Profile
Blog
Photos
Videos
Først og fremmest, ved jeg ikke lige helt, hvordan jeg skal beskrive sidste weekend i Bucaramanga. Det er svært at beskrive noget så stort, som det jeg har oplevet. Jeg vil prøve, for jeg ved, at der er mange, der er spændte, hvilket er så skønt!
Jeg tog af sted med Diana og Irene torsdag aften, og vi ankom til Bucaramanga kl. 7. Vi fik fundet det hostel, vi skulle bo på, og fik lavet en aftale med min mor og min søster. Fredag kl. 14 mødte jeg dem så for første gang, og mest af alt føltes det en smule surrealistisk. De var/er så super søde, og vi sad længe i en park og snakkede. Jeg havde selvfølgelig tusinde vis af spørgsmål, og jeg fik besvaret alle og mere til. Jeg fik at vide alt om adoptionen, hvorfor og hvordan. Hvordan deres liv har været osv., og hvor havde de mange triste ting at fortælle mig. De har haft et rigtig fattigt og hårdt liv, og der er ingen tvivl om, at min mor er slidt i en alder af 62 år. Det var svært at høre på deres situation, når jeg nu har haft det bedste liv, jeg kunne tænke mig.
Efter vi havde sat i parken, var jeg så heldig, at de ville vise mig deres lille lejlighed, de nu bor i. De bor i et fattigt område, og det bærer lejligheden uden tvivl præg af. I lejligheden bor min mor, søster, hendes 3 drenge, min bror og hans kæreste. De spurgte om jeg havde lyst til at møde mine brødre, og jeg sagde selvfølgelig ja!
Den efterfølgende dag havde vi aftalt med min søster, Emilce, at vi skulle komme og spise frokost ved den restaurant, hvor hun arbejder. Til en glædelig overraskelse var mine brødre der, da vi kom. Det var så fantastisk at få lov til at se dem også, og vi havde en rigtig god dag sammen. Efter vi havde spist, tog vi til det nabolag, hvor min mor bor, for de ville vise mig min bedstemor. Jeg mødte hende og flere onkler og en kusine. Mine brødre hedder Javier og Alexander, og har arbejdet hele deres liv. Javier bor med hans kæreste og søn.
Historien om min far er forfærdelig, og efter alt hvad min mor fortalte mig, er han en mand, jeg aldrig ville have haft lyst til at møde. Egentlig ville jeg gerne se et billede af ham, men som min mor sagde, var det ikke værd at gemme på.
Alt i alt var det en fantastisk tur, og de uforglemmelige dage i Bucaramanga sluttede i går morges, tirsdag, da vi ankom til Bogotás morgenmylder kl. 7! Jeg var så heldig at se min familie alle 4 dage, jeg var i Bucaramanga. Alle i familien var så søde imod mig. Jeg fik masser af breve, billeder, tegninger, gaver, knus og tusinde vis af søde ord at vide. De fortalte, hvordan de altid har tænkt på mig, hvordan de har bedt til gud om, at jeg havde det godt, det sted jeg var. De har altid drømt om at se mig, ligeså meget som jeg har drømt om at se dem. Min mor har hvert år, siden hun bortadopterede mig haft ringet til en organisation her i Colombia, for at høre om jeg havde det godt, og om de kunne fortælle hende, hvor jeg var. Alexander fortalte mig, at flere gange har de set min mor græde, hvor de så har spurgt hende, hvad der var galt, hvor hun dertil har svaret: "Min datter, jeg ved ikke, hvordan hun har det."
Det er så skønt at høre at det har været gensidigt, at de har tænkt på mig i alle de år.
- comments
moster Lene Hej Camilla hvor er det stort. Og det må værer helt fantasktisk for dig og dem. De blev vel også glade for at hører at du havde haft det så godt. der må været faldet mange brikker på plads for dig masser af knus fra moster Lene og Carsten
Gunhild Hej Camilla Sikke en beretning :-) Det lyder som en overvældende weekend, specielt følelsesmæssigt - og for jer alle sammen! Ha' det rigtig godt (det er godt at vide, at du er omgivet af gode venner, som du kan dele det med). Rigtig mange knus og tanker, KH Gunhild
Faster Kære Camilla. Vi glæder os over at høre om din columbianske familie og den dejlige modtagelse, de har givet dig. Jeg forestiller mig, at tusind forskellige tanker og følelser myldrer rundt inde i dig nu - det vil tage tid at få sorteret i alle indtryk og få dem på plads. Kærlig hilsen Inger Lis
Bertha Hansen Kære Camilla.Hvor har jeg tænkt meget på dig - nu glæder det mig at vide, at både du og din familie i Columbia har haft så gode dage sammen. Hvor er du en kær pige, Camilla! Knus fra faster Bertha
Moster Else Hej Camilla. Hvor er det dejligt for dig at du har mødt hele den familie.Hvor er det stort at hun kunne give dig væk, for at du kunne få et fantastisk got liv her. Kærlig hilsen og knus moster Else og Søren
Christina Hold da fast sødeste kusine! Sikke nogle oplevelser du har haft. Men hvor er det fantastisk, at du endelig fik lov til at møde dem alle, og at i havde nogle gode dage sammen. Kan dælme godt forstå, at det var helt surrealistisk. Kan selv sidde og helt få gåsehud over at tænke på, hvordan det må have været for dig! Tænker der må være faldet en tung sten fra din columbianske mors hjerte, da hun fik vished om, at du har haft et skønt og trygt liv i Snejbjerg i al den tid! Mange kærlige hilsner fra Christina
Kamilla (Børnehaven) HVOR ER DET FANTASTISK camilla! fik helt tåre i øjne og gåsehud af det - hvor må det være sååå fanstastisk. er virkelig så glad på dine vegne - men ja, det må godt være meget surrealistisk. Under dig det så meget! Du fortjener det! Hvor er jeg bare glad for du har fundet din biologiske familie og du har det godt <3
Camilla Skke en masse søde kommentarer fra jer alle sammen! Tusind tak for dem alle, de er så skønne at modtage. Jeg nyder at høre fra jer hver og en :-)