Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Suratthani skulle vi videre til Krabi ved 6 tiden om morgenen. Paa baaden havde vi sovet meget lidt, da vi ca havde en halv meter hver at sove paa, og man ikke kunne undgaa at ramme hinanden naar man vendte sig. I minivanen til Krabi fik vi dog sovet lidt mere.Vi standsede ved et turistkontor, og herfra bookede vi et hotel for 3 naetter ved Ao Nang, som ligger ved vandet. Vi fandt det billigste, som kostede ca 700 baht, og ligger 15 minutter fra stranden. Senere fandt vi dog ud af at turistbureauer i Thailand er rent kommercielle, altsaa er de bare ude paa at saelge. Jeg snakkede med nogle svenskere som havde faaet et til 400 baht gennem et turistbureau i Bankok. Ud over det bookede i et bjergklatringskursus. Da vi ankom ville Paw sove. Jeg gik rundt og udforskede omraadet, som er meget smukt. Der er hoeje limestensklipper, hvorpaa der gror groen vegetation. Ved vandet fik jeg en fodmassage, og efter det gik jeg ned til en af klipperne til vandet, hvor der var en hulens masse aber, som turisterne ivrigt fodrede. Man kunne ogsaa leje kanoer og sejle rundt ved klipperne. Der var en traesti som gik ved klippen, og igennem skoven. Paa den anden side var der en lille nationalpark.
Jeg gik tilbage igen, og Paw var desvaerre blevet syg og havde feber. Der var et hospital kun 20 meter vaek saa der gik vi ind. Ud fra symptomerne kunne laegen med ret stor sikkerhed sige, at der ikke var tale om malaria, men en slags diarre eller maveforstyrrelse, som skulle kureres med meget vand og nogle piller. Da vi kom tilbage til hotellet igen, blev vi enige om at jeg afbestilte Paws bjergklatringskursus den foelgende dag. Det kunne vi godt, da vi havde en laegeerklaering. Jeg skulle dog saa hente pengene i Krabi by efter bjergklatringskurset.
Jeg var ikke saa glad for at Paw laa alene derhjemme, men der laa jo heldigvis en laegeklinik et stenkast derfra. Paa bjergklatringskurset fik vi nogle hurtige instrukser om hvordan man binder knuden osv. Jeg startede med at klatre, mens min "buddy" Tom, fra England, holdt rebet. Bagefter var det vice versa. Selvom han var tungere end mig, floej jeg ikke op da han faldt ned, kunne jeg konstatere. Det maa skyldes at rebet haenger i en karabinghage som holder noget af vaegten. De tre foerste klatringer var paa ca. 10-12 meter. Den fjerde klatring var paa 30 meter. De foerste 20 var de letteste (de var skam ikke nemme). De sidste 10 meter var paa klippe som var naesten uden holdepunkter. Flere gange syrede mine arme til og jeg matte lade mig slippe og stille mig paa afsatsen for at samle kraefter. Til sidst lykkedes det dog at komme op (til sidst hev jeg ogsaa lidt i rebet da der ikke var andet at holde i) Udsigten var fantastisk. Det var en lille bugt, og paa den anden side var en stor limestensklippe. Paa min femte klatring maate jeg give op pga. syre i armene. Jeg havde bestilt et heldagskursus, men da en af de andre havde bestilt et halvdags og gerne ville have et heldags, byttede vi. Dermed kunne jeg komme foer hjem til Paw. Efter en tur forbi Krabi by og hente pengene, var jeg hjemme ved ham igen. Han havde stadig feber og ville helst bare sove, saa efter lidt tid tog jeg mig en dukkert ved vandet. Aberne var pist vaek da jeg kom derned ved 5 tiden, men de fleste mennesker var ogsaa vaek. Aberne kom nok bare for maden. Jeg tog noget kylling med hjem, som vi spiste til aftensmad. Om aftenen maalte vi temperaturen igen, og han havde ikke feber mere. Dog havde han brug for at slappe lidt af naeste dag forstaaeligt nok. Jeg tog paa et saakaldt island hop, hvor jeg med en long tail boat (thailaendernes karakteristiske baade, hvor "tail" refererer til en lang stang med en propel, som foereren styrer) kommer rundt til forskellige oeer, hvorfra man kan snorkle. Da det var en long tail boat kostede turen kun 1/3-1/4 af prisen, hvis det var med speedboat. Dog fik vi nogle ordentlige vandspojt en gang imellem. Snorklingen var rigtig god, der var mange fisk. Det foerste sted blev jeg dog lidt overrasket over at nogle af fiskene bed. Det allerbedste snorkling var ved Chicken Island. Den hedder dette fordi den har en klippe udformet som et kalkunhoved (det er altsaa en kalkun blev vi ved med at sige til vores guide). Her var der bl.a. parrotfish paa en halv meters laengde, og et utal af andre arter. Senere paa Poda Island var der egentlig ingen snorkelingmuligheder, men nogle flotte klipper. Vi fik at vide at vi skulle holde os fra de vilde aber, da de tit bed folk. Til sidst kom vi til en Oe jeg ikke kan huske navnet paa. Der var en stor, flot grotte, og i en af dem var der baelgmorkt, saa man maate have lys med. Der laa en doed kuglefisk, der var paa stoerrelse med en basketbold. I en lille hule var et aandehus (Thailaenderne bygger smaa, flot dekorerede huse til aanderne. Ud over buddhismen ekisterer stadig aandetro, og de anser det ikke som forkert at tro paa begge ting samtidig), og en stor samlingaf mandshoeje fallossymboler, som vist er et tegn paa frugtbarhed. Her var ogsaa fin snorkelling, og (surprise) aber!
Da jeg kom hjem til Paw var han helt frisk. Nu byttede rollerne, idet jeg blev syg. Jeg havde spist en is efter baadturen, og det kunne med det samme maerkes (ja, det var dumt, jeg troede min mve kunne klare det). Jeg gik tidligt i seng og tog nogle bakteriedraebende piller. Her til morges har jeg det stadig lidt daarligt, dog har jeg ikke feber laengere. Har lidt diarre. Vi blev dog enige om at tage afsted til Bangkok. Jeg mener at have det fint nok til turen (i alt ca. 12 timer) og Paw havde ikke den store lyst til at blive her laengere. Vi bliver hentet kl 15.
- comments