Hej alle sammen

Fredag morgen forlod vi Wanaka, hvor vi skulle i Puzzling World, som er den første 3D dimension i verden. Der fik vi hurtig 1 times tid til at gå, da vi alle blev som små børn, der bare havde det sjovt. Vi fandt dog hurtigt ud af at vi overhovedet ikke kan finde ud af det med labyrinter og finde vej, da vi skulle finde fire tårne - vi fandt så kun et tårn inden vi gav op! Efter Puzzling World kørte vi videre mod Queenstown, og inden vi nåde Queenstown stoppede vi ved et Bungy Jump center, hvor nogle fra bussen skulle Bungy Jumpe, og vi var alle tre meget sikre på at vi overhovedet ikke skulle Bungy Jumpe, men efter vi havde set en film, var det som om, at man kom på andre tanker og specielt Marianne, var meget sikre på at hun skulle gøre det, men da vi kom ud, sagde hun alligevel nej - dog snakker hun stadig om at hun RIGTIG gerne vil, og hun prøver ihærdigt at overtale os andre, men det er som om det ikke går helt efter planen ;-)

Da vi kom til Queenstown og skulle tjekke ind på vores hostel, viste det sig, at der ikke var flere dorms hvor vi alle fem kunne være, så vi fik af vide, at vi alle skulle på hver sit værelse i 4 dage. Det protesterede vi dog meget imod og efter lidt snakken frem og tilbage, kom der en anden receptionist hen og sagde, at hun havde 2 pladser sammen, men vi kunne få en ekstra seng sat ind. Da vi ikke rigtig havde noget andet valg, tog vi det, selvom vi ikke var specielt glade for det, da vi regnede med at det var et 8 mandsværelse, og så kunne vi alle godt regne ud at det ville blive rigtig proppet. Da vi så kommer op til værelset godt sure og gnavende, viste det sig, at vi har fået en King-suite HELT for os selv, med eget bad/toilet, altan, køleskab og sidst men ikke mindst et fladskærms tv!!! Vi var mere end lykkelige og vi blev alle enige om, at det her ville komme til at føles som 4 dage i himmelen. Om aftenen skulle vi have en afslutningsfest med alle dem fra bussen, og endnu en gang havde vi en rigtig hyggelig aften/nat i godt selskab med alle de andre.
Lørdag bød på en meget stille og rolig dag, vi kom ikke op før middag og derefter hyggede vi bare med Christine og Rikke, nød solen på vores fine altan og om aftenen slappede vi bare af med lidt tøsefilm i fjernsynet - nu skulle vi jo gøre brug af vores fladskærm, nu når den var der ;-) - så vi kunne være friske til vores tur til Milford Sound dagen efter.

Søndag stod vi tidligt op, så vi kunne komme af sted til Milford Sound. Turen bød på omkring 4 timers kørsel hen til Milford Sound, hvor vi derefter skulle ud på en sejltur i 2½ time. Under busturen så vi en masse flotte ting og lavede rigtig mange stop, hvor vi kunne tage billeder af det utrolig flotte landskab. Da vi nåde hen til færgen og fik tjekket ind, skulle vi have frokost, som bestod af en stor buffet, hvor man kunne få lige, hvad man havde lyst til - op vi fik vidst også spist alt for meget! Efter frokosten var vi kommet et stykke ud, hvor det eneste man kunne se var vandet og så var man ellers bare omringet af bjerge - meget smukt. Vi så også en masse smukke vandfald, hvor et af dem bl.a. skulle være højere end Niagara Falls, men det vidste vi ikke helt om vi skulle tro på, så det får vi af se når vi kommer dertil. Efter vi havde sejlet i godt 2 timer blev vi sat af ved, et undervandscenter, hvor man kunne få en masse viden omkring Milford Sound og komme ned under vandet. Det havde vi alle set rigtig meget frem til, da det lød rigtig spændende, men vi blev slemt skuffede. Det viste sig at være meget lille og da vi kom ned under vandet, var det blot 20 små vinduer, som man kunne kigge ud igennem, og det var egentlig ikke noget særligt - vi havde i hvert fald set det der var pænere i Cairns! Busturen hjem var den samme vej som deerud, men da det var hen under aftenen var det utrolig smukt, det kan dog også have noget at gøre med at vi sov halvdelen af vejen på vej derud. Generelt var turen en kold fornøjelse, da det var overskygget og det blæste en del, men vi havde alligevel en rigtig god tur. Milford sound er uden tvivl et smukt sted, men det er ikke verdens smukkeste sted - men I vores verden er der jo intet der overgår Whitsundays.

Om lørdagen havde vi bestilt vores skydive til om mandagen. Det var noget vi alle så rigtig meget frem til og vi var godt spændte, men da vi stod op, blev vi godt skuffede, da det viste sig at være godt overskyet og vi kunne alle se, at der ikke var mulighed for at vi kom til det i dag. Vi ringede dog ned på kontoret og sandt nok var det aflyst, og vi blev rykket frem til lidt senere på dagen, men svaret var dog det sammen, da vi troppede op dernede. Vi valgte helt at udskyde det til tirsdag i stedet for, så kunne det da være der var håb for os. Resten af dagen lavede vi ikke noget specielt, ud over at være sammen med de andre piger og ellers bare slappe af. Vi havde aftalt at vi skulle i byen sammen med nogle af de andre fra bussen om aftenen, og vi havde en rigtig god aften, dog blev den lidt ødelagt da vi ville hen til en anden bar. Dørmanden mente nemlig, at Marianne var for fuld til at komme ind, og måtte derfor ikke komme ind. Det mente vi alle sammen var noget mærkeligt noget at sige, da vi alle var ligeså fulde som hende og da vi prøvede at lokke ham til at lukke hende ind, resulterede det bare i at, Malene heller ikke kunne komme ind, fordi hun havde diskuterede med ham (en helt ubeskrivelig magt sådan nogle dørmænd har hernede)… så valgte vi helt at droppe World Bar og i stedet finde et andet sted. Det blev dog ikke det helt store, da vi alle var ved at være godt trætte og egentlig bare ville i seng. I mellemtiden havde Marianne dog været oppe og skifte kjole, da en fra bussen havde fortalt at hvis man bare skiftede tøj, kunne de ikke genkende en, så det gjorde hun og sandt nok kom hun ind, dog ville han ikke lukke Christina ind, da han mente, at hun var Malene, som havde diskuterede med ham tidligere - hvilket resulterede i, at vi alle bare gik hjem og var godt og grund træt af ham. Så vi har lært at man ikke kommer langt med at diskutere med dørmændene hernede.

Tirsdag skulle vi desværre forlade vores luksus-suite, som vi selvfølgelig ikke var særlig glade for. Vi fik pakket og fik tjekket ud, for at komme hen på et andet hostel, hvor vi skulle tilbringe resten af vores 5 dage i Queenstown. Vi fandt dog hurtig ud af at det var lidt længere væk end vi først havde antaget, og med alt vores bagage, føltes turen endnu længere! Da vi endelig havde fundet vores hostel, blev vi hurtige enige om at vi ikke skulle være her i 5 dage, så ville vi simpelthen gå ud af vores gode skind, så vi lavede det om til 2 nætter, og så ville vi prøve at finde noget andet, de sidste 3 nætter. Vi kunne dog ikke tjekke ind før kl. 14, og da ingen af os gad gå helt ind til byen igen, slog vi os hver især ned på en af deres mange sofaer og fik indhentet noget af det søvn, som vi ikke havde fået i nattens løb. For vores vedkommende var vi jo sat til at skydive den dag, men vi mente dog alle, at vi ikke ville komme af sted, da det stadigt var overskyet og ikke lignede noget særlig godt vejre at skydive i. Men til vores store overraskelse viste det sig, at vi skulle gøre det, og det var egentlig først der, at det gik op for os, da vi ikke havde regnet med det, da vi stod op for morgenen af. Da vi kom derhen, fik vi udfyldt nogle papir og inden vi fik set os om, sad vi i en minibus, på vej ud til det sted, hvor vi skulle skydive. Da vi kom derud, kunne vi alle tre godt mærke, at vi havde lidt sommerfugle i maven, og at vi alle tre glædede os til denne helt ubeskrivelige oplevelse som ventede os meget snart. Da det blev vores tur og vi var kommet i tøjet, fik vi hurtig nogle instruktioner om, hvad vi skulle gøre når vi skulle hoppe ud af flyveren og lige pludselig sad vi oppe i flyveren klar til at komme af sted. Jo længere vi kom op, jo mere nervøs blev vi også alle tre og til Mariannes store overraskelse var det hende der skulle springe først, hvilket hun ikke var helt tryg ved i starten. Da vi endelig var kommet højt nok op, og vores instruktører gjorde os klar til at springe, gik det op for os, at nu, var det nu. Den følelse man sidder med når ens ben hænger ud af flyet er helt ubeskrivelig. Man kan ikke forstå at man gør det, og lige pludselig hænger man bare i luften og nyder hvert eneste sekund i luften. Da vi kom ned, var vi alle helt oppe og kører, og det viste sig også, at vi kun var 5 fra gruppen der var kommet op, da vindforholdene var alt for stærke til at de kunne gøre det. Det mærkede Christina og Marianne bestemt også, da de landede LANGT væk fra, hvor vi egentlig skulle og fik en ekstra oplevelse ud af det. Hele vejen hjem var vi alle helt høje og det havde helt bestemt være alle pengene værd, og hvis det ikke havde været fordi det var så pokkers dyrt, havde vi alle gjort det igen! Resten af dagen stod med afslapningen og tøsehygge på værelset med Rikke og Christine, hvor vi så vores video fra vores skydive, Rikkes Bungy Jump hop fra 134 m., og billederne fra vores dage/fester den seneste uges tid.

Onsdag bød på en rigtig regnfuld dag, da det regnede det meste af formiddagen og eftermiddagen, og idet vores hostel lagde så langt ude som det gjorde, blev det bare en dag med sen morgenmad og ellers bare hygge på værelset. Da det endelig holdte lidt op med at regne, bestemte vi os for at gå ned i byen for at handle ind til vores pre-fødselsdagsparty for Marianne, som vi skulle holde sammen Rikke og Christine, idet de ikke er i Queenstown om fredagen, så vi valgte at forfejre den. Selve fødselsdagsmiddagen bestod af dansk bøf, majs, gulerødder, broccoli og da ingen af os havde prøvet af få kartofler hernede endnu, skulle vi da have stegte kartofler i ovnen - en rigtig lækker middag. Ingen af os var sultne da vi gik fra bordet, men vi kunne jo ikke holde fødselsdag uden en kage, så vi flottede os og købet nogle rigtig gode muffins ved en bager, og der skulle selvfølgelig også være lys og flag i dem. Resten af aftenen bød på endnu en hyggelig bytur, og endnu en gang har vi mærket deres meget mærkelige regler omkring det med "at være for fuld" til at komme ind på diskotekerne. Denne gang gik det ud over Malene, og Marianne fik blot af vide at fordi hun fulgtes sammen med Malene, kunne hun heller ikke komme ind. Derfor er vi i hvert fald blevet enige om at dørmændene bare ikke er særlig glade for danske piger og at det er godt nok at vi skal til at væk fra Queenstown snart.

Efter vores bytur sammen med pigerne skulle vi igen igen hen til et nyt hostel som lå inde i byen, hvilket passede os rigtig godt. Da vi ikke kunne tjekke ind før kl. 14, besluttede vi os for at gå på en internetcafé, hvor vi fordrev ventetiden. Resten af dagen bød ikke på det helt store udover at komme os efter manglen på vores søvn fra natten før.

Fredag stod i Mariannes tegn, nemlig hendes fødselsdag, som selvfølgelig startede med en fødselsdagssang i sengen efterfulgt at en rigtig god omgang morgenmad bestående af scrambled eggs og frugt. Middagen fordrev vi i Queenstowns Garden, hvor vi gik os en lang tur. Efter vores gåtur, prøvede vi vores shoppegen af, dog uden gevinst ;-) Vores aften stod på at fejre Marianne med at gå ud og spise på en mexicansk restaurant efterfulgt at en endnu en fødselsdagsfest for hende. Lad os bare sige vi har fået hende fejret.
Lørdag har budt på endnu en dag med tømmermænd og vi er egentlig alle mere eller mindre glade for at vi nu skal have en lille pause fra alkoholen, og i stedet vil vi ud og nyde New Zealands smukke natur, nu har vi i hvert fald oplevet deres byliv. Aftenen skal bruges på en masse skype-dates, da vi jo skal udnytte vores internet.

I dag er tiden kommet til at, vi skal vi forlade Queenstown efter 9 rigtig sjove og hyggelig dage. Pga. jordskælvet i Christchurch, kan vi selvfølgelig ikke komme dertil, og egentlig ønsker vi det heller ikke, da det vil være et frygteligt syn der vil møde os. Så i stedet skal vi på en 12 timers bustur til Kaikoura, som ligger et godt stykke nord for Christchurch. I Kaikoura har vi planer om, at vi skal ud og svømme med delfiner og en masse andet.

Ps. så er der kommet nyde billeder i kan hygge jer med :-)

Knus fra Queenstown