I dag besluttede vi os for at vi ville spise middag i Kuala Lumpur Tower. Det er ca. 421 m højt og har en restaurant på toppen, der drejer rundt på 1 time. Det kunne vi rigtig godt tænke os, så vi gik ind på deres hjemmeside på nettet og forsøgte at bestille bord. Vi ventede spændt på svar, men det kom aldrig. Vi tænkte så at vi bare ville tage derind og se om vi kunne komme til at få et bord alligevel. Da vi kom derind, sagde damerne bag skranken at man altså skal bestille bord 3 dage i forvejen, ellers er der fuldt booket. NÅ! Meget irriterende.. Det kunne de da godt have mailet tilbage.

Nu var vi jo i K.L Tower, så vi tænkte at vi ligeså godt kunne tage op til Observationsdækket og se den flotte udsigt ud over Kuala Lumpur. I elevatoren stod der ikke hvilken etage man var nået til, den talte meter! Så da vi steg ud, stod den på 250 m oppe. Vi var naturligvis højere oppe, man gik op ad rulletrapper helt nede i bunden.

Udsigten var fantastisk! Man var så højt oppe og hele byen var oplyst, det var virkelig flot! Vi fik stukket nogle små mini-skærme med høretelefoner i hånden, men ham manden der snakkede var virkelig irriterende at høre på, så dem tog vi af igen. Vi gik hele vejen rundt et par gange og tog så elevatoren ned igen.

Med i billetten til at komme op og se byen, var også billet til et lille sted de havde nederst med en masse dyr. Disse dyr var dog hovedsageligt slanger og edderkopper, AD! Men der var også aber, papegøjer, kaniner, skildpadder og diverse.

Da vi havde gået op luret på dyrene, stod der en mand med to papagøjer, 1 kakadue og 1 grå jaco. Man kunne få lov til at holde dem og få taget billeder for ca. 10 kr. Det kunne Christina jo ikke sige nej til, så han satte de to fugle på hendes skuldre. Kakaduen var overdrevet fræk og hev Christinas ørering ud, så ham der stod med dem først, måtte på knæ for at finde både ørering og lås! Han satte på kakaduen op på Christinas hoved i stedet, men så udså kakaduen sig bare en hårnål i stedet! Dannie prøvede at få den til at stoppe, men så slog den bare hans hånd væk med sit ene ben, samtidig med at den grå jaco sad og skreg af ham. Ret underholdende faktisk.

Manden fandt både ørering og lås, og tog så dyrene tilbage på pinden igen. Han tilbød Christina at få en slange over skuldrene, men hun afslog. Ellers tak...

Efter underholdende dyr og flotte udsigter, smuttede vi stille og roligt tilbage til hotellet.