Profile
Blog
Photos
Videos
billedet er arkivfoto og passer ikke med omraadet.
Den 12. om morgenen koerte vi fra Chengyang mod Longshen i en offentlig bus. Mr. Wu har gode forbindelser, saa han havde faaet bussen til at komme til vores hotel. Normalt koerer den kun fra Longshen 1 times koersel vaek. Guanxi, eller forbindelser, er afgoerende i Kina, og kan skaffe en f.eks. et job, selvom der er andre til samme job langt mere egnede. Vi skiftede bus en gang paa halvvejen. Jeg naaede lige at lade vandet paa et offentligt toilet. Kinas offentlige toiletter er de klammeste, jeg endnu har set. Det bestaar af aabne baase, og man tisser/skider i en lang rende. Dvs. alle kan se en naar man skider, og ikke alle er lige gode til at ramme renden. Ud over det hoerer man den konstante lyd af kinesere der harker og spytter.
Tidligt om eftermiddagen naaede vi frem til Longji. Longji betyder dragens rygsoejle, og er en lang raekke bjerge, som boenderne dyrker ris paa i terasser, som i Sapa. Longji er blot meget stoerre. I omraadet bor to minoritetsstammer, Yao og Duo (ved ikke om jeg staver rigtigt). Disse lever i forskellige landsbyer, og stammerne kan ikke lide hinanden. Hvis en fra den anden stamme kommer til en landsby af den anden stamme, kan vedkommende blive jaget vaek. Paa vejen op til hotellet var det muligt at blive baaret paa en slags kongestol af to baerere. Det benyttede vi os dog ikke af.
Hotellet laa i en Duo landsby, og havde en fantastisk udsigt over landsbyen og risterasserne. Vi fik en laekker kinesisk frokost, og efter lidt tid gik Paw, Bridget (Den anden af pigerne) og jeg op til et udsigtspunkt, hvor der var endnu bedre udsigt. Tilbage i landsbyen var der ikke saa meget at lave, saa vi sad paa en cafe og fik te. Dog var den svaer at drikke, da tebladene fyldte det hele og man ikke kunne undgaa at faa dem i munden.
Vi gik tilbage igen og sad i sofaerne og snakkede med de andre. En Familiens yngste soen (vel omkring 1.5-2 aar) underholdt os alle sammen. Li Hong siger at alle kinesiske drenge i dag bliver behandlet som smaa kejsere. Vi kunne ikke saa godt spille Mahjong, da han havde smidt en del af brikkerne vaek. Efter en god aftensmad spillede vi nogle andre spil. Jeg fik nogle chokolade med brandy, som nok mere var brandy med chokolade, og mindede mig om jaeger te fra Oestrig. I hvert fald fik man rigeligt varmen af dem.
Naeste dag skulle vi paa trekking blandt risterasserne. Li Hong havde hyret en lokal Yao pige til at guide os. Vores landsby var Duo, saa derfor maatte hun kun komme hen til os, hvis hun ikke havde en kurv paa ryggen (stammerne er bange for at den anden stamme skal goere deres eget salg til turisterne mindre). Yao kvinderne har alle meget langt haar, ofte ned til jorden. Haaret klippes kun een gang i livet, og det er naar de er 18. Vores guide var 23 aar. De har deres haar bundet op i en sjov frisure, og baerer rundt paa deres haar som blev klippet da de var 18. Ud over det har de en broderet lyseroed dragt. Trekket gik i et stille og roligt tempo. Den aeldste i gruppen, Margereth, er i 70'erne, saa vi maatte ofte vente. Det gjorde dog ikke noget, det var solskin og godt vejr, og det hastede ikke med at komme frem. Risterasserne var imponerende flotte og store, og flere steder var de allerede begyndt at vande. Vandet kommer vist et sted fra, og derfra bliver det ledt via bambusroer under jorden til andre toppe af risterrasserne, saa alle markerne til sidst faar vand. Solen skinnede som spejle i de steder, der var kommet vand.
Stien, vi gik paa, var lavet af store sten, som forfaedrene havde spraengt med ild og koldt vand. Der var en del grave med forfaedre rundt omkring stien og ved rismarkerne. I Kina tror man meget paa Feng Sui, et faenomen, der vist er ved at sprede sig. Feng sui (udtales Fong suaei) betyder vind og vand. Kineserne tror paa at ting har god harmoni, hvis de er godt placeret, f.eks. hvor der er aabent rum, marker, vind og vand. Det kan man godt sige der var her. Vores guide talte ikke engelsk, saa Li Hong oversatte for os. Guiden fik os til at samle noget graes, som vi lavede til smaa dukker. Dem placerede vi ved nogle af gravene, og det skulle saa give en held.
Efterhaanden dukkede flere og flere yao damer op og fulgte efter os. De ville alle lave et af de saakaldte long hair lady shows, hvor de viser deres haar frem ved et vandfald. Deres landsby er den landsby i verden med det laengste haar. Efterhaanden var der vel 10 i alt, da vi kom frem til vandfaldet. Vi betalte 10 yuan hver, og de viste deres haar frem, som ganske rigtigt i visse tilfaelde gik ned til jorden. Vi fik nogle billeder, og gik videre, denne gang fulgte de ikke efter os. Vi kom til guidens hus, hvor vi blev inviteret indenfor paa oily tea, og Paw og jeg fik ogsaa noget stegt ris. Familien var meget venlig, men ogsaa meget fattig. De ville ikke have penge, men vi gav dem selvfoelgelig alligevel. Vi hadve taget nogle fotos undervejs, og fik nogle flere med familien, som vi lovede at sende med brev. Det var der ikke nogen der havde gjort foer, saa det var de meget glade for. Guiden isaer var glad for at have nogle billeder mens hun stadig var ung. Vi gik videre 1/2 time-1 times ti. Hun viste os et lille skur oppe ved nogle af risterasserne. det var meget lille og faldefaerdigt, men her boede de ca. 1-2 maaneder om aaret, naar der skulle plantes ris. Kinas kommunistiske parti har tildelt alle familier ca. 0.4 hektar lan. Dette er ikke meget, og ikek nok til at broedfoede den enkelte familie eller Kina som helhed. Kina er derfor verdens stoerste risimportoer (jeg kom til at taenke paa at man saa det under Pol Pots regime i Cambodja, hvor de mindre heldigt byttede vaaben for ris i stor stil).
Efter godt og vel 6.5 time kom vi frem til en anden landsby. Denne var ogsaa Yao, men mere vestisk og rig. Flere af os var ret sultne, saa vi besluttede os for nogle dumplings (dampede dej ting med fyld af enten groentsager eller koed). Li Hong anbefalede dog restaurenten ved siden af (der var kun de to i landsbyen), som lavede bedre mad end vores vaertsfamilie, men sagde, at vi skulle goere det uden vores vaertsfamilie saa det, ellers ville de blive sure og maaske foele at de tabte ansigt. De havde foer ringet og klaget til Intrepid travels om det. Det var nogle rigtig gode dumplings vi fik. Bagefter satte vi os uden for og spillede Mahjong. Udsigten til risterasserne var fremragende, men der var meget koldt. Vi spiste hos vaertsfamilien om aftenen. Deres mad var egentlig fin nok. Derefter flere spil og saa i seng. Jeg var begyndt at faa det ret skidt, og sov ogsaa daarligt.
- comments