Hej Alle Så er vi tilbage i Kathmandu, og nyder vores sidste morgenmad sammen på denne tur og i Nepal. Vi har tilbragt de sidste 3 dage i Chitwan Natinal Park, hvor vi havde et stramt program, med kanotur, gåture, elefantsafari og meget mere. Vi lagde ud med en meget bumpet bustur på 3 timer fra Pokhara til Chitwan. I Chitwan blev vi hentet og bragt til vores hotel, hvor den stod på en hurtig frokost og så et møde omkring de næste dages program. Der var lige tid til lidt læsning, inden vi skulle på museum og elefantfarm. Herefter var der solnedgang ved flodbreden og så hjem til aftensmad. Lige efter maden gik turen til det lokale »teater«, hvor den stod på nationaldanse for det casteområde vi var i. Teateret var en gammel lagerhal, hvor der var sat en masse bænke op og en scene. Der var lige strømafbrydelse til at starte med, så der gik lidt inden scenelyset virkede og showet kunne begynde. Der var nogle kamp danse med pinde, en påfugle-dans med en fyr i påfuglekostume også en forførelses-dans mellem en dreng og en pige. Da showet sluttede tog vi tilbage til hotellet og gik i seng. Da klokken var 5.45 næste morgen, blev vi vækket af en irriterende babystemme, der sagde »goodmorning« lige en gang for meget. Så var der morgenmad og afsted til kanoerne, hvor vi så krokodiller og nogle fine fugle. Vi gik tur inde i selve skoven, hvor man skulle have lukkede sko på, (hvis der nu lige skulle komme en vild elefant, og man skulle løbe væk). Der var dog ingen elefanter, tigere, næsehorn eller andre store dyr lige der. Vi så nogle aber, et termitbo og nogle flere fugle. Så kom noget af det bedste på hele jungleturen, BABY-elefanterne!! Der var en der kun var en uge gammel, og som stadig ikke rigtig kunne stå på sine ben. Her blev størstedelen af vores billeder fra Nepal vist også taget. Der var nu blevet ret varmt, så turen gik ned til flodbreden og der badede vi med elefanterne. Vi badede med en elefant der hed Pinky. Vi sad på ryggen af hende, og fik sprøjtet vand ud over os med hendes snabel. Da vi havde siddet lidt i solen og tørret, gik turen tilbage til hotellet og frokosten. Så var der frit program indtil 15.30, hvor vi skulle på elefantsafari. Vi mødte to danskere dagen før, som vi delte elefant med. Så sad man der på ryggen af en ret stor elefant, (den største af dem selvfølgelig), og vi blev ført gennem skoven. Vi så nogle vildsvin hvilket er et sjældent, nogle hjorte og bedst af alt vi så en næsehorne mor med hendes unge. Det var så her den næststørste del af vores billeder blev taget. Efter et par timers elefantsafari, blev tiden brugt på terrassen med hver vores bog indtil maden. Ved hvert måltid var der underholdning, eller rettere sagt, en masse japaner sørgede for vi var underholdt. Vi 4 danskere manglede i hvert fald aldrig skinger japansk musik til maden, for det spillede de gladeligt højt fra deres mobiler, og sang med, det er klart. For at fejre vores safaritur tog vi og vores nye danske bekendtskab ned i byen, for at finde et sted, og få en drink. Vi fik meget passende hver en »Elephant Ride«, hvor gin¢en i hvert fald ikke manglede. Da vi skulle op kl. 6 igen, gik vi ikke sent i seng. Næste morgen kom der en knap så irriterende stemme, og fortalte vi skulle op. Nu stod den på fuglesafari, hvor vi da også fik set nogle fine fugle, men måske havde fortrukket at ligge lidt længere under dynen. Morgenmaden var klar da vi kom tilbage, og så var det ellers med bussen mod Kathmandu. Det var en 6 timers tur i en ikke så bumlebus som sidst. Da vi ankom til Kathmandu, skulle den/de sidste spirituelle investeringer lige gøres. Da det var klaret, fik vi falafel som »the last supper« i Nepal, og gik tilbage til hotellet. Resten af aftenen gik med at sidde på vores tasker, for at få dem lukket. Der er måske lige en spirituel investering eller to for meget (ups). Vi har begge nydt vores fælles tur, og kan vist roligt sige, det har været den bedste ferie, vi nogensinde har haft (ikke noget personligt mutti og fatti). Tiden er dog fløjet afsted, og det føles ikke som længe tid siden, vi vinkede farvel i Kastrup. Det er ikke helt gået op for mig (Rikke) endnu, at min tur slutter her, men mon ikke det kommer når flyet lander i DK. Det bliver mærkeligt ikke at skulle ses hver dag, specielt eftersom vi er blevet lidt B1 og B2, kommer det nok til at føles som om, der lige mangle en hjernehalvdel engang imellem. Vi har haft den bedste tid, og Charlotte skal videre og have en lige så god tid i Sydamerika. Jeg ønsker hende en rigtig god tur, og vil være flittig til at kommentere på bloggen! Jeg glæder mig til at komme hjem, og se alle igen, og jeg ved at dette ikke bliver den sidste tur. Der er jo meget mere af verden der mangler at blive set, og der er masser af nye steder at tage hen. // Charlotte og Rikk Pas på dig selv søde Charlotte og nyd det! Jeg kommer til at savne dig, men ved jo at du nok skal uploade en MASSE indlæg på bloggen, og endnu flere billeder! Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der allerede glæder mig til at du kommer hjem igen. :) Men der er jo nok et nyt indlæg til os, når du lander i Ecuador. Ikk?? ;) - Rikke