Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle J
Saa naaede vi til kaikoura efter en meget laaaaang bustur. Men selvom busturen var lang var den endnu engang utrolig smuk. Ikke blot fordi vi stoppede ved en soe for at have en flot udsigt over mod Mt. Cook(New Zealands hoejeste bjerg), men ogsaa fordi at den foerste sne nu er kommet til new Zealand. Saa alle bjerge og bjergtoppe var daekket med et fint lag sne, hvilket gjorde hele landskabet saa smukt at se paa. Det er fuldstaendig urealistisk at se groenne marker med hvide bjerge i baggrunden, men virkelig smukt. Da vi endelig naaede Kaikoura kl. halv 9 soendag aften, havde vi allermest lyst til bare hoppe under dynen og saa bare sove. Men men men det kom jo selvfoelgelig ikke til at ske, da vi var havnet paa samme bus med nogle af dem som vi koerte med paa vestkysten. De fik selvfoelgelig lokket os med ned til en enkelt, da vi skulle sige farvel. Saa da kl. blev 24 lagde vi i vores senge og faldt faktisk fuldstaendig doede om. Mandag brugte vi paa at se hvor vi var havnet. Vejret var ikke det bedste den dag, saa vi valgte at koebe stort ind og saa ellers bare hygge os paa vores hostel, med film, kortspil osv. Aftenen gik med en gaatur ved stranden, som ligger 30 m. fra vores hostel.
Tirsdag skulle vi endelig ud at svoemme med delfiner, saa vi stod op kl. 10, fik noget morgenmad og derefter gik vi ned til vores samlingssted. Da havet hernede slet ikke er i naerheden af varmt skal man selvfoelgelig have en forfaerdelig masse udstyr paa. Saa vi fik udleveret svoemmefoedder, snorkelmaske, vandtaet hue, og et 2-delt wet-suit. Lad os bare sige vi var hottere end Justin!!! Efter en lille intro blev vi sat paa en bus og koert de smaa par kilometer hen til havnen. Her kom vi ombord paa en lille baad som sejlede os ca. et kvarter vaek fra havnen og saa var der ellers bare delfiner. Der var over 100 og de var OVERALT! Og mens vi stod og beundrede de smukke skabninger, loed der pludsleig et horn som betoed, at nu skulle vi i vandet. Vandet er dog ikke mere end maks. 10 grader hernede, saa hvis ikke det var fordi vi havde faaet af vide at vi skulle skynde os at hoppe i vandet, fordi delfiner hurtigt flytter sig, saa var vi nok slet ikke kommet i. Men i kom vi og lad os bare sige, at det er noget af et chok man faar sig, naar man foerste gang kigger under sig og der saa bare svoemmer 5-6 delfiner under en. Til vores overraskelse er delfiner faktisk rimelig store, men samtidig ogsaa ufattelig smukke. Vi havde faaet af vide inden, hvad vi kunne goere for at tiltraekke deres opmaerksomhed, saa vi svoemmede paent rundt og lavede alle mulige lyde som maaske ville tiltraekke dem, men da der var saa mange som der var, var det intet problem at faa delfiner til sig. Det skal dog lige siges, at da det var vilde delfiner, som vi svoemmede med, kommer de ikke hen og "snakker og leger" med en, som delfiner i et bassin ville have gjort. Saa det er en hel speciel oplevelse at svoemme i ring med en vild delfin mens du har oejenkontakt med den eller pludselig have 2 delfiner til at omringe en, mens de bare svoemmer rundt om dig og kigger paa dig. Lad os bare sige, at det er noget af det mest urealistiske, vi nogensinde har oplevet - men samtidig ogsaa en oplevelse for livet. Vi kom i alt i vandet 4 gange, man er dog ikke i saa lang tid af gangen, da delfiner flytter sig forholdsvist hurtigt, hvilket ogsaa kun er godt, da vandet virkelig er koldt. Efter at have svoemmet rundt med delfinerne i lidt over en time i alt, kom vi op paa baaden og fik vores wet-suit af, hvilket var en befrielse, da de er ufattelig tunge! Derefter var der varm chokolade, mens vi kunne sidde og tage billeder af delfinerne som svoemmede rundt om baaden. Desvaerre er vores billeder ikke saa gode, da de er SINDSSYG hurtige, saa det var lidt svaert at naa. Da vi kom i land om eftermiddagen gik vi ned forbi vandet og noed at solen endelig var fremme. Aftenen brugte vi paa at lave laekker mad, hvilket vi selv synes, at vi er blevet ret saa gode til - vi har i hvert fald skaaret end paa maengden af nudler til aftensmad.
Onsdag skinnede solen fra en skyfri himmel, saa vi besluttede os for at det var dagen hvor vi ville ud og se den saelkoloni som ligger ved Kaikuora. Saa efter morgenmaden tog vi sandalerne paa og begyndte at gaa. Der var ca. 4 km. derud - men da vejret var godt og omgivelserne smukke, gik turen hurtig. Da vi kom derud blev vi dog foerst lidt skuffede, da vi havde faaet afvide at der ogsaa ville vaere soeloever, men det eneste vi kunne finde var en stor, doven sael. Men men men saa fik Malene den fantatsiske ide, at gaa lidt laengere vaek, gennem en masse sten og klipper og vupti saa var der soeloever! Desvaerre turde vi ikke komme for taet paa dem, da en englaender fra vores bus havde fortalt os om hans oplevelse, hvor han var kommet for taet paa og derefter var blevet jagtet af den - de skulle vist vaere ufattelig hurtige. Saa vi holdte os paent paa af sted. Efter lidt tid gik vi tilbage i haab om at der var kommet flere saeler, men der lagde stadig kun den store dovne og en doed lidt laengere vaek, saa det maatte vi noejes med. Vi besluttede at vi ikke ville gaa samme vej tilbage, saa vi slog en lille "smutvej" op over en bakke, ind gennem en indhegning fyldt med faar og over et par elektriske hegn og saa var vi pludselig ved et lookout point ud over Kaikuora by - rigtig flot. Efter at have nydt udsigten og spist vores bananer og kiks begyndte vi at gaa hjem ad og da vi endelig naaede vores hostel ved halv 3 tiden var det ved at vaere nuddeltid - som hos os er frokost! Efter at have gaaet i naerheden af 12-13 km., synes vi bestemt at vi havde fortjent at nyde resten af eftermiddagen paa verandaen paa vores hostel og proeve at genopbygge vores mistede farve. Om aftenen lavede vi endnu engang laekker mad - men det tog dog ogsaa 1½ time at lave det simple maaltid, da deres koekken udstyr hernede ikke fungerer helt som de kunne. Saa vi var godt sultne da vi ENDELIG kunne faa noget at spise. Det er ikke altid let at vaere backpacker naar man er sulten og traet og det hele ikke gaar som man gerne vil ;) Men vi gik ikke sultne i seng, taalmodighed er aabenbart en dyd som vi foerst lige er begyndt at laere.
Knus og kram fra Kaikuora
- comments