Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen
Så kom vi til Rotorua, som er kendt for dens lugt, nemlig rådden æg. Vi fandt dog også hurtig ud af hvorfor, for vi var ikke mere end lige kommet ind i byen før der rent ud sagt stank af rådden æg - en forfærdelig lugt! På kører turen fra Taupo til Rotorua stoppede vi få kilometer fra Rotorua ved noget der mindede om en sø, men det var det langt fra. Idet vi kommer ud af bussen, lugter der straks af virkelig rådden æg og dårlig mave. Da vi så kommer tættere på "søen", kunne vi se at det var bubblende mudder, som er en af de ting Rotorua er meget kendt for. Det var som at se noget eksplodere og en meget surrealistisk oplevelse, da det lige pludselig bare kan begynde at sprøjte meget voldsomt. Efter denne lille smagsprøve af lugten, kunnen vi hurtig konstatere, hvordan det måtte lugt inde i byen, hvilket ikke var noget vi så specielt frem til. Da vi kom ind i byen STANK der rent ud sagt og det var sådan at man nogle steder måtte tage sit halstørklæde op foran mund og næse bare for at have en anden lugt. Eftermiddagen stod med lidt afslapning på værelset, hvorefter vi om aftenen skulle til Maoui aften. Maouierne er de indfødte på New Zealand, og ved denne Maoui aften fik vi et indtryk af, hvordan den oprindelige kultur på New Zealand var.
Da vi ankom til Maoui-byen blev vi ført ind gennem en låge, hvor vi herefter skulle finde os en plads, og da der var blevet udvalgt 5 "chefer", en fra hver bus, skulle de selvfølgelig stå forrest. Inden vi forlod bussen, havde vi dog fået af vide, at uanset hvad maouierne gjorde, måtte vi ikke grine eller trække på smilebåndet, men lad os sige det sådan, at det ikke altid er helt let, når de kommer helt tæt på en og lige pludselige rækker tunge, spire deres øjne ud eller råber højt - når I ser billederne vil I forstå, hvad vi mener! Efter vores lille velkomst blev vi ført ind i maoui-byen, hvor vi kunne gå rundt og se forskellige ting, hvor de hver især fortalte, hvad tingene blev brugt til. Herefter fik vi set, hvordan de havde lavede det mad vi skulle have senere - og hvis vi ikke var sultne, så blev vi det i hvert fald. Som en afslutning inden vi skulle spise, blev vi ført ind i en sal, hvor maouierne dansede og sang for os - det var en helt unik oplevelse at se, hvordan en anden kultur fungerer i forhold til den danske. Endelig var det spisetid og vi var alle ved at være godt sultne - vi kom ind i spisesalen, hvor der var alt til en hver smag. Men da alt maden var røget, havde det en meget speciel smag så vi var faktisk lidt skuffet, da det bare havde set så godt ud. Som en afslutning på aftenen, inden bussen gik tilbage til Rotorua, fik vi endnu en gang en sang og dans fra buschaufførerne og serveringspersonalet - så alt i alt havde den aften været en meget lærerig og speciel aftenen og helt klart en af de ting som vi ikke kommer til at glemme lige foreløbigt. Da vi kom tilbage til vores hostel gik vi stort set på hovedet i seng, da vi skulle op tidligt næste morgen.
Tirsdag stod vi som sagt tidligt op, da vi havde booket os på en Black Water Rafting tur i Waitomo, omkring 2 timer fra Rotorua, og som så mange andre gange når vi har været på tur, har vejret ikke været helt i top og det var det i hvert fald heller ikke den dag. Det pissede rent ud sagt ned og der var ingen tegn på at det ville klare op, men da vi havde en bustur på 2 timer som ventede, håbede vi alle på det bedste. De 2 timer fløj af sted, da vi faldt i snak med to danske piger, og da vi kom til Waitomo skinnede solen fra en skyfri himmel - så lidt held havde vi. Efter at havde udfyldt diverse papirer var vi klar til endnu en udfordring og da vi havde fået lige fra strømper til hjelm var vi klar til at udforske Waitomos grotter. Efter en kort bustur kom vi til en lille å, hvor vi hver fik en gummiring og til vores store overraskelse, skulle vi bare lige hoppe baglæns ned af en bro, da vi ville møde to vandfald inde i grotten, så vi skulle lige have lidt øvelse inden. Og vi alle kiggede bare på hinanden, da vi troede, at det var en to-meters bro som var lige ved siden af, men det viste sig så, at det kun var en halv-meter bro, så i kom vi, og vandet var mere end koldt, men så var vi forberedt på hvad der ventede os inde i grotten. Af sted gik det, og vi nærmede os grotten, hvor vi skulle opholde os den næste time, og som vi havde fået af vide tidligere var vandet endnu koldere end det vi havde været i tidligere, men efter vores bungy jump i Taupo, var der ikke det vi ikke kunne. Så ned i grotten kom vi og til at starte med skulle man lige vende sig til mørket, men efter 5 minutter var det en helt speciel oplevelse at gå nede i en grotte og bare kigge op og se glowworms over alt. Undervejs fortalte vores guider om forskellige informationer om grotten og efter en kort pause, skulle vi lege en leg, hvor vi alle slukkede for vores lygter på vores hjelme og så derefter skulle vi selv finde ud - det var meget skræmmende oplevelse når man ikke anede, hvor man var og man kunne bare se noget foran sig og man ikke anede om det var en af de andre eller om det var en sten. Efter et kvarters padlen i hver sin gummiring kom vi til udgangen af grotten, hvor vi selvfølgelig skulle have et fælles billede som bevis på at vi alle havde klaret det. Da vi kom tilbage til det sted, hvor vi kunne klæde om, tog vi os et dejligt varmt bad for derefter at gå op til cafén, hvor der var varm suppe og en bolle. Efter at have venten 1½ time ude i solen var vi mere end klar til at tage hjem, da vi vidste at der ventede os en bustur på over 2 timer, så vi ville egentlig bare gerne af sted. Den første time gik også meget hurtig da vi alle faldt i søvn, og derefter gik snakken ellers bare med de danske piger igen den sidste time og endelig var vi tilbage i Rotorua - dog tilbage til stanken af rådden æg. Da vi havde fået tjekket ind på vores hostel var vi alle enige om at vi ikke orkede at lave mad, så vi fik skiftet tøj og tog derefter ud for at spise. Efter noget lækkert mad benyttede vi af os noget frit internet endnu en gang og hurtig gik der en time og så var det vidst også på tide at vende snuden hjem mod hostelet, hvor vi tilbragte resten af aften.
Onsdag, sov vi for en gangs skyld længe for at være friske til White Water Rafting senere på dagen, men som dagene altid gør hernede, så fløj formiddagen af sted og så var det tid til at vi skulle stå klar ved et andet hostel for at blive kørt ud til det sted, hvor det hele startede. Af sted kom vi, og da vi satte os ind fik vi af vide at turen kun ville tage 10 minutter, men lad os sige det sådan, at chaufføren kørte MEGET stærkt, så inden vi fik set os om, var vi klar til at udfylde div. papirer samt betale. Efter en kort introduktion kom vi i vores badetøj og fik både hjem, sko og redningsvest og så var vi ellers klar til endnu en udfordring. Efter en kort køretur kom vi til floden, hvor det hele skulle starte og da vi var omkring 20 mennesker, så vi blev hurtig fordelt på de 4 både, og vi var så heldige at komme i samme båd med de to danske piger, som vi havde mødt dagen før. Først blev vi bedt om at sætte os i båden på land, da vi skulle vide de forskellige ting vi skulle gøre når vi f.eks. skulle ned af et vandfald. Det gik også meget godt, men da vi så skulle have båden i vandet vælger vores ene instruktør at springe i vandet, og vi venter pænt på at vi kan gå ombord på båden, da vi havde set alle de andre gøre det. Men nej nej, vores anden instruktør hopper i båden og skubber den væk fra land, så vi havde ingen anden mulighed end at springe i og så kæmpe os hen til både. Nå, men så vidste vi da, hvad der ville vente os, hvis vi skulle kæntre ude på floden. Men til vores store overraskelse så var vandet varmt, så det var jo slet ikke så slemt som vi havde troet. Af sted på floden det gik og vi kom vældig ned af de første 2 vandfald, som var mellem et og fire meter høje og inden da havde en af de andre instruktører fra en anden båd forsøgt at få Marianne i vandet dog uden held, så hun slap med skrækken. Inden vi skulle ned af det største vandfald på omkring syv meter, fik vi endnu en gang informationer om, hvad vi skulle og det lyder meget let når man sidder og venter på at det bliver ens tur, men når man først er ved vandfaldet, tænker man ikke på andet end at man bare ikke skal kæntre. Ned af vandfaldet kom vi og det tog ikke mange sekunder før vi var nede og til alles overraskelses, var vi ikke kæntret. Efter at have ventet på de andre både, forsøgte endnu en instruktør at få en af os i vandet, og det lykkes ham også at få Christina ned og mens hun kæmpede med at holde sig fast på båden, kiggede vi andre bare på hinanden i frygt for selv at blive skubbet i, men op kom hun og så var vi ret hurtigt på farten igen. Resten af turen troede vi egentlig bare vi skulle nyde, men lige pludselig blev Malene, Marianne og en af de andre piger skubbet i vandet af vores egne instruktører, og han nåede kun lige at spørger dem, om de vil redes eller om de vil holde ved båden ned af det næste vandfald, men inden de nåede at svare, var det for sent, da vandfaldet var 5 meter foran os. Så mens vi andre befandt os i båden, hang de ellers på den ene side af båden, og ventede på at de kunne komme op igen, men igen var der stadig en frygt for at man selv ville blive skubbet i, hvis man forsøgte at få dem op, men efter lidt tid sad vi alle i båden igen. Efter 5 minutter mere på vandet var vi ved vejs ende, og vi var alle mere end klar til at tage endnu en tur, eftersom det havde været rigtig sjovt og især guiderne havde været med til at gøre det endnu sjovere. Da vi havde "surfet" lidt på det sidste vandfald skulle fire af os løfte båden op til bussen, og da vi havde set de andre gøre det, havde det ikke set særlig svært ud, men da vi fik den løftet op, fandt vi hurtig ud af at sådan en båd ikke er særlig let, men op kom vi og så var vi klar til at tage tilbage så vi kunne komme i noget tørt tøj igen. Efter at have klædt om, fik vi bestilt vores billeder, så vi rent faktisk også havde bevis på at vi havde gjort det. Efter en halvtimes tid var alle klar til at tage med bussen tilbage til Rotorua. Da vi kom tilbage på vores hostel fik vi lidt "frokost" og bagefter faldt vi alle omkuld i hver vores seng. Resten af aftenen gik med at hygge på vores hostel og afslapning inden vi i morgen skulle af sted til Auckland.
Knus fra Rotorua
- comments