Efter en stille og rolig tirsdag, hvor vi bare tullede rundt i Auckland og hyggede, kørte vi afsted mod Matamata og Rotorua.

Efter en to en halv times køretur landede vi i Matamata og kaldet Hobbiton (hjem for The Shire fra Ringenes Herre). Vi gik lidt rundt og fandt ud af at den eneste måde at komme ud til byen (filmsettet hvor også den nye Hobbitten bliver optaget i øjeblikket), var ved at tage en guided tur som ville tage omkring 4 timer, hvilket jo ikke helt gik med de planer vi havde, så dette måtte blive til et par billeder med skiltet inde i Matamata by. Så vi gik tilbage til bilen og kørte afsted.

Efter en halvanden times kørsel landede vi i Rotorua, hvor vi blive guided lidt rundt i byen og vores meget billige og dårlige version af en GPS (NavMan). Efter en halvtimes frustrationer kørte vi efter det første skilt som viste et sted som lignede noget for turister. Dette blev til Paradise Valley Springs. Dette var en dyrepark med bl.a. løver, hvor man kunne få lov til at komme ind og røre ved en løveunge på 7 uger og en lidt ældre løve på 7 måneder. Det måtte vi jo prøve! Løverne var rigtig nuttede, men vi var begge lidt nervøse for at røre ved løven på 7 måneder, da den godt kunne finde på at nappe lidt, og det er jo ikke lige fordi at den er helt lille. Men vi rørte alligevel begge ved den og den var jo meget sød. Da vi havde hygget lidt med løverne, gik vi videre rundt i parken. Der var rigtig mange dyr og vi havde fået lidt guf med til dem, så vi hyggede os med at gå og fodre dem vi syntes var sødest ;-) Dannie fik sig en masse fuglevenner, de var helt vilde med maden!

Efter at have gået parken igennem, kørte vi videre til Wai-O-Tapu, ved hjælp af nogle flyers vi havde fået, IKKE ved hjælp af skod-GPS'en, som ikke var meget værd. Wai-O-Tapu er et område med geotermisk aktivitet, ligesom på Island. Allerede da vi parkerede bilen, kunne vi lugte rådne æg. Sådan lugter geotermisk aktivitet nemlig, mums.. Vi fik skrevet vores navne og bilfarve ned på et stykke papir inden vi gik ind på området, hvis vi nu ikke var kommet ud, inden de lukkede. Meget rar sikkerhed at have ;-)

Lugten vænnede vi os rimelig hurtigt til og gik så afsted. Turen var alligevel rimelig hård, da det gik meeeeget op ad bakke, men sluttede flot af med et vandfald.

Der var store søer, mindre søer der boblede og mudderhuller, der var grønne og gule og så meget farlige ud. Den største sø med geotermisk aktivitet hed Champagne Pool, pga. de forskellige farver i vandet. For en gangs skyld, var Christina ikke interesseret i et glas champagne. Ad. Den sidste sø man så, inden vi gik ud, hedder Devil's Bath og er fuldstændig neongrøn. Det så virkelig ulækkert ud, men samtidig også fascinerende.

Herefter gik turen tilbage mod Auckland, vi havde trods alt et godt stykke tilbage.