Profile
Blog
Photos
Videos
Auckland - Paihia - Auckland
Hej allesammen :)
Torsdag forlod vi "æggebyen" for at sætte kurs mod Auckland, som vi have hørt en delte meninger om, dog var de flest ikke ret imponerede. Men af sted kom vi og efter 4 ½ time på New Zealands landeveje ankom vi til Auckland. Inden da havde vi købt os et buspas til Paihia, så vi kunne tage på vores egen lille "badeferie" med forhåbentlig bedre vejr, nu da vi ikke havde råd til en smuttur til Fiji. Nå, men da vi endelig kom ind på vores hostel tog det en evighed for os at tjekke ind, da de ikke altid er lige hurtige hernede, men ind i elevatoren gik det og vi kom op på tredje etage og ind på vores dorm, og da vi har været ret heldig de andre gange vi havde booket online, håbede vi også det denne gang. Men nej nej, til vores store skuffelse trådte vi ind på et 12-værelses dorm, som var meget trangt, men vi mente, at vi havde prøvet det der var værre. Det blev vi dog hurtig ret enige om, at vi slet ikke havde for da vi kom ind i køkkenet, sejler køleskabet for det første i mælk, fugle flyver rundt over alt og det ligner alt andet end det dét skal. Nå, men efter en lang bustur var det tid til at få frokost, selvom køkkenet ikke indbød til det - så efter et hurtigt måltid besluttede vi at gå rundt og se hvor vi egentlig var havnet. Men som alle havde fortalt os, er Auckland ikke en by man gider bruge ret mange dage i, så vi var ret glade for, at vi skulle videre lørdag morgen. Efter et par timers vaden frem og tilbage vendte vi tilbage til hostlet, hvor resten af eftermiddagen blev brugt på lidt hygge på værelset. Da klokken nærmede sig 19.30 ville vi foretage et meget simpelt måltid bestående af pasta, pølser og grøntsager, men det var lidt nemmere sagt end gjort, for da vi kom op i køkkenet stod der omkring 20 mennesker og sloges om de 5 gryder og pander der nu var. Vi erkendte hurtigt at dette ikke blot ville tage 20 minutter som vi havde regnet med, men faktisk halvanden time. Så efter at have vente i 1 ½ time fik vi endelig mad. Efter et længe ventede måltid smuttede vi ned til en købmand for at købe noget at drikke, men da ingen af os gad tilbage til hostlet, spottede vi hurtigt et bord og tre stole, så der sad vi ellers og følte os lidt fortabte. Da vi sad og snakkede kom to engelske drenge ind, og kiggede ret mærkeligt på os, men vi blev blot enige om, at de også ville have sat der, hvis de var endt på det samme hostel som os. Men efter få minutter kom de hen for at holde os med selskab og efter 10 minutter spurgte de om vi ville med ud og have en drink, og da vi ingen af os gad ende op på vores dorm smuttede vi tilbage for at skifte tøj og så var vi ellers hurtigt ude af værelset igen (hvem havde troet at man kunne få en "date" i en købmandsbutik ;-) ). Så den aften gik med at vi fik os et par drinks, spillede lidt pool, og som en afslutning på aftenen ville drenge vise os, hvad vi kunne fortage os i Auckland, og da vi endte op nede ved marinen, så var der ellers ikke ret meget mere at fortage sig i Auckland, så vi var mere end glade for at vi, efter vores tur til Pahia skulle tilbage til Auckland.
Fredag sov vi længe, da vi ikke anede hvad vi ellers skulle fortage os og som et plaster på såret, besluttede vi os for at tjekke Aucklands shoppingsmuligheder ud, men efter en time begyndte det at pisse ned, og så var det ligesom om at det ikke var så super fedt at rende fra butik til butik mere. Så vi vendte tilbage til vores hostel, for selvom der ikke er meget at lave i Auckland er der SLET ikke noget at lave når det regner. Så vi satte os ind i et "bibliotek" der var på hostellet, som var bestående af ét bordfodboldbord, 3 sofaer og så ellers en reol med bøger - jo jo det var det helt vilde, men der var i det mindste lidt rent. Her brugte vi faktisk resten af eftermiddagen med at læse, spille kort og ordne vores servas overnatninger i USA. Sidst på eftermiddagen blev vi enige om, at vi havde fortjent at synde, så vi trodsede regnen og løb ned til kødmanden, som lige ligger 15 minutters gang fra hostellet, for at købe snolder, det var jo fredag. Efter vi havde spist det, var det ved at være aftensmad tid, og lad os bare sige at ingen af os ligefrem så frem til at vi skulle op i det køkken igen, men der var jo ingen anden mulighed. Køkkenet så om muligt endnu værre ud end aftenen før, der var ingen opvaskemiddel eller viskestykker og ALT var bare beskidt, så vi kiggede hurtigt på hinanden og blev enige om at vi godt kunne nøjes med vores hvidløgsbrød - det var virkelig et luksusmåltid, overhovedet ikke. For lige at sætte prikken over i'et var der ingen sidde pladser da der kun var 6 inde i køkkenet og resten var ude på tagterrassen som selvfølgelig var helt våde da det stadig regnede. Herefter skulle vi bare væk fra hostellet så vi gik hele vejen ned til købmanden igen for at komme på gratis internet og så slog vi lige en time ihjel. Da kl. var 23 lå vi i vores lækre senge - Mariannes lagen var fyldt med indtørrede gamle blodpletter, lækkert - dem havde vi selvfølgelig ikke set den første aften da det var mørkt, da vi kom ind på værelset og Chris delte køje med en 55-årig mand som gik i søvne. Så vi var egentlig mere end glade for at vi skulle med bussen kl. 7 næste morgen.
Lørdag regnede det lige for en gangs skyld, så vores drømme om vores egen lille Fiji tur blev hurtig knuste. Omkring middagstid nåede vi dog til Pahia, hvor det også regnede, så efter vi havde været ved købmanden brugte vi resten af eftermiddagen på at sidde og snakke med 2 andre danske piger, som vi havde rejst lidt med i løbet af den sidste uges tid. Om aftenen havde vi rigtig hygge alle os 5 inde i tv-stuen med slik og til at starte med gode film. Så kom der Sherlock Holmes, og man kunne ikke skifte nej nej (det viste sig så at man bare kunne få dem inde i baren til at skifte, det ville vi godt have vist inden vi brugte 2 timer af vores liv på at se den SKOD film). Efter filmen var vi så trætte at vi smuttede i seng. Søndag STOD det ned i stænger, så vores hiking tur, som vi ellers ville have været på ud til et vandfald, blev hurtig aflyst og erstattet med læsning, film og kortspil - JO vi læser ufattelig meget. Aftenen blev endnu engang brugt på en film i tv-stuen og egentlig var det rart med en dag hvor vi absolut INTET havde lavet.
Mandag skinnede solen ENDELIG, så vi begav os ud på vores vandretur med de andre danske piger, selvfølgelig efter vi var stået op kl. 11.30, vi skal jo ikke nå noget ;-) Vi havde så bare lige undervurderet turen lidt, og havde ikke lige regnet med at den ville være 13-14 kilometer. Men det var en rigtig flot tur, efter vi kom ud af byen og vejret var godt. Da vi næsten var ved vandfaldet vælger Marianne selvfølgelig at snuble og slår hul på sit knæ, så blodet render. Da vi ikke havde noget vand med (nej, vi er endnu ikke blevet klogere) eller andet måtte hun gå med såret, for vi kunne jo ikke rense det. Vi havde hørt at vandfaldet skulle være New Zealands svar på Niagra Falls, men efter vores erfaringer med vandfald, troede vi ikke helt på det. Men for en gangs skyld havde folk ikke overdrevet og det var faktisk rigtig flot og stort - endelig et rigtigt vandfald. Efter vi havde været der lidt, besluttede vi os for at nu hellere måtte se at komme hjemad, da vi havde aftalt at vi skulle tjekke baren ud om aftenen. Da vi ikke vil samme vej tilbage valgte vi at gå med hovedvejen, hvilket hurtigt viste sig at være en dum ide, for der var ikke plads til at man kunne gå ved siden af vejen og bilerne suser forbi med 100 km/t. Men den var kortere end de anden vej og vi nægtede alle sammen at vende om, så vi måtte gå langs kanten af vejen, mens folk kiggede så meget, at de var ved at brække nakken. Endelig nåede vi tilbage til byen og blev enige om at vi ville lave mad sammen om aftenen. Så vi handlede STORT ind, da købmanden ligger 2 km fra vores hostel, og så gider man ikke gå den tur særlig tit. Vi havde faktisk købt så meget at vi ikke kunne overskue at bærer det, så vi "lånte" indkøbsvognen og begav os derefter tilbage mod vores hostel, med en vogn fyldt med varer. Da vi nåede halvvejs syntes vi at vi havde fortjent en is, så vi lavede et break og fik den bedste is nogensinde. Kl. halv 5 var vi endelig tilbage på vores hostel og begyndte derefter at gøre os klar til en sjov aften.
Tirsdag morgen vågnede Malene og Christina omkring halv 7, da man skulle tro at vi boede med 10 elefanter - de larmede i hvert fald som det, og så var den nattesøvn i hvert fald ødelagt. To timer senere skulle vi så selv op, da vi skulle nå at tjekke ud for at tjekke ind på et billigere hostel for de sidste 3 nætter. Efter hurtigt at have tjekket ind satte vi kursen ned mod havnen, idet vi skulle ud på en sejltur, og heldigvis var vejret perfekt til en sejltur, så vi klagede bestemt ikke. Da vi så kom ned til havn og blev henvist til den båd vi skulle med, kiggede vi alle bare på hinanden og tænkte, at det absolut ikke kunne være den båd, da der max var plads til 12 personen. Så vi tænkte, at vi nok skulle bytte over til en anden båd, når vi kom længere ud. Men nej, nej, det var sandelig den båd så man kunne i hvert fald sige at der var tid til hver enkel. På vej ud fik vi alle lov til at styre båden, og tro det eller ej, det er faktisk en del svære end man tror, når der til tider kommer en kraftig vind. Ud på vandet det gik, og vi fik vældig set de mange øer der er omkring Paihia, og var mere eller mindre misundelige da vi sejlede forbi den ene hvide sandstrand efter den anden. Men pludselig satte vi kurs mod en bugt, og det vidste sig, at vi skulle tilbringe de næste to timer der, så endelig fik vi den hvide sandstrand som vi længe havde drømt om, hvilket vi kaldte vores "Fiji", nu hvor vi ikke kom derhen. Da vi kom på land bedrog vi os op på en bakke, da udsigten skulle være helt fantastisk, og det kunne vi bestemt ikke klage over. Som altid fløj tiden af sted og inden vi fik set os om, var det tid til frokost og derefter tid til at vende tilbage til båden og sætte kursen hjemad. Efter en blæsende hjemtur lå vi til kaj og vendte snuden mod vores hostel, og resten af dagen bestod stort set på hygge foran fjernsynet med en rigtig tøsefilm.
Onsdag morgen blev endnu en morgen, hvor vi fik sovet til dels længe, hvis vi ellers fik lov af vores roomies, så da vi endelig fik taget os sammen til at gå i bad, skulle de selvfølge til at gøre badeværelset rent, så det var endnu en undskyldning for at blive lidt længere i sengen ;-) Endelig kom vi op og fik igen igen sent morgenmad, og bedrog os derefter ned i byen for at se, hvad deres lille "gågade" ellers havde at byde på. Men det tog os kun 5 minutter, så var der ligesom ikke mere at se, så vi sætte os ned til vandet for at nyde solen. Da vejret var super godt, bestemte vi os for at vi ville tage tilbage til vores hostel, for at låne deres kajaker, men desværre var der nogen som var kommet os i forkøbet, så vi måtte vente til de kom tilbage. Men da vejret var så godt, skyndte vi os at hoppe i vores bikinier, for derefter at lægge os ned til vandet, og så kunne vi også se, hvornår de andre kom tilbage med kajakerne. Efter en times tid kom de tre tilbage med kajakerne, så nu måtte tiden vise om vi overhovedet kunne finde ud af det. I starten var der dog en del problemer, men efter få minutter på vandet, kørte det hele bare der ud af og pludselig var der gået 1 ½ time, så vi satte kursen mod land igen, da det faktisk er rimelig hårdt både til benene og armene end man lige tro. Efter en sjov eftermiddag ved stranden gik turen tilbage til hostellet, hvor resten af eftermiddagen stod på en lidt sen frokost og derefter endnu en film, da vi alle mente at vi havde fået sol nok for den dag. Aftenen stod for endnu en gang i hyggens tegn med sen aftensmad og afslapning med henholdsvis en bog og musik.
Torsdag morgen kom vi for en gang skyld tidligt op, da ingen af os kunne sove ret meget mere end til kl. 9, hvilket egentlig sker meget sjældent hernede. Vi bestemte os for at vi ville bruge formiddagen/middagen på at spille tennis, da vi ikke har snakket om andet siden vi kom herned at vi gerne ville prøve at spille det, og da vi fik det gratis på det hostel vi boede på, var det jo ingen sag. Vi fandt dog hurtig ud af at INGEN af os nogen side kommer til at blive som Caroline Wosniaki, men vi havde det rigtig sjovt, og til sidst begyndte det at ligne nogenlunde tennis. Resten af dagen stod på afslapning ved vandet og ellers bare nyde det gode vejr, nu hvor det endelig var kommet.
Fredag, var dagen hvor vi skulle forlade det skønne Paihia, hvilket vi egentlig ikke så ret meget frem til, da vi skulle tilbage til Auckland, som bestemt ikke var en noget vi ville. Da bussen først kørte fra Paihia kl. 15, havde vi hele formiddagen og middagen at bruge, og vi besluttede os hurtigt for at vi endnu en gang ville bruge formiddagen på et slav tennis. Det skal dog lige siges, at når man ikke er vant til at spille tennis, så kunne man da i hvert fald mærke, at vi havde været der dagen før, for der var i hvert fald nogle muskler som var ømme. Men efter morgenmaden gik vi igen hen på tennisbanen, men da kl. blev omkring 12, blev det simpelthen for varmt, så vi besluttede os for at tage tilbage til vores hostel, og derefter nyde solen inden turen gik tilbage til Auckland. Efter en bustur på godt 4 timer, var vi tilbage til Auckland, men heldigvis skulle vi ikke bo på det samme hostel, som vi havde gjort tidligere, så det var altid noget. Vi besluttede hurtigt at ingen af os orkede, at vi først skulle ned og handle og så lave mad derefter, så vi besluttede os for at vi bare fandt noget ude i byen. Resten af aftenen bruget vi på lidt afslapning på værelset og ikke det helt vilde.
Lørdag ville vi endnu en gang sove længe, men da vores roomie havde valgt at lade vores gardin være trukket lidt fra, var den ligesom ødelagt, så kl. 10 gik vi ned for at handle ind, så vi i hvert fald kunne få noget morgenmad. Da Auckland jo ikke er verdens mest spændende by, snakkede vi med receptionen og vi fik vældig forklarede forskellige steder vi kunne gå hen. Vi besluttede os for at tage ned i en park, som lå et kvart fra vores hostel, inden da havde vi dog fået af vide at der ville være et marked, så da vi kom derned gik vi vældig og ledte efter det, men fandt så hurtig ud af, at det var et marked bestående af 5 butikker, så det varede jo ikke længe før vi havde været rundt ved dem alle. Derefter begik vi os ned mod marinen, og gik rigtig og misundte alle de flotte både og drømte om hver og en. Tilbage på hostellet fik vi os en omgang frokost før vi ville ned og kigge lidt i butikkerne, men efter den første butik var vi ikke så oplagte alligevel, så vi vendt hjem mod hostellet for at få os en morfar, så vi kunne være friske til vores sidste aften i byen i HELE 7 uger - så den fik i hvert fald ikke for lidt! J
Søndag, havde vi aftalt at mødes med Jeppe, som vi gik i klasse med på handelsskolen, da han også var i Auckland samme tid som os. Så da blev middag mødets vi med ham, og vi havde på forhånd aftalt at vi ville tage op i skytower for derefter at spise frokost. Da vi kom op i stytower fandt vi ud af hvorfor Auckland er den 4. største by verden, for så langt øjet kunne række kunne man se by. Det var en rigtig smuk udsigt, og vi havde bestemt ikke fortrudt at vi var taget derop, så vi sad bare og nød udsigten, mens snakken gik løs. Efter en times tid besluttede vi os for at finde et sted at spise frokost, da vi alle var ved at være godt sultne. Da vi havde fået af vide at et område kaldt Mission Bay skulle være helt fantastisk, besluttede vi os for at tage bussen derud, for så at spise frokost, nu hvor vejret var så godt som det var. Efter at have vadet lidt frem og tilbage fandt vi endelig et sted at spise - menuen bestod af Pizza med kylling og spinat, hvilket var rigtig lækket. Efter frokosten gik vi lidt rundt på stranden, men til vores store ærgrelse var det begyndt at blive overskyet og det var egentlig meget koldt, så vi besluttede os for gå op til et lookout-point, hvor der var en helt fantastisk udsigt ind mod Auckland. Hen på eftermiddagen tog vi tilbage til Auckland, hvor vi derefter have en utallige skype-dates, som hele vores aften gik med.
Mandag formiddag gik med lidt flere skype-dates, og da vi omkring middagstid var færdige, ville vi ud og prøve vores shoppegen af, så vi havde aftalt at mødes med 2 danske piger vi havde mødt et par dage tidligere. Og man kan i hvert fald sige at vi fik afprøvet det, for vi kom alle hjem med forskellige poser. Resten af eftermiddagen gik med afslapning på hostellet, inden vi om aftenen tog ud for at finde et sted at spise. Efter en super lækker aftensmad, gik vi hjemad igen mod hostellet, hvor vi brugte resten af aftenen med de to danske piger og hurtig var der gået flere timer og det var tid til at smutte i seng, da vi jo skulle op og nå vores fly næste morgen.
Efter godt 6½ uge på New Zealand, går turen mod L.A, hvilket vi alle ser rigtig meget frem til, da vi jo nu for alvor siger farvel til backerpacker-livet og goddag til livet som turist i halvanden måned. ;-) New Zealand har været en helt utrolig oplevelse og naturen er helt unik og det skal bare opleves!!
Knus os
- comments