Profile
Blog
Photos
Videos
Om morgenen stod Dannie op, for at tage en taxa tilbage til biludlejningsselskabet, så vi kunne få den åndssvage bil. Denne gang aftalte han en pris med taxachaufføren, så det blev ikke nær så dyrt som natten før. Han kom tilbage og smuttede tilbage i seng. Vi vågnede rimelig sent, men havde trods alt også noget søvn at indhente.
Da vi var kommet op til overfladen, smuttede vi ned til bilen (hvis man da kan kalde det en bil, Daihatsu Sirion 1.3, FØJ). Vi kørte ud til et outlet center, der ligger lidt udenfor Auckland, da Christina troede at der ville være nogle fede ting. Men nej. Klamme tilbudshajer i alle afskygninger, alle vegne! Stress! Mistletoe. Dannie fik dog købt en billig hættetrøje og Christina fandt et par puttebukser til 40 kr. Skønt.
Vi gik tilbage til bilen og kørte nu mod Auckland War Museum. Vi ankom kl. 16 og museet lukkede kl. 17, så vi kom ind gratis. Skønt! Museet er i 3 etager og fyldt med al historie om New Zealand og også lidt historie, der ikke har så meget med New Zealand at gøre, men flot og imponerende var det. Det mest imponerende var mindetavlerne med navne på alle de faldne soldater fra New Zealand. Det var mange navne. Rigtig mange navne.
Da kl. næsten var 17, blev vi smidt ud. Øv. Nå, men vi kørte tilbage til vores hostel.
Da vi kom tilbage, besluttede vi os for at gå ud og finde noget at spise. Vi fandt en rigtig hyggelig kinesisk restaurant, hvor vi, da vi bestilte en flaske vin, blev bedt om at vise ID. Ret sjovt. Men vi fik da vores vin og mad. Da vi havde spist, gik vi tilbage til Nomads (vores hostel) og kom i tanke om, at da vi ankom, havde vi fået nogle kuponer til gratis drinks. De skulle da bruges, så vi hentede dem og gik ind på diskoteket der ligger lige ved siden af, hvor kuponerne skulle bruges og drak os lidt fulde. Hehe :-)
Nat nat!
- comments