Profile
Blog
Photos
Videos
Mit største ønske er i dag gået i opfyldelse!
Jeg vågnede i dag op til den bedste nyhed længe. Helena ringede og vækkede mig, for at fortælle at detektiven har fundet min mor. Detektiven fandt en adresse og rejste først hen til den, uden held. Min mor var flyttet et andet sted hen, derfor skulle detektiven bruge længere tid, og det har været svært at finde hende. Til sidst fandt detektiven en ny adresse, og der er hun boende nu. Hun bor i et hus, som er ejet af staten, og hun er stadig super fattig. Hendes 3 andre børn ved intet om mig, men hun vil utrolig gerne møde mig, det kan desværre bare ikke være i hendes hjem.
Jeg regner med at rejse til Bucaramanga i en forlænget weekend, d. 16-19 marts. Min mor foreslog dog selv i denne weekenden, men jeg føler ikke at 1 dag i Bucaramanga er nok.
Lige nu kan jeg bare ikke vente, og har egentlig mest af alt lyst til at tage det næste fly NU!
Ifølge dansk tid er det min fødselsdag, men her i Colombia må jeg lige vente 1½ time endnu. Planerne for min fødselsdag lyder følgende. Jeg tager til centrum med nogle andre og shopper og spiser noget lækkert frokost. Efterfølgende tager jeg på arbejde, hvor Irene og jeg skal undervise de helt små i engelsk. Efter arbejde tager jeg i byen med bl.a. mine kollegaer, Diego og hans venner, Lena og hendes venner og flere forskellige.
Hvilken fødselsdagsgave jeg i dag har fået mig, det er slet ikke til at forstå!
- comments
Camilla Ps. Jeg har ikke lyst til at det kommer til at stå på facebook :-) Hav det godt.
Far STORT tillykke med fødselsdagen i dag :-)
Gunhild Kære Camilla Hjertelig tillykke med fødselsdagen, jeg håber du får en rigtig dejlig dag! Og sikke et blogindlæg, hvor er det spændende! Jeg kan godt forstå, hvis du har sommerfugle i maven. Kæmpe knus herfra, Gunhild
Faster Kære Camilla. Vi vil også ønske dig til lykke med fødselsdagen - og dine planer lover en god dag. Og sikke en besked at få, netop i dag. Det bliver vist både spændende, skræmmende, uforståeligt og nok meget mere blandet sammen, når du skal møde din mor. Knus
moster lene Hej Mille Et stort TILLYKKE skal du have på din fødselsdag. Fejret skal du jo nok blive . Sikken en gave at få, det bliver super spændende for dig. Kan fortælle dig at solen skinnede flot herhjemme for dig Masser af Knus fra Carsten og moster Lene
Anne og co. Hej Camilla. Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Lyder som om det bliver/er en god en af slagsen. Det er rigtig spændende alt det med din mor. Vi glæder os til at høre mere. Vi synes også det er rigtig spændende at følge med i dine oplevelser i det hele taget. Ha' det rigtig godt. Kh, fra os, Larisa, Erling og Anne
Camilla Tusinde tak for fødselsdags hilsnerne! :-) Jeg havde en rigtig god dag i går, og jeg blev i dén grad fejret.