Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde i forvejen bestemt os for at vi skulle til Batu Caves i dag, ligemeget hvordan vejret var. De havde lovet regn og torden, men da vi stod op, skinnede solen fra en næsten skyfri himmel! Vi skulle dog først lige have noget at spise, så vi satte os ned i caféen der ligger på hotellet og bestilte en club sandwich, til deling. Efter at have ventet på den åndssvage sandwich i 45 min, gik Dannie ind og brokkede sig. Det viste sig så at de havde glemt vores bestilling - SUPER! Nå, men der gik små 5-10 min. og så fik vi endelig vores mad. Vi spise og gik så op og gjorde os klar til vores lille udflugt.
Vi smuttede ned for at få en taxa. Ham vi fandt ville gerne køre os de knapt 20 km ud til Batu Caves for 40RM. Det er ca. 70 kr. Det sagde vi ja tak til og hoppede ind i taxaen. Chaufføren viste sig at være ret god underholdning og en udemærket guide. Han forklarede alt muligt og grotterne, Hinduer og Kuala Lumpur generelt. Han var selv Hindu og forklarede at Hinduer finder den grotte, der ligger tættest på byen, og laver den til en tempel. Batu Caves er nemlig et gammelt Hindu tempel.
Turen ud til grotten tog ikke så lang tid, det var dejligt.
Første indtryk da vi steg ud af taxaen var rimelig overvældende. Der står en KÆMPE statue foran grotten i "guld", den er enorm! Og så ser man trapperne... Åh nej.. Der er 272 trin op til selve grotten. Og så i den hede! Av. Nå, der er jo ikke andet at gøre end at gå i gang.
Da vi kom op var der en fantastisk flot udsigt over Kuala Lumpur. Vi gik ind i grotten og helt ned i bunden. Der kom lys ned igennem loftet i grotten, det var rigtig fint. Der tullede nogle munke rundt, det var ret hyggeligt. ;-) Da vi havde været rundt i grotten begyndte vi nedstigningen igen, tog en taxa og kørte ind mod byen igen.
Vi kørte ind til Orchid Park og Bird Park. Vi gik først ind for at se orkidéerne, men det skuffede os fælt, så vi gik hurtigt over mod fugleparken. Gebyret for at komme ind (45RM), er det dyreste vi indtil videre har brugt for at komme ind nogle steder, men vi fandt ud af at det var absolut det værd!
Fugleparken er den største overdækkede fuglepark i hele verden. Fuglene flyver frit rundt og render frit rundt, det er virkelig specielt. Parken er kæmpe stor, med floder, vandfald, jungler og alt hvad et lille fuglehjerte kan begære. Vi var endda også vidner til et lille parringsritual mellem to fugle. Det så virkelig sjovt ud.
Vi brugte ret lang tid i Parken, men efterhånden var vi begge ret trætte i benene af at rende sådan rundt, så vi smuttede tilbage til hotellet.
Super dag!
- comments