Så er det vist ved at være tid igen til en lille update...

Er nu startet i skole med alt hvad det indebærer som lektielæsning (eller noget...), gruppearbejde (MEGET af det), osv osv. Jeg har 5 fag, og dermed også 5 forskellige grupper da alle mine eksamerner er gruppebaseret. Ret belastende! I det ene fag er jeg i gruppe med 4 franskmænd som insisterer på kun at tale fransk, så det er vældig hyggeligt. I et andet fag er jeg sammen med en inder som jeg ikke fatter et ord hvad siger og en pige fra Sydafrika. Må siges at være noget af en oplevelse... Jeg må indrømme at niveauet her ikke er så højt. De synes bare selv at de er den bedste business school i europa eller i hvert fald i Frankrig, men det tvivler jeg stærkt på. De ting vi "lærer" i timerne er ting som jeg lærte på bachelor niveau, i det ene fag er det endda den samme bog som jeg havde på 1. år. Men det betyder jo bare at jeg kan slappe lidt af og nyde livet istedet, hvilket jeg i hvert fald også gør.

I forrige uge var jeg på tur ud til en lille ø udenfor Cannes som var utrolig smuk. Faktisk har jeg været der engang før, men vidste ikke før jeg var der at det rent faktisk var den samme ø. Vi brugte timerne der på at gå rundt og ligge ved stranden, super lækkert! Ellers har jeg (selvfølgelig) været i Cannes et par gange, men endnu ikke i Nice. Er sikker på at skulle derhen minimum et par gange når mor og Lone er her :o)

I weekenden var jeg i Barcelona med min roomie Jake og en amerikansk pige, Katie. Vi lejede en bil da det var den billigste løsning, og det var mor her der var chauffør. Jeg skal være den første til at indrømme at jeg var ret nervøs for bare at køre bilen ud af Nice lufthavn og hjem til Antibes for ikke at tale om Barcelona. Den kom selvfølgelig ikke med nogen GPS så måtte printe en millard kørevejledninger og kort ud som Jake måtte holde styr på, på passagersædet og derfor blev omdøbt til JPS. Det viste sig dog at der egentlig ikke var noget at være nervøs over, og alt gik fint. Lavede kun 1 skramme på bilen og blev kun dyttet af ca. 5 gange... haha. Ej turen til Barcelona gik meget smertefrit og der var skilte hele vejen. Da vi ankom var det mørkt og vi havde lidt problemer med at finde den parkeringsplads som vi havde fundet på nettet. Ved et tilfælde fandt vi den endelig efter at have kørt lidt rundt i ring og kunne parkere bilen for de 4 dage i Barcelona. Jeg mente på det tidspunkt at vores lille dyt (som i øvrigt var en flot babyblå citroën) skulle blende ind i miljøet i Frankrig og Spanien og have en lille skramme. Jeg har aldrig kørt ind i noget før og så vælger jeg at gøre det i en lejet bil! Jeg var sikker på jeg kunne være der, og kom til at skrabe en anden bil da jeg skulle parkere. Vi skyndte os ud for at se hvor stor skaden var og kunne konstatere at det heldigvis ikke var gået ud over den anden bil. Mærket var lige til at børste af og så kunne man ikke se det. Heldigvis, for da vi derefter for en sikkerheds skyld vælger at parkere i en anden bås kommer ejeren tilbage. Her sidder vi, med skræmte udtryk og prøver at komme væk mens de bruger uendelig lang tid på at fylde deres bagagerum og stå i vejen så vi ikke kan køre nogen steder. Manden kigger så ned på sin bil på præcist det sted jeg lige har ramt men ser ikke ud til at bemærke noget. Det var nok de længste 30 sek i mit liv og vi skyndte os at køre ned på en anden etage for at parkere. (Skrammen der kom på vores bil blev ikke bemærket da vi afleverede bilen, så vi slap for yderligere konsekvenser).

Nå, men ellers gik det rigtig godt i Barcelona, vi hyggede os rigtig meget med restaurantbesøg, byture, sightseeing osv. Turen hjem var dog en dræber. Vi havde kun sovet omkring 5 timer og så blev det ret hurtigt mørkt så jeg måtte synge højt med på musikken i radioen for ikke at blive alt for søvnig.

Igår var det Jakes fødselsdag - han blev 21 som jo er ret stort i Usa. Så vi hyggede os herhjemme med vin og vodka (nej, ikke sammen), og tog ned på en bar i Antibes. Det var meget sjovt, men resulterede i ondt i håret imorges.

Det må vist være det for denne gang, jeg synes aldrig jeg når at fortælle alt det jeg vil og så er det alligevel en lang smøre som meget få af jer garanteret gider at læse. Men tak til jer der gider! :o) Adios!