Bonjour!

Lige som alle andre vil jeg også hoppe med på denne social medie-hererjegogiskalallevidehvadjeglaver-bølge, så de næste par måneder kan du vælge enten via tvang, frivillig tvang eller helt af lyst (nysgerrighed!) at følge med i min udvekslingstid her i Antibes i det sydlige frankrig. Det bliver dog den sobre version, da man aldrig ved hvem der læser med :o)

Jeg ankom i onsdags efter en lang flyvetur på 2,5 time ved siden af en meget ildelugtende pige (som resulterede i at jeg hele tiden diskret måtte snuse mig selv under armen for at forsikre min hjerne - og næse - om at det altså ikke var mig selv... adr!) og mærkede straks klimaforskellen da jeg steg ud af flyet - fra 15 til 30 grader. I lufthavnen stod min nye roomie Jake og ventede på mig og vi fandt sammen vores chauffør som skulle køres os til vores lejlighed. Dette var en kvinde som kørte ret sindsygt så vi begge sad og førte en lettere nervøs samtale på bagsædet alt imens vi holdte godt fast og bad for vores liv. Ej okay, fair nok, så slemt var det nok heller ikke... Vi kom frem i et stykke (eller jo egentlig i 2 stykker).

Vi var begge ret spændte på at se lejligheden da vi egentlig bare havde sagt ja af desperation. Så det var med store øjne og nervøse maver at vi fik kæmpet os op på 7. sal i en meget lille elevator en af gangen og fik åbnet døren til vores nye hjem. Men synet der mødte os var bestemt ikke slemt og lejligheden er super fin! Vi har en kæmpe altan med lækker udsigt til bjerge, by og hav og et dejligt opholdsrum.

Jake skulle allerede starte på intro om torsdagen så jeg havde hele dagen for mig selv. Jeg vågnede alt alt for tidligt, så var allerede ude af døren kl 8.30 klar til at indtage mit nye nærmijø. Jeg startede med at gå ned til Antibes centrum og forventede at det ville tage et godt stykke tid, men efter 20 min var jeg allerede ved havnen og stranden dvs. enden af byen. På vej stødte jeg på et marked der lige var åbnet så der fik jeg snuset lidt rundt og købt os lidt sengetøj (som der ikke var i lejligheden, ikke fordi jeg bare måtte eje det blåblomstrede sæt jeg fandt).

Derefter gik jeg hjem og spiste frokost og begav mig ellers i den modsatte retning - til Juan-Le-Pins (udtales Sjang-Le-Pang) centrum og her var jeg fremme efter 5 min. Så man må sige at vi bor rigtig centralt og alt er i gåafstand. Jeg lå lidt ved stranden, fik en cola på en cafe (overvejer kraftigt om jeg skal begynde at drikke kaffe, men er endnu ikke helt afklaret endnu) og sad i parken og læste et blad. Resten af eftermiddagen blev tilbragt vores dejlige altan under parasollen. Om aftenen tog jeg med Jake på en bar hvor han skulle mødes med de andre udvekslingsstuderende han havde mødt til intro. Det var rigtig hyggeligt og mødte endda en norsk pige fra CBS der læser Service Management - what a small world!

Idag fik vi endelig vores internet til at virke, men jeg hev mig selv i nakken og gemte lidt til senere på dagen, og tog på stranden istedet for at sidde ved computeren. Det kunne jeg dog kun holde til i 2,5 time men nøj hvor var det dejligt! Virkelig noget lækkert turkisblåt, klart vand. Vores andre 2 roomies kommer først på søndag så det blir spændende at se hvad de er for nogen.

Jeg glæder mig meget til at begynde på fransk undervisning. Vi ser lidt fransk fjernsyn i håbet om at der er noget der sætter sig fast, men det ender bare med at vi sidder og digter vores egne historier om handlingen. Man er ret handikappet når man ikke taler sproget, men med lidt smil og fagter lykkes alting alligevel lidt.

Det må være alt for denne gang. Jeg har stadig over en uge til min skole begynder, så jeg ved ikke helt hvad de næste dage bringer endnu.

Au revoir!