Profile
Blog
Photos
Videos
Billedet er fra Chiang Mai, det er misvisende. (har ike selv uploaded fotos endnu)
Dog skulle det hele vise sig at blive en del mere kompliceret end vi havde forestillet os.
Vi stod op kl 3.30 om morgenen, pakkede og tog afsted mod Morchet, som er busstationen og ligger et par og 20 km fra centrum. Vi koerte med en taxa med taxameter, da vi har fundet ud af at det er klart billigst. Taxachauffoeren satte os af ved Morchet, og vi betalte ham og steg ud. Vi ville hente vores bagage i bagagerummet, men foer vi kom saa langt, accelererede han vaek med vores rygsaekke. Jeg tog numeret paa taxaen, og en meget venlig taxachauffoer koerte os til politistationen, hvor vi anmeldte taxaen og forklarede hvad der var sket. Jeg kom her i tanke om at jeg i min umaadelige visdom havde lagt kopierne af kreditkort i backpacken. Vi ville derfor haeve, men maskinerne tog kun visakort. Jeg havde faaet smidt mit vaek tidligere, da jeg havde glemt det i en maskine, saa jeg havde kun mastercard. Derfor kune jeg ike haeve. Paw haevede til gengaeld saa vi havde nok. Derefter spaerrede vi kreditkort, jeg havde dog problemer, da min mobiltelefon var loebet toer for penge, og telefonbokse i Thailand notorisk aldrig virker. Til sidst kom jeg igennem med en af politimaendenes mobil.
Vi kunne ikke overskue at koebe alt ind igen, vi var begge traette af Bangkok, saa vi besluttede alligevel at tage afsted til Kaho Yai national park. Vi var dog godt forsinkede, ud over det vi maatte finde en netcafe, saa vi kune finde en adresse som vores foraeldre kan sende nye kreditkort til. Vi kom til Pak Chong som ligger ca. 30 km fra Khao Yai nationalpark. Her koebte vi noget toej, og bussen mod Khao Yai gik kun en gang i timen. Derfor kom vi foerst til vores hotel (vi fik at vide at det laa lige ved parken) kl 15.20. Da vi ankom fik vi at vide at vi kunne komme paa en aften tur. Vi overvejede det, og gik ind paa vaerelset med vores ting. Da vi snakkede med receptionen om hvordan vi kom til nationalparken fik vi for det 1) at vide at den laa 17 km vaek, ud over det var der 14 til visitorcenteret. 2) vi kune godt komme ind, men der koerte ingen busser eller taxaer ud om aftenen og natten. 3) turen som vi kunne have meldt os til gik kl 15.30. Klokken var nu 15.45. Ja, vi var ikke just i vaeldig godt humoer. Vi besluttede os dog til at staa tidligt op naeste morgen og saa tage en kort visit, da vi skulle vaere i Bangkok og til Chiang Mai. At vores backpacks var blevet stjaalet havde virkelig forrykket hele tidsplanen. Vi stod op naeste morgen kl 5. ved 6 tiden tomlede vi os saa vej til nationalparken, men det tog sin tid. Vi var ved 7 tiden. Vi betalte ved indgangen, og fik saa en flink mand med en ladvogn til at koere os til visitor centeret. Der var en del aber paa vejen, en art rimelig store aber. Smaa og store hjortearter gik og graessende taet paa en af bygningerne ved visitorcenteret.
Ved visitorcenteret tog vi foerst en kort tur igennem skoven. Det er en rigtig jungle med lianer og det hele. Dyrene gemte sig dog godt for dem saa vi ikke. Derefter bookede vi en guide og tog paa et 5 km. trek ind i junglen. Her saa vi heller ikke nogen dyr, ud over nogle helt groenne fugle, nogle sommerfugle og froer og et par soelvfasaner. Dog var det ret spaendende alligevel, idet det er et meget flot stykke jungle. Guiden viste os bl.a. nogle underjordiske termitbo, der var oedelagt af en elefantfod der var traadt igennem. Derudover hoerte vi gibbonaber, men kunne ikke faa oeje paa dem. Deres stemme lyder som en sirene. Vi saa ogsaa rivemaerker fra en bjoern, der havde klatret op i et trae. Da vi kom til udkigstaarnet havde en flok elefanter tydeligvis krydset floden, og de havde lavet store plamager i graesset. Skiltet ved udkigstaarnet havde de saagar jaevnet med jorden.
Vi ville gerne have blevet laengere, men vores tidsplan var jo blevet skubbet en hel dag, og vi skulle tilbage til Bangkok. Vi maate betale overpris for at en parkranger kunne koere os til hotellet. Dog var guiden, en venlig gammel mand, flink og koerte os gratis videre til Pak Chong, hvor vi skulle med bussen. Paa vejen ud af nationalparken blev vi et par gange noedt til at stoppe op, da store abeflokke mente de havde foersteret til komme over vejen.
Vel ankommet til Bangkok (2.5 times tur) skulle vi nu til at koebe nye backpacks og toej osv. Dog blev vi ringet op af politikommisaeren, der til vores store glaede meddelte os, at vores backpacks var blevet afleveret igen. Vi kom op til politistationen, hvor vores backpacks rigtignok var der. Dog var pengene i dem blevet stjaalet, og han havde tydeligvis genemrodet posen med mine dokumenter, ligesom han havde byttet om paa tingene i vores backpacks. Ellers var alt der. Min far siger at vi ikke haefter for noget, hvis taxachauffoeren har brugt vores kort paa nettet, idet vi politanmeldte og spaerrede kortene hurtigt. Saa vi var meget glade og lettede.
Da vi ankom til turistbureauet hvor vi havde booket vores trekkingtur, fik vi at vide, at busserne ikke koerte den dag alligevel, idet der paa lufthavnen var massedemonstrationer. Vi skulle altsaa vaere i Bangkok igen, min favoritby (bah). Vi tjekkede ind pa vores gamle hotel igen, og tog derefter paa et saakaldt ping pong show...
Efter det, gik Paw i seng, jeg pubcrawlede det meste af Khao San road med nogle englaendere og australiere (ja, dem er der rigeligt af i Thailand). 450 baht rakte ikke langt, men de var flinke og gav nogle omgange. Der er virkelig gang i Khao San road, men jeg havde ikke problemer med at sove den nat.
Naeste dag, den 28. november, stod vi op ved 11 tiden og tjekkede ud. Vi ville til en krokodillefarm, som laa 33 km fra centrum. Vi steg paa bussen, men da det viste sig, at turen ville tage over 2 timer (1 times tid var der blevet sagt), var vi noedt til at vende om foer vi naaede saa langt. Vi maa tage den naar vi komme til Bangkok igen den 2. december. Vi saa i stedet Wat Arun, som har et 82 meter hoejt spir, og har en rigtig god udsigt. Dernaest tog vi med bussen til Chiang Mai, hvor vi er nu, den 29. november, og min 20. aars foedselsdag (!) :)
- comments