Profile
Blog
Photos
Videos
Den 22. november koerte vi saa mod Bangkok med "sovebus". Ordet er lidt misvisende, eftersom bussen stopper ved en masse smaa byer, hvor en ophidset Thailaender proklamere hvilken by man nu er i, og at os mod Bangkok bare skal blive siddende. Ud over det spiller de baade musik og viser film hele natten. Ja, vi var ret traette da vi ankom i Bangkok kl 6 om morgenen. En saakaldt tuk tuk driver (trehjulet knallert med tag) ville snyde os og forlangte 500 baht (80 kr) af os hver paa en 10 minutters tur. De ved naar man er ny i Bangkok. Vi fik den presset ned paa 130 baht pr mand og vi vidste at vi stadig var blevet godt snydt. Alle i Bangkok vil gerne tjene penge paa en, og man skal selv vide, hvad man skal betale for at undgaa at betale overpris. Dog endte vi paa et billigt hotel, hvor vi betaler 200 baht om natten. Hotellet ligger midt i Thanon Khao San, som er berygtet for dens mange barer og diskoteker, vaerelset er lige stort nok til at vi kan have vores ting i ikke alt for udpakket tilstand, og vi er efterhaanden gode til at finde ledig pletter paa gulvet man kan saette foedderne. Efter at have sovet lidt, tog vi videre til Chatuchak weekend market med bus. Markedet var kaempe stort, og solgte mest toej, men ogsaa knive, hunde, blomster og meget andet. Det var svaert at komme til for mennesker, og jeg fik hurtigt brugt mange penge paa toej, som dog koster en broekdel af derhjemme. Efter det tog vi i det naerliggende JJ maul. Vi tog en bus hjem igen, og var begge ret traette stadigvaek. Paw gik i seng, jeg gik ind paa et diskotek, hvor jeg hyggede mig med nogle australiere og thailaendere. Jeg udvekslede numre med thaierne, og vi aftalte at moedes med dem naeste dag efter de havde arbejdet.
Naeste dag var helliget tempelbesoeg. Vi stod op ved 9 tiden. Vi gik ned mod Grand Palace, og stoedte paa vejen paa mange snydepelse, der fortalte os at templene var lukket fordi munkene bad. Vi vidste heldigvis at dette ikke var tilfaeldet (tak for tippet Maria, de virkede ret overbevisende:). Grand Palace var oprindelig kongens residens, og paa omraadet er der mange andre flotte stupaer (kuppelformede bygninger), templer, samt sagnfigurer. Templerne var enestaaende flotte, de skinnede af guld og aedelsten. Isaer flot var det beroemte Wat Phra Keow, som huser The Emerald Budda (Emerald = skidegroen/olivenblaa). Folk fra hele verden bad derinde. Man maatte ikke tage billeder derinde, og undersiden af ens fod maatte paa intet tidspunkt vende mod Buddgaen, som sad paa en hoej, guldbelagt trone. Alt dette var omgivet af guldskinnende relikvier og vaeggende var flot bemalet. Efter Grand Palace saa vi Wat Poh (irriterende thaier fortalte stadig at det var lukket og forsoegte at saelge ture til andre templer med tuk tuk), som huser en 46 meter lang, 15 meter hoej Buddha, som ligger ned. det var et utroligt syn. Buddgaen var gylden og med perlemorsfoedder. At Buddhaen ligger ned symboliserer at han indgaar i nirvana paa det tidspunkt.
Efter dette havde vi set hvad vi ville. Vi tog derfor imod et tilbud fra en af tuk tuk driverne, som for en meget billig penge (20 baht for begge to) tog os rundt til andre templer. Vi saa nogle andre Buddhaer i et lille mindre kendt tempel. Derefter fandt vi ud af hvad det drejede sig om. Vi blev nemlig koert ind til en skraedder, som ville saelge mig en utroligt laekker sort pashmina jakke til 800 baht. Jeg tvivlede meget paa ham og ville ikke koebe medmindre han gav mig en jakke i haanden. Til sidst sagde han at han lavede sjov, og at jakken kostede 8000 baht. Vi grinede meget (laes: for ud af butikken) og koerte videre til et lille tempel paa toppen af en bakke. Derfra havde vi udsigt over det meste af Bangkok, og der var en flot Buddha inden i. Vi morede os med at ringe hoejlydt med klokkerne udenfor, da man gerne maate. Min telefon var desvaerre loebet toer for stroem, og vi ville gerne hjem. Jeg skulle snakke med thailaenderne jeg havde moedt. Da de ikke ringede, og jeg aabenbart havde faaet et forkert nummer, tog vi i stedet ind og saa Muay thai eller thaiboxing, som vi ogsaa havde snakket om laenge. Det er Thaiernes nationalsport, og alle vaaben paa kroppen saasom knae og albuer er tilladt. Man maa dog ikke sparke i skridtet. Vi fik de billigste billetter, men udsigten va god. Stadion var langtfra fyldt, men thaierne larmede loes. Vi synes det var lidt maerkeligt og synd, at nogle af deltagerne kun var 12 aar (de kaemper med fuld kontakt). Vi saa 10 kampe, og det var ret undeholdende at se paa. Der var tre knockoutsejre. Vi var hjemme igen ved 11 tiden. Der var ingen bytur for mig, da jeg var rigtig traet. Man sover daarligt paa Thanon Khao San pga. al den larm, som fortsaetter hele natten. Derudover var vores blaeser i loftet ret svag, saa vi svedte meget.
I dag den 25. november sov vi igen til 9 tiden, stadig en meget afbrudt soevn. Foerst i dag har vi fundet ud af at goere vores blaeser staerkere (den havde omvendt skala, fandt vi ud af). Jeg skulle sende en pakke med alt det jeg havde koebt. Derefter gjorde vi nogle smaakoeb og slappede af. Kl. 14 var vi til Muay Thai traening i det lokale gym. Traeningen var ekstrem haard, vi skulle hele tiden lave oevelser med spark, stoed og albue osv. Traenerne havde armpuder som vi skulle ramme. De er egentlig ikke meget teknik i Thaiboxing, man laver bare oevelserne om og om igen. Det var dog ret sjovt at proeve, vi kaempede dog ikke. Efter to timer var vi faerdige (helt faerdige). Da vi ikke havde haandklaeder gik vi bare igennem gaderne kun ifoert muay thai shorts og sko. Det fik vi mange grin og sjove kommentarer ud af. Vi fik noget mad og bookede en tur til Chiang mai, vi tager bussen den 27 november. Foer det skal vi til Thailands bedste nationalpark, Khao Yai, vi skal op kl 3 i nat og med bus. Derfor gaar vi snart i seng.
- comments