Profile
Blog
Photos
Videos
Den 17. januar stod vi af nattoget ved halv 11 tiden om morgenen i Shenzhen, som ligger lige ved grænsen til Hong Kong. I Hong Kong var der varmt, vel omkring 20 grader, og en stor kontrast til vejret i Kina. Hong Kong har længe været en engelsk koloni, men den blev givet tilbage til Kina igen i 1990'erne. Hong Kong er meget engelsk-agtiv. F.eks. er stednavnene engelske, og alle taler engelsk og kører i venstre side. F.eks. boede vi tæt på den berømte shopping gade Nathan street, andre engelske navn er f.eks. Causeway bay eller Stanley Market. Dog er hovedsproget cantonesisk (den anden gren inden for kinesisk. Mandarin er den største og mest udbredte), ligesom alt står med cantonesiske tegn. Efter immigrationsarbejdet var vi parat til at tage et par metroer, hvorefter vi endte ved hotellet ved 2 tiden. Jeg havde fået et lille tilbagefald mht. min sygdom. Jeg følte mig træt og svimmel, så jeg havde mest lyst til at sove. Paw gik ud for at se på byen imens. Da han kom tilbage fortalte han at han bl.a. havde været inde i den Wing Chun klub (en art Kong Fu som kommer fra Hong Kong), hvor Bruce Lees intruktørs søn var træner, og Bruce Lee vist også havde trænet. Det havde været en stor oplevelse for ham. Jeg var blevet mere frisk, så jeg tog selvfølgelig med til sidste gruppeaftensmad. Gaderne i Hong Kong er meget oplyste med neon skilte med cantonesiske tegn, og der kører mange høje dobbeltdækkerbusser. Spisningen foregik ved nattemarkedet, hvor vi sad uden for og fik 10 retter mest med seafood. Det smagte virkelig godt, og seafood er vist en specialitet i Hong Kong. Fiskene og skaldyrene svømmer rundt i akvarier udenfor, og er altså helt friske når de blvier serveret. I Hong Kong får man altid te først. Den bruger man til at rense spisepindene og tallerkenerne yderligere i, før det drikkes. Temperaturen her om natten var forholdsvis lun, det bliver vist aldrig rigtig koldt i Hong Kong. Efter maden kiggede Paw og jeg på nattemarkedet, og blev lidt overraskede over, at mange af tingene kostede det samme som i Kina, selvom Hong Kong er en meget dyrere by. I en af forretningerne vi kom forbi blev vi lidt overrasket over at de solgte tørrede små øgler af den art som kan svæve ligesom et flyveegern. De bliver vist brugt som helbredende medicin.
Næste dag tog vi på den sidste gruppemorgenmad. Vi tog en bus, da det var et godt stykke derfra. Stedet var meget lokalt, og propfyldt med kinesere. Maden der var virkelig lækker, og ikke dyr. Også her havde de fisk og skaldyr gående i deres akvarier. Der var bl.a. dumplings med rejer og krabber, søde riskager, og foårsruller. Efter maden var det tid til at tage afsked med gruppen. Alle var enige om at det havde været en fantastisk tur, og vi gav Li Hong rigeligt med drikkepenge fordi hun havde været så god og entusiastisk. Hun sagde at vi faktisk havde været den bedste gruppe hun havde haft indtil videre. Paw og jeg tog metroen til hotellet og tjekkede ud. Vi havde snakket med Frankie, vores ven fra Sapa, som bor her i Hong Kong, og han havde tilbudt os at vi kunne bo i hans fars ubeboede lejlighed helt gratis. Hans far havde åbenbart en han ikke brugte. Frankie er ikke hans rigtige navn, da han er kineser. Men jeg tror alle fra Hong Kong får et engelsk navn, som de kan vælge at bruge. Vi havde fået instruktioner om hvordan vi kom derhen, så vi tog metroen til Causeway Bay, som er centrum i Hong Kong. Derfra tog det ca. 20 minutter med bus ud til Aberdeenområdet, hvor han bor med sin kone Christina og datter på 1.5 år. Vi var der ved halv 1 tiden, og han kom og hentede og ved busstoppestedet. Det var søndag den dag, så han havde fri. Aberdeen ligger ret godt, tæt ved en kanal. Vi fulgte med op i hans lejlighed, hvor vi hilste på konen. De havde en husholderske, som var i gang med at give datteren mad. Frankie havde allerede lært datteren en del engelske ord. Lejligheden var ret lille, da ejendomspriserne i Hong Kong hører til de højeste i verden.
Derefter blev vi vist over til den lejlighed vi skulle bo i. Den lå kun ca. 5 minutters gang væk, og ret højt oppe. Bagefter inviterede Frankie os på frokost. Det var en af de lokale nuddelsupperestaurenter, som var ret berømt blandt de lokale. Den var da også stuvende fuld, og der var ingen ledige borde. Det var der råd for, i Hong Kong stilelr man sig nemlig bare bag ved et af de borde, mant tror vil være færdig først. Efterhånden som de rejser sig (det sker lige efter maden, man sidder ikke og hænger efter maden), sætter man sig ned. Det var en fantastisk nuddelsuppe vi fik, med bla. oksekød, fiskefrikadeller og fiske wontons (dej med fisk i), samt "kyllige-svinekødboller". Frankie og Christina fik gæster senere, så hanhavde ikke mere tid sammen med os. Han havde dog nogle ideer til hvad vi kunne lave, og gav os busnumre til busserne. Samtidig fik vi lov at låne hans 2. mobil telefon. Så kunne vi altid ringe til ham. Man kan virkelig sige at han var utroligt venlig og gæstfri.
Paw og jeg tog bussen ud til Stanley Market. Selve markedet er et normalt markede som alle andre, men busturen var specie. Den snoede sig om bjergene, og man havde en fantastisk udsigt til strandene og de andre klipper i vandet og på øen. Efter en halv times tid kom vi til Stanley Market. Vi kom hurtigt igennem det uden at købe noget, og gik ned til stranden. Det var strålende vejr, så der var en del mennesker. Vi fik en øl og en belgisk vaffel, og sad ellers bare og så på mennesker. Ved halv 5 tiden syntes vi det var på tide at smutte igen, hvis vi skulle nå at se solnedgangen fra Victoria Peak, som har udsigt over hele Hong Kong. Vi tog et par busser og endte ved Victoria peak ved kvart i 6 tiden. Det var lige på tiden, solen var allerede ved at gå ned over vandet. Det var en flot solnedgang, desværre var der lidt tåget over klipperne ude i vandet. Stedet er virkelig dyrt, så jeg følte mig ret snydt over at købe en vand (som i H2O) til 22 hong kong dollars, eller ca. 16 kr. Vi var vant til at give 3 kr for dem i de andre lande. Da det begyndte at blive mørkt gik vi over til den anden side af højen. Her var udsigten over hele Hong Kong, som efterhånden blev tændt. Det var en helt udsædvanligt flot syn, for der er virkelig mange skyskrabere som alle antændes. Der bor omkring 7-8 mio mennesker i Hong Kong, og det er på 1000 km2. Heraf er meget af landet bjerge. Da ejendomsprisen er højere end skyskraberne, bliver de nødt til at bygge højt. Husene er i gennemsnit højere end nogen anden by jeg har set, også New York City.
Derefter tog vi bussen tilbage til Causeway Bay, hvor vi kiggede lidt på shoppingcenteret Times Square. Vi købte dog ikke noget, for priserne var ikke specielt billige. Vi havde ellers fået at vide at Hong Kong er verdens billigste sted til elektronik. Det var dog også lidt billigere end i Danmark og de andre lande vi havde været i. Klokken var halv 9 men vi var begge to utroligt trætte. Da vi så en McDonalds besluttede vi bare at få maden overstået, og tage hjem og få sovet.
Næste dag vågnede vi ved 8 tiden. Fra vinduet kunne man se et hold træne Qi Gon (en kinesisk kampsport med sværd, som foregår i samme langsommelige tempo som Tai Ji) på toooen af en af højhusene, det var ret sjovt at følge med i.Frankie havde sagt at vi sagtens kunne låne lejligheden flere dage endnu, så vi prøvede om vi kunne ændre vores flybilletter til et par dage senere. Vi snakkede med Frankie, som var på arbejde, og fik lov at låne computeren i stuen. Rengøringsdamen lukkede os ind. Frankie havde installeret et kamera ved tv'et, så han fortalte mig over messenger, at han kunne se jeg havde en rød t shirt på, det var ret skægt. Det var dog besværligt at få udsat vores billet, vi skulle bl.a. fakse billetten ind, og vi skulle snakke med begge flyselskaber (vi skulle mellemlande i London) og få det til at passe ind. Ud over det ville det koste os 500 kr. at få det ændret. Så det droppede vi. Dette var altså vores sidste dag i Hong Kong. Vi havde besluttet at tage til Ocean Park, en park som blander rutsjebaner med dyreliv i havet. Vi var der ved halv 12 tiden. Parken er delt i 2 - en del for neden og en del ope af bjerget, som man kommer til med en lift. Det meste af det godt lå for oven, så der tog vi bare op med det samme. Udsigten heroppefra var virkelig flot, med udsigten til bjergene og strandene. Vejret var strålende, så det var t shirt vejr. Desværre var der en del kinesere, hvilket undrede os, da det var mandag. Frankie sagde senere, at det skyldes at det snart er kinesisk nytår, så mange mennesker rejser ud til deres familier. Stedet efterlignede flere steder San Fransisco, det var lidt skægt at gå igennem de runde borde og små boder, som lignede fis and chips restaurenter, og der var fiskenet hængt op i loftet. Vi prøvede nogle gode rutjsebaner, og derefter så vi et af de bedste akvarier i Asien. Der var en kæmpemæssig tank med 2 meter lange hajer og rokker samt andre store fisk. Ud over det var der en del andre sjove og sære fisk, som jeg aldrig havde set før, og mange steder var der forklaret fiskenes levemåde. Det bedste ved det hele var dog delfin- og søløve showet. Delfinerne kunne springe flere meter fri af vandet og ramme nogle bolde, og søløverne kunne også hope pænt højt. Senere tog vi bussen til Causeway Bay, hvor vi mødte Frankie og Christina, og vi tog ud og spiste på en japansk restaurent. Jeg havde aldrig før spist sushi, da tanken om rå fisk ikke har tiltalt mig meget, men vi overlod arbejdet med at finde retter til Frankie, så han bestilte lidt af hvert. Det smagte rigtig godt, og vi kunne trøste os med, at hvis vi blev syge af maden, var vi i det mindste på vej hjem. Paw og jeg ville betale maden, da vi mente det var det mindste vi kunne gøre. Det ville Frankie dog ikke høre tale om, så vi splittede bare regningen. Paw og jeg har sagt at de bare kan komme til Danmark og bo hos os en gang. Efter maden viste Frankie os en god elektroniforretning, igen i Times Square. Han sagde at prisen var fornuftig nok, idet at man her ikke kunne komme ud for "turistpriser. Dog havde Paw og jeg ikke så mange penge igen, og da det ikke var synderlig meget man kunne spare, købte vi ikke noget. Til sidst købte jeg dog et memorycard på 4 gb til ca 45 kr., det må siges at være billigt. Vi gik hjem til Frankie igen, og han hjalp os med bustiderne, så vi vidste hvad vi skulle gøre for at komme ud til lufthavnen den følgende morgen. Paw og jeg kom i seng ved halv 11 tiden, og skulle op igen kl 3 næste morgen.
Det var lidt svært at komme op den 20. januar, men vi havde pakket og ryddet op dagen før og købt lidt boller og frugt, så det var bare at gå i bad og børste tænder og så afsted. Vi fandt en taxa, som kørte os til busterminalen. Herfra tog vi bussen til lufthavnen. På vejen hjem i flyet sov jeg ikke meget selvom jeg var dødtræt, men benyttede mig af tv skærmene til at se 4 film. Efter mellemlanding i London Heathrow var vi i Kastrup lufthavn ved ca 19.45. Det var godt at se familien igen, og komme hjem, men allerede i dag, den 21. januar, kan jeg ikke vente til jeg igen skal ud og opleve verden. Det har været en oplevelse uden lige, og jeg kan kun anbefale andre at GO BEFORE IT'S TOO LATE!! :D
- comments