Profile
Blog
Photos
Videos
Vi fløj fra Langkawi til Singapore. Her oplevede vi den mest effektive lufthavn, vores baggege kørte allerede på båndet, da vi kom ud til baggagebåndet, vi kom derfor ud af lufthavnen på en halv time og ankom tideligt til vores hostel. Vi satte vores tasker og begav os ud i byen. Overalt hvor man så, var man omgivet af skyskrabere og andre mærkeligt udformede bygninger.
Vi så et kinesisk templet tæt pakket med kinenerse, der var i færd med at bede, længere nede af samme gade gik vi forbi en Buddha statue, som ville bringe en rigdom, hvis man klappede den på maven, så det gjorde vi selvfølgelig. Vi kom også forbi Bugis street, som var et stort overdækket marked, hvor alt kunne købes.
Derefter gik vi ned til en af Singapores smalleste gader, som bestod af små hyggelig butikker og cafeer. Husene var malet i mange forskellige farver og selve atmosfæren på gaden var meget mere afslappet end resten af Singapore. Efter vores byvandring tog vi bussen til Singapores regnskov. Vi kastede os ud i en vandretur op på et bjerg i regnskoven, da vi troede at der ville være en flot udsigt deroppe fra. Vi måtte dog indse at vi tog fejl og hele regnskoven spærede for udsigten. Det positive ved turen var dog at vi fik træner til vores bjergbestigningstur på Borneo.
Derefter ville vi ud i east coast park som er en park der ligger ud til vandet et stykke uden for byen. Vi legede et par rulleskøjter og løb langs vandet, hvor vi bl.a. Så solen gå ned over byen.
Om aftenen gik vi ned og så kajerne som er den finere del af Singapore. Her lå bar-priserne på et højere prislag end danske priser og påklædningen var også anderledes end hvad vi lige havde pakket til. Nå , men vi gik en tur dernede og det varede ikke længe før vi blev revet indenfor af ejeren fra en af de meget fine barer og til vores store glæde var der gratis drinks til pigerne den aften. I hvert fald til de vestlige - som der ikke var mange af.
Den efterfølgende dag begav vi os til forlystelsesøen Sentosa. En ø lige ud for Singapore og et stort legeland med universal studios, strande, akvarium og meget mere. Vi gik lidt rundt på øen og kiggede og fandt vej til underwaterworld. Her så vi et delfin og søløve show, før vi begav os ind i akvariet. Akvariet var indrettet således, at man så fiskene fra en tunnel, hvor man kørte rundt på rullefortov. Mens vi kørte rundt inde i tunnellen, blev hajerne fodret af en dykker, der blev skubbet rundt i vandet af de mange sultne hajer.
I akvariet så vi alt fra kæmpekraber til farverige fisk.
Om aftenen tog vi på nat safari i Singapore Zoo. Nat safari er en Zoo, der kun har åbent om aftenen. Vi kørte med sporvogn rundt i haven og så de mange dyr, der er aktive om natten. Der var helt stille og det var en anderledes oplevelse at se dyrerne om aftenen kun oplyst at lamper, der skulle efterligne månelyset. Undervejs stod vi af, for selv at gå en lille tur rundt, det var lidt uhyggeligt at bevæge sig rundt mellem buskene i mørket.
Dagen efter skulle vi flyve videre til Borneo, men inden da skulle vi lige nå at få købt noget varmt tøj som vi skulle bruge til vores bjergbestigning. Når det er 30 grader udenfor er jakker og varme trøjer ikke det der er mest af i shoppingcentrene. Det var derfor en kamp at lede de mange kæmpe enorme shoppingcentre igennem, men en jakke, trøje og vanter fik vi da indkøbt. Nu var vi klar til Borneo.
- comments