Hej med jer alle, vi håber alt er vel!

Det må man sige, det er her i Nepal. Vi kom let og smertefrit fra Delhi, og til vores hotel i Kathmandu. Trafikken og gaderne i Kathmandu, virkede langt mere afslappet og rolige i forhold til storbyerne i Indien. Om det var pga. det var nytårsdag i Nepal (2069 er skudt i gang) ved vi ikke, men det har virket lige roligt siden. Vi fik gået på eventyr, og erfarede at der er mange fra vesten, og ret mange fra Danmark. Vi var forbi vores rejseselskab for at aftale et møde, og blev her inviteret på »dansker rom-og-cola« om aftenen. Her mødte vi en masse andre danskere, der tog os med på en bar kaldt »Tom og Jerry«. Her hang Dannebro, og der blev spillet dansk musik. Barerne i Kathmandu lukker kl. 24, så der går man ikke for sent hjem i seng.

Dagen efter havde vi et møde omkring vores trekkingtur. Troede vi. Mødet blev rykket til kl 16 i stedet for kl 11, så vi gik ud, og så nogle af Kathmandu Vally¢s 3000 templer. Vi så heriblandt deres levende gudindes tempel. (En 6 årig pige, der som 4 årig blev udvalgt ved bl.a. at have klaret en nat i et mørkt rum, hvor munke har prøvet at skræmme hende med masker og lyde). Her fik vi en guide, der viste os rundt blandt de mange templer på Dubar Square. Herefter gik turen til »The Garden of Dreams«, der var en smuk lille park i Kathmandu´s lidt støvede gader. Derefter tilbage til rejsekontoret for at møde vores guide, og høre om turen. Intet er dog så let som det lyder, da vi møder op, får vi af vide vores tur er udskudt en dag, pga. en politisk strejke. Der var ikke noget at gøre, så vi tog en taxa ud til »abe templet« for lidt mere sightseeing. Efter en lidt lang tur op af trappen til templet, så vi de farvestrålende flag og templer, og sluttede af med solnedgangen. Så gik turen tilbage til centrum, og den restaurant vi havde udset os. På vejen tilbage til vores hotel, mødte vi helt tilfældigt en fra vores efterskole, verden er mærkeligt lille.

Efter en god nats søvn, gik vi ud til det helligeste hindu-tempel, hvor mange hinduer betaler for at blive kremeret. Her fik vi igen en guide, da vore guide-bog ikke var helt fyldsgørende nok. Her fik vi set en kremering (en smule speciel oplevelse), en masse templer og ikke mindst statuer af alle deres guder. Ikke langt fra det hinduistiske tempel, ligger der et tibetansk tempel, som vi også gik hen til. Herfra tog vi en taxa til rejse-kontoret, hvor vi nu skulle møde vores guide. Denne gang var der et møde, dog ikke med vores guide, da han ikke var tilbage fra sin anden tur endnu. Resten af eftermiddagen gik med lidt vinduesshopping, og vi manglede kun lige at pakke vores tasker til trekkingturen dagen efter. Igen på vej til vores hotel møder vi én jeg (Rikke) har gået på gymnasiet med, igen verden er meget lille! Vi gik ud og fik noget at spise, og en enkelt øl på en bar med ham. Så stod den ellers på pakning, og søvn inden trekking turen skulle begynde dagen efter.

Vi stod tidligt op, og var ved rejsekontoret til tiden (lige lidt før). Her stod vi så, og ventede på vores guide, der skulle komme, og låse vores ting inde. Han kom, men havde ikke nogen nøgle, og lugtede en smule af alkohol (fik derfor tilnavnet Øllebølle). Vi gik på cafe, og fik morgenmad, mens vi ventede på én til at åbne kontoret. Han kom også, men var ikke just glad for at møde os, da vi ifølge ham skulle være kørt mindst en time før.

Alt blev låst sikkert inde, og vi gik nu med Øllebølle hen til den minibus vi skulle med. Her blev vi mødt af ca. 6 mænd, en teenager, to børn og en dame, som alle skulle med bussen. Vi blev sat ind på to sæder, og resten af bussen blev bogstaveligt fyldt op. Herefter kørte vi, for vores vedkommende, ud i uvisheden. Da alle andre i bussen lagde sig til at sove, kunne vi regne ud det nok var en lang tur, og vi gjorde som dem. Vi fik ved frokoststoppet snakket lidt med guiden, og det var en 6 timers køretur vi var på. I løbet af turen blev folk skiftet lidt ud, og nogle skulle bare lige have et lift lidt længere ned af vejen.

Efter 6 timer var det tid til at skifte bil, vi var nu Charlotte og jeg, vores guide også de 7 mænd der så skulle bærer telte osv. Da vi ankommer til den lille landsby vi skulle campere i, gik der ikke lang tid før alle telte var sat op, og kokken (ja sådan en havde vi også med) var i gang med at lave mad. Vi fik 3 retters menu (hver aften hele turen igennem) alt sammen utroligt lækkert.

Vi erfarede hurtigt at det nepalesiske folk er utrolig hjælpsomme, har god humor, er serviceminded og meget gæstfrie. Vi fandt derudover også ud af at 3 granvoksne mænd med kone og børn, sagtens kan ligge i et telt og fnise som teenagepiger, mens de højt på mobilen hører Justin Bieber og synger med. Vi har i løbet af turen hørt meget Justin Bieber (han er vidst ret populær her i Asien), og mange versioner på, hvordan hans sang også kan lyde. Bollywood musik har vores tilværelse også været forsødet med. Op og ned af bjerget igen højt fra mobilen, og ligeledes med en masse versioner. Her kommer deres versioner dog tættere på, end deres versioner af Bieber.

Første vandre dag blev vi vækket kl 6 med morgenthe på sengen (soveposen). Hvorefter den stod på klargøring til at gå (for vores vedkommende af os selv) og morgenmad. Så gik vi i små 3 timer, gennem et helt fantastisk landskab til næste lejer stop. Ikke den hårdeste dag, må vi nok sige, den var mest svedfremkaldende pga. varmen. Wups, så var vores telte sat op, og kokken i sving med maden. Frokost nød vi på græsset, og fik spillet lidt yatzy og Uno. Kort efter frokost fik vi en del regn, og sad derfor i vores telt, og spillede spil og læste. Aftensmaden spiste vi sammen med guiden i et andet telt (han spiste med os hver aften),og gik herefter i seng for at se lidt film, og blive klar til næste dag.

Så var det blevet Charlottes fødselsdag, og vi vågnede af os selv lige inden morgenthe. Ellers var alt som det plejede med morgenmad, og så startede gåturen opad. Op det kom vi så også. Vi skulle op af en meget lang stentrappe for at nå til landsbyen på toppen. Efter en 4 timer opad nåede vi så til, hvad vi troede var toppen (tæt på men ikke helt), men vi slog gudskelov lejer her. Vi nåede begge på vej op, at stille spørgsmålet, hvis ide det lige var med den trekkingtur her. Men som med alt andet, når man har gennemført, er man meget tilfreds. Da det jo var Charlottes fødselsdag, og vejret derfor skulle være perfekt, regnede det kun et par timer. Disse timer blev brugt på at spille lidt yatzy, tage en morfar, og gøre kroppen klar til dagen efter. Vi fik igen lækker middag, til dessert havde kokken bagt fødselsdagskage (uden ovn). Vi sad alle 10 mand høj, i vores sædvanlige spisetelt (3-mandstelt), og fik kage og the. Der blev herefter kigget lidt på stjerner, men kroppen var lidt træt, så vi gik tidligt i seng.

Så kom dagen hvor toppen skulle nås, og derefter skulle gås en smule nedad. Vi fik gået op, op og op, denne gang dog igennem en skov, så det var bedre end stentrappen. Så havde vi frokoststop i midten af skoven, da der ikke ville være vand på toppen. Efter frokost gik turen så ned (guiden droppede toppen, da der var skyet). Ned er bedre end op, det er helt sikkert, men ikke sjovt, og det bliver også hårdt i længden. Med meget trætte og tunge ben, begav vi os ned af bjerget i et par timer.

Efter 6 timers gåning op og ned, ankom vi til det nye camping sted. Her blev der meget hurtigt fundet skygge, og en morfar kom helt naturligt til os. Herefter nødt vi udsigten med de meget grønne marker og sneklædte bjerge. Alt mens vi fik vores daglige før-middag the, hvor vi igen blev spurgt om mælk og sukker. Vi har dog sagt pænt nej tak til begge dele, ca. 5 gange dagligt de sidste 4 dage, men vi kunne selvfølgelig have ombestemt os. Det siger noget om, hvor serviceminded de er i Nepal. Denne dag kom regnen først, da vi var i gang med at spise, så hele dagen blev brugt uden for teltet. Som vores sidste aftensmåltid på turen, fik vi for første gang ris, og sluttede måltidet af med noget tunpizza, igen bagt uden en ovn. Igen gik vi tidligt i seng, og sad i sterinlysets skær i vores telt, og talte insektbid, og fik en smule tiltrængt massage af hinanden.

Morgenthe kl 6, og hurtigt ud og have morgenmad. Vi havde nydt alle dage, men tanken om et bad og civilisationen gjorde, at vi havde god energi til at komme ned til busstopstedet. Det tog ikke meget mere end 2 timer, også var vi med bussen på vej tilbage til civilisationen. Et langt bad gjorde rigtig godt, og en solid frokost var heller ikke værst. Resten af dagen gik med at kigge rundt i den nye by, en lille bådtur ved solnedgng i Pokharas smukke sø, og gøre os klar til næste tur i morgen. Her går turen til National parken Chitwan, hvor vi skal ridde på elefanter, ro i kano og forhåbentligt se en masse dyr (meget gerne en tiger eller to, hvis vi er heldige). Det glæder vi os til.

Namaste!

Mange knus

// Charlotte og Rikke