Den 28. november tog vi natbussen fra Bangkok til Chiang Mai i Nordthailand. Vi var der ved 7 tiden om morgenen den 29. november. Vi moedtes med vores gruppemedlemmer og koerte afsted mod elefantcampen, som var det foerste vi skulle goere. Vi var 7 i alt, 4 piger fra Irland og en mand fra Australien. Elefantridningen var en ret sjov, men ikke saa bekvem maade at komme omkring paa. Vi koebte nogle bananer til 20 baht, som man kunne fodre elefanten eller en af de to jumboer der fulgte efter, med. Naar elefanten ville have en banan, rakte den snabelen bagud, jumboerne kildede ens ben med snabelen, indtil den fik noget, det var ret sjovt. Vi kom gennem en lav flod til sidst, foer vi kom tilbage til elefantcampen.

Derfra koerte vi igen videre, og gik saa 10 minutter igennem skoven, hvor der var et flot vandfald vi kunne bade under. Dog var der lidt for mange sten og for dybt vand til at det lod sig goere. Vandet var koldt, men forfriskende. Derpaa vandrede vi 3 timer igennem skoven (det ligner mere en skov end en jungle i traditionel forstand de fleste steder). Det var op ad bakke det meste af vejen, og kunen godt maerkes. En 5-6 aarig dreng fra stammen gik med os, og gik op ad bjerget som om det var det letteste i verden. Vi havde to guides, som var foedt og opvokset i den stamme, vi skulle sove hos.

Stammen er af det folk, der hedder Karen. Ders huse er paa paele, da der kan vaere oversvoemmet i regntiden. De opdraetter dyr og dyrker ris, og har v formede halse i deres klaededragter. Bl.a. havde de vandboefler, og de var ikke bundet. Hvert hus er selvforsynende med mad og drikke. Pengene som de faar igennem varer bruges til medicin, skole og scootere bl.a.

I det hus hvor vi boede var der en straalende udsigt fra altanen over skoven. Maden var fremragende. Da det var loerdag, holdt de en slags fest, som de goer hver loerdag. De lokale var derfor allerede gaaet i gang med at drikke risvin eller riswhiskey, som de brygger selv. Boernene kom og sag for os ved baalet, og da det var min foedselsdag, havde guiden bagt en omelet med et lys i og ananas uden om. Boernene sang Happy Birthday, som de maa have laert i skolen eller af de engelsktalende guider, det er i hvertfald en foedselsdag jeg ikke glemmer. Senere spillede vi lidt guitar og Sam (den australske gut), Paw, guiden og jeg sad omkring baalet med en af de lokale og fik lidt riswhiskey, som den lokale havde medbragt. Lige saa varmt det var om dagen, lige saa bidende koldt var det om natten da vi skulle sove. Huset isolerede ikke, og jeg fik ikke den bedste soevn, selvom jeg havde flere lag toej paa. Det gjorde de andre heller ikke. Hanerne hjalp ogsaa med til at holde mig vaagen.

Alle var dog i godt humoer naeste dag, og det hjalp at faa varmen igen ved lidt te. Pigerne skulle videre, da de havde bestilt 2 dages trek og vi 3 andre havde 3 dage. Vi skulle besoege nogle andre hill tribe landsbyer, og overnatte i en saakaldt jungle camp.

Vores guide, som vi kaldte Mr. Local, var en rigtig spasmager, men kunne mange ting. Han lavede bl.a. spisepinde til os ud af bambus, og en kop af kaempe bambus til Sam. Hans Machete brugte han til alle formaal, og den var ikke saa ren. Den kunne bruges baade som oekse og kniv, og blev brugt flittigt, ligesom hans slangeboesse, som han brugte til at skyde efter fugle og edderkopper. Karen folkene jager med slangeboesser og faelder, det er mest smaa dyr der er i skoven. Edderkopperne skyder de for sjov. Han fik naesten en fugl, og han skoed efter et hul hvori der boede et egern. Han klatrede op i traet for at komme taettere paa, men det var aabenbart et flyveegern, saa det hoppede ud og svaevede vaek i sikkerhed. Ud over det saa vi ogsaa et par 15 cm lange tusindben af den fredelige slags, saa dem kunne man lade krybe paa armen. Termitboerene kunne vaere paa hoejde med mennesker.

Da vi ankom til junglecampen, var nogle af hilltribens folk, tror jeg det var, i faerd med at arbejde. de havde en smart bambusfaelde, som de havde fanget en gnaver i. Om aftenen sad vi ved baalet og fik sticky rice, "klistret ris", som er en art bambus, man fylder med ris og kogende vand og varmer over baal. Derefter skraeldes skalden af bambussen, og man spiser risen inden i, som sidder i en bambushinde, der goer risen klistret. Sammen med sukker smager det himmelsk. Ud over det fik vi kyllig og tofusret, dog var der ikke nok i gnaveren til alle, den spiste Mr. Local og de to andre boender. Den nat sov vi under "star hotel", dvs. under himmelen ved baalet, som var varmere end at skulle sove i en utaet bambshytte med bliktak. Ud over det skraemte roegen myggene vaek, men dem var der saa faa af alligevel.

Efter morgenmaden naeste dag, gik vi videre til et nyt vandfald, denne gang et stort et, som man kunne komme under. Vandet var rigtig koldt, og vandfaldet stak som naale, men det var nu rart, ogsaa at komme af med baal lugten.

Derpaa gik vi yderligere nogle timer og samledes med nogle andre trekkere. Vi skulle bambusrafte som det sidste paa turen. Vi koerte i en ladvogn, og Sam og en af guiderne fra den anden gruppe sad paa taget af vognen. Det var skaegt at sejle paa bambus toemmerflaaderne. Ved vandet var der noget mere frodigt, og her kunne man godt se det var jungle. Vejret var straalende, ligesom det faktisk havde vaeret alle dagene. Vi saa en slange og et firben paa 20 cm.

Efter raftingen blev vi koert tilbage til Chiang Mai, hvor vi er nu. Da vores program blev skubbet en dag pga. urolighederne i lufthavnen (som aabenbart paavirkede busserne), kan vi ikke naa at se Chiang Mai, men maa i stedet tage natbussen her kl. 6 i aften. Derpaa gaar turen til Siem Reap i Cambodja.