Hej Alle

Håber i har det godt!

Så er vi tilbage i Delhi efter 4 dage oppe nordpå. Vi startede ud i den lille hellige by Haridwar, hvor Gangesfloden løber igennem. Her boede vi på et ganske udemærket hotel, der lå ca. 1,5 km fra centrum af byen. Da vi havde tjekket ind, gik vi på et lille eventyr ned af hovedgaden. Her fik vi prøvet vores første madbods oplevelse. En kartoffel der steges i olie, og derefter moses sammen i en skål, og hældes over med en grøn chillisovs, yoghurt og indernes svar på kethup. Det smagte rigtig godt, og vi har købt det et par gange siden. Da det var midt på dagen, og vi skulle til en ceremoni om aftenen, gik vi tilbage og fik os en lille morfar inden.

Sidst på eftermiddagen mødes vi med vores chauffør, der tog os med tuctuc ned til Ganges. Her blev der holdt en hindu ceremoni, hvor de bader og sætter blomsterskåle med levende lys i Ganges. Vi fik gode pladser og fik det hele med. Hundredvis af hinduer fra hele Indien sad samlet ved bredden og sang, bad og satte deres lys i vandet. Ceremonien tog lidt over en time. Herefter gik præsterne rundt med ild og velsignede folk. Vi blev også velsignet med den hellig ild, og fik tegnet en prik i panden. Så gik turen tilbage mod hotellet. På vejen fandt vores chauffør flere spændende retter, han syntes vi skulle smage. Vi fik smagt på nogle trekanter med fyld, dejkugler med fyld og noget grøn suppe. Det meste smagte godt, og var selvfølgelig altsammen vegetarisk.

Næste morgen var det så vores tur til at bade i Ganges. Vi havde købt bukser til lejligheden, og fulgte med chaufføren ned til floden. Vi var ikke de eneste, der var kommet tidligt op for at bade i den hellige flod. Der var et overtal af det modsatte køn, og sjovt nok ikke andre vestligt udsende end os. Vi blev igen lidt af en attraktion, som vi stod der i det kolde vand, og prøvede at mærke den hellige effekt, da floden skulle sige at ændre ens liv. Vi fik en prik i panden og et held-og-lykke-bånd om håndledet af en præst efter vores bad.

Om Ganges ændrede vores liv ved vi ikke helt, men efter morgenmaden var vi så trætte, at vi måtte gå op, og tage en lur. Da det blev eftermiddag kørte vores chauffør os hen til et meget specielt tempel. Det var bygget op, som en labyrint med kun én udgang, og der var små gange og grotter man skulle igennem. Det var lidt sjovt, at se gamle damer rutsje ned af store marmor sten. Da vi af en eller anden grund, ikke bare faldt i et med mængden, bidrog vi selv med megen underholdning, da vi ikke helt forstod princippet til at begynde med. Herefter gik turen til et mere seriøst tempel, oppe på toppen af et bjerg. For at komme til tops skulle vi med en svævebane. Selve templet var som alle de andre vi har set, mere sjældent end kønt, men udsigten rigtig flot.

Vi blev sat af ved centrum, og gik ned til floden og så ceremonien igen. Denne gang sad vi på jorden sammen med alle de andre. Da vi havde lovet vores chauffør at være tilbage på hotellet, inden det blev alt for mørkt, blev vi ikke længere end til ceremoniens slutning. Det lykkedes ikke just, det med at komme hjem før det blev mørkt, da vi jo lige skulle se på alle de mange boder på vejen. Resten af aftenen gik med at spille yatzy og se komedishow på computeren.

Dagen efter gik turen til Rechikesh, en by 30 km længere nordpå. Vi ankom allerede kl 11 så vi havde hele dagen. På vej til hotellet var vi lige et smut forbi et tempel for Sikhism (en blandingsreligion i Indien, hvor de beder til en bog). Vi fik tjekket ind, og fik værelse med egen altan og udsigt ned til poolen. Et lille solbad og en dukkert var der lige tid til, inden vi gik på eventyr. Vi fik kigget på alle de eksotiske butikker, og det lykkedes os næsten kun at kigge, (siden badet i Ganges taler vi kun om spirituelle investeringer).

Om eftermiddagen mødtes vi med vores chauffør igen, og gik 2-3 km ned til en hængebro. Vi skulle se en ceremoni med lidt samme princip som dagen før. Her var der en masse præstestuderende, der sang og spillede musik, mens folk klappede i takt. Vi fik også set den lokale guru, der kom og messede. På turen hjem fik vi købt friske mangoer, som vi nødt at få til dessert på vores lille altan. Til forskel fra alle de andre byer, vi har besøgt, var dette den første by, hvor der var mange andre vestlige. Vi syntes begge to, vi er blevet en smule mere hippie-agtige siden vores ankomst til Indien, men ikke rigtig i forhold til alle de andre vestlige, der holdte til i byen.

Dagen efter sov vi lige så længe vi kunne, og gjorde os klar til at gå ned til byen igen. Vi fik set lidt på butikke,r og fik en lækker frokost på en cafe med udsigt over Ganges. Efter frokost stod den på et lille solbad mere og et par dyk i poolen. Derefter gik turen atter mod den store hængebro og aftenceremonien. På vejen mødte vi en tysker og en israeler, som vi fulgtes ned til ceremonien med. Denne gang kom der ingen guru, men vejret var bedre end dagen før. Vi købte atter frugt med hjem til dessert, og Charlotte fik delt sine rester med en meget stædig ko. Muuh. Så stod den ellers bare på pakning og andre praktiske ting, da i dag bestod i at køre tilbage til Delhi, hvor vi har vores sidste aften i Indien. Hmm.

Indien er et fantastisk land med en masse gode mennesker. Det er samtidig også meget anderledes, end hvad vi har været vant til. Man hører ofte om kulturchok, og man tror man kan forberede sig på det meste hjemmefra. Men kulturchok kan dog ikke forstås, før det er oplevet på egen krop. Affald der bliver brændt af i gaderne i stedet for at smide det i skraldespande, folk der spytter og bøvser, hvor og hvornår det skal være, og køer der kan stoppe hele trafikken, hvis de beslutter sig for en lur på vejbanen. For ikke at snakke om de dagelige strømafbrydelser. Dette er blot få af de ting man lige skal vende sig til, for ikke at snakke om trafiksystemet, eller manglen på samme.. Men når alt det er sagdt, er Indien også et smukt, spændende, anderledes og ikke mindst gæstfrit land. To uger er ikke nok til at se alt, men det er nok til at blive glad for landet, og alt hvad der hører til af særheder.

Nu går turen fra Indien (og 35 grader) til Nepal, hvor tingene uden tvivl også vil være anderledes. Vi glæder os til at komme afsted, og opleve denne igen helt nye kultur.

Byebye for now :)

// Charlotte og Rikke