Profile
Blog
Photos
Videos
Hej venner, familie, interesserede og alt andet godtfolk! Så er der vist også gået et par uger siden jeg sidst har skrevet her.. Grunden til det, er at jeg jo har gået i skole de sidste to uger og så har brugt det meste af fritiden på lektier og afslapning af hjernen efter alle de nye ord og bøjninger man skal huske! Pyha. Det har været utrolig spændende og lærerigt. Jeg vil sige, at jeg har haft stor glæde af mine tre års spansk i gymnasiet, da det minder meget om hinanden! Der er enkelte ord og stavningen er lidt anderledes. Jeg gik sammen med Tobias og Irene (som jeg også gik på gymnasium med) og det har været super hyggeligt og også sjovt. Vores lærer, Viages, var rigtig dygtig og meget pædagogisk og samtidig god til unge mennesker. Vi havde også en kvindelig lærer, Christina, som var lidt mindre god.. Vi havde det med at misforstå hinanden, da hun ikke kunne tale så meget engelsk og det kunne godt være lidt frustrerende når man har noget man meget gerne vil have på plads og lære. Men det hele gik og vi afsluttede det på en god måde.
Jeg skal lige nævne, mens jeg husker det, at Christinas skole (den Skandinaviske skole), som har børn helt fra børnehave og op til skoleniveau også, søger efter nye frivillige. Så hvis I har lyst, eller kender nogen som har lyst til at tilbringe noget tid i dette dejlige land, må I endelig sige til! Dem de har nu er en dansk pige og en svensk dreng på 19 år. De slutter her til december, så efter nytår er der brug for nye.. Man bliver tildelt en lejlighed herinde midt i byen og får ca. 2000 kr. i lommepenge om måneden. Det er en super god skole, som har både danske, svenske og norske børn. Rigtig søde!
Sidste weekend var vi til en koncert med børnene fra musikskolen (hvor Christina har nogle klasser) skulle optræde. De skulle bl.a. synge "I østen stiger solen op", "Boogie Woogie" og "He's got the whole world in his hands". Det var rigtig sjovt og til sidst brød alle bare ud i stor afrikansk fællessang/dans. Haha. Efterfølgende tog vi alle ud og spiste og senere tog Tobias, Irene og jeg på en bar ved siden af, der hedder Mundo's. Det er et ret hyggeligt sted med billige fadøl! Nøj, de har bare de bedste øl hernede. - Laurentina! En halv liter fadøl koster omkring 55 MT, som er under 10 kr.! Mmh.
Nå, så har vi i denne weekend slappet lidt af, været ude og spise med nogle af min far og Christinas venner og i dag (søndag) har vi været på 'hval'-tur! Det tror jeg også jeg har skrevet om i første blog.. Denne gang kom vi dog noget længere ud til en ø der hedder Portuguese Island. En rigtig rigtig smuk øde ø med flot sandstrand og helt tyrkist vand! Så lå båden til, så vi kunne gå i vandet og svømme ind til øen og bare slappe af og hygge. Det gjorde vi i stor stil. Der var kæmpe store søstjerner i vandet og vandet var helt klart. Da vi skulle til at hjemad igen sad jeg ude på dækket og lige pludselig så jeg to finner 5-10 meter foran båden!! Så hoppede der delfiner rundt lige om vores båd. Der var nok 5 stykker. Men de var desværre hurtigt væk igen, så vi fik ikke taget billeder eller noget.. Det var nogle rigtig hyggelige mennesker der var med på den båd. Hovedsagligt danskere, men også en amerikaner, brasiliener og lidt af hvert. Jeg fik da snakket med én som kendte én som jeg skal ringe til ang. noget frivilligt arbejde. Jeg har allerede fået mange tilbud, så det er rigtig fint. Noget skal jeg nok finde at lave :-)
Ellers er alt stadig godt. Nu skal jeg bare ud og møde nogle lokale, finde den lokale håndboldklub, fået snakket noget portugisisk og finde ud af alt det med arbejde osv.. Så kommer min gode veninde Michala herned på næste tirsdag og så skal vi ellers køre til Sydafrika om onsdagen og til Kruger Parken og Blyde Canyon og det hele - kun os to! Det bliver så sjovt og spændende. Også rigtig dejligt at få besøg af hende, det glæder jeg mig til og det gør hun også. Vi skal også til en lækker ø, der hedder Inhaca (lige bag ved hvor vi var med båden i dag faktisk) og være dér i nogle dage også.
Tænk at det snart er en måned siden jeg tog hjemmefra! Tiden går stærkt når man har det godt og hygger sig. Jeg håber stadig at alt står godt til derhjemme. Jeg sidder lige nu på mit værelse med aircondition på, for at køle det ned inden jeg skal sove. Der kan satme bliver godt lunt efterhånden! Jeg hører at vinterjakker og vanter er blevet taget frem derhjemme! Puh. Men efteråret og vinteren i Danmark er nu også en charme i sig selv.
Bom noite e até proxima!
Chanel.
- comments
Motha Mom Very nice! :-):-):-)
Chanel Tak tak, Motha Mom! ;)