Profile
Blog
Photos
Videos
I dag (23/7) stod tidligt op og fik sagt vores farvel til Philip før vi fik smidt alle vores ting i en taxa. Afsted til lufthavnen. Da vi skulle igennem den vietnamesiske told, skulle de lige pointere at der var rod i de papirer de selv havde udstedt. Puha, at få en løftet pegefinger for deres egen fejl, tsk tsk. Det var selvfølgelig kun overfor Dannie at de var sådan. Om bord på en lille Boing 737. Turen var ikke vildt behagelig, men turen var rimelig kort, ca. 2 timer, så det gik stærkt. Imens Christina sov, fik Dannie en snak med sidemanden, som var Canadier, bosat i K.L. Han fik lidt fifs omkring hvad man skulle se.
Efter en lang kø for at få de rigtige stempler i passet, stod vi endelig i Malaysia og kunne hoppe i en taxa til hotellet. Vi skulle betale 40 kr mere for en taxa direkte til hotellet frem for at tage toget. Det blev selvfølgelig til det dovne, men sikre valg. Da vi havde fået indlogeret os på hotellet blev det til en kort lur. Det er jo hårdt at rejse sådan rundt ;-)
Efter vores lur besluttede vi os for at vi ville gå ind til centrum og se Petronas Twin Towers. Halvanden time senere stod vi der så. Det var en hård gåtur, men man ser bare mere af byer til fods. Vi fik set Chinas Town og Kuala Lumpur Tower på vejen. Men det er helt sikkert sidste gang vi går hele vejen, det var sgu hårdt ;-)
- comments