringede sågar til 2 af deres andre venner, for at fortælle at de skulle komme ned på baren hvis de ville tale med to europæiske piger. For os virkede det dog lidt underligt, da georgetown er forholdsvis turistet og man må derfor formode at de har haft masser af muligheder for at tale med europæer før. Hyggelig var aftenen dog, og vi havde næsten svært ved at slippe væk da der hele tiden blev skænket mere op da vi prøvede at gå hjem.
Dagen efter besøgte vi nogle af de steder cykeltaxien havde kørt os forbi bla. et kinesisk klanhus og en bygning kaldet mayfair (et lille fredet hus, som man havde bygget en skyskraber ovenpå). Efter vores gåtur rundt i byen, tog vi til Penang hill. Her kunne man tage en kabelbane op på bakken/bjerget hvor man fik udsigt over hele byen.
Dagen efter flyttede vi by til Batu Ferringhi, som skulle Penangs bedste strand. Vi tog den lokale bus fra Georgetown og tjekkede ind på vores fine hostel roomies med en overkøje 3 meter over jorden (ja vi var bange for at falde ned) Resten af dagen brugte vi på stranden. Da vi havde fået nok sol besluttede vi os for at gå en tur langs stranden, denne førte os til et luksus hotel, hvor porten stod åbent ind til deres lækre pool, så den skulle vi da også lige prøve. Vi blev enige om, at vi jo bare kunne ligge til vi blev smidt væk, hvilket vi aldrig gjorde.
Næste dag gik turen til national parken, her gik vi en trekking tur gennem skoven på ca. 3 km til turtle beach. Vi kom frem, og der var ikke et øje, så vi havde hele stranden for os selv. På stranden var også de største bølger, som væltede en fuldstændig omkuld. Efter en tur i bølgerne og lidt sol skulle vi tilbage, men vi orkede ikke at gå i varmen, så vi tog en speedbåd i stedet, og vi skal love for, at der var fart på.
Efter nogle dage på Penang skulle vi efter planen med færgen til Langkawi. Vi fik booket billetter lidt for sent og fik de fleste steder at vide, at alt var udsolgt. Vi fandt dog tilsidst et sted, hvor de forsikrede os, at de havde billetter, så vi betalte og fik at vide, at vi kunne hente dem senere på aftenen. Da vi kom ned for at hente vores billetter, fik vi beskeden, at de ingen billetter havde. Vi havde allerede booket hostel og skulle derfor til Langkawi dagen efter, så vi røg ud i en længere diskussion om, at man ikke kan sælge ting man ikke har, og at vi skulle bruge billetter og ikke have vores penge tilbage. Det endte med at manden på bureauet lovede at hente os tideligt næste morgen for at køre os til færgen, hvis nogle skulle have afbestilt deres billletter, og hvis det ikke var tilfældet til en anden havn på fastlandet. Vi var lidt skeptiske men måtte takke ja. Da vi var på vej i seng fik vi dog en sms fra chaufføren med teksten "Hassan driver" og vi begyndte nu at tro på at han rent faktisk ville komme. Næste morgen kom Hassan heldigvis og hentede os, han kørte os til færgen, men vi kunne ingen billetter få. Han kørte os derfor til fastlandet, og vi gik ud fra, at han så ville køre os til næste havn, men nej vi skulle istedet køre med hans bror der alligevel skulle derhen. Igen var vi lidt skeptiske, men vi skulle jo frem så vi skiftede bil til en mini bus, hvor en lokal familie sad. Vi var lidt spændte på, hvor vi ville ende, men vi kom frem til havnen og kom på en færge, der gik til langkawi.
Efter vores lidt hektiske tur dertil, ville vi bare slappe af, og brugte derfor resten af dagen på stranden.
Dagen efter regnede det, så vi besluttede at tage ud og se endnu et vandfald. På toppen af vandfaldet var flere små bassiner, hvor man kunne bade, og de lokale brugte klipperne som rutsjebane.
Om aftenen fandt vi en lille hyggelig bar ved stranden med live musik, her mødte vi to danske drenge, og dette blev vores faste mødesteder de resterende aftener på Langkawi. Endelig fik vi lov at snakke lidt dansk med folk igen.
Dagene på langkawi stod på afslapning og badning.
Næste stop er Singapore
- comments