Qu'est-ce que tu fais? -Hvad laver du?

Ved ikke helt hvordan jeg siger "hvad laver jeg" men her kommer i hvert lidt om det :o)

Mine nye italian roomies har nu været her en uge, og det går rigtig fint. De er super søde og så laver de oven i købet mad til os hver aften - skønt for sådan en som mig som hader at lave mad! Jeg har brugt den seneste uge på at udforske byen, nattelivet, skolen og stranden en del... Må indrømme at jeg ikke kan huske hvilke dage jeg har lavet hvad, men skal prøve at gøre det så kronologisk som jeg kan :o)

De fleste dage har været tilbragt på stranden da vejret er helt perfekt til det! Mellem 25-28 grader og høj sol hver dag. Det eneste tidspunkt vi har haft dårligt vejr var en grum og uhyggelig nat hvor vi oplevede den værste tordenstorm i mands minde. Jeg sover normalt meget tungt (som de fleste nok ved :o) ) men jeg vågnede ved at kæmpe tordenbrag og lyn, som man kun ser i dårlige gyserfilm, kæmpede en usandsynlig svær kamp om hvad der er mest uhyggeligt - lyn eller torden. I hvert fald var der lige dele af hver og den normale "BAAANGG 1-2-3-4-5 lyn = lyn 5km væk" var helt umulig - det var lige over os! Nå men her ligger mig og Federica (som i øvrigt deler både seng og dyne) og er ved at skide i bukserne af skræk da jeg hører nogle høje lyde inde fra vores stue. Jeg synes det lyder underligt så beslutter mig for at tjekke det ud. Det viser sig at vores altandør samt køkkenvindue er åbnet og det står ind med vand! Det var som at træde ind i en meget stor vandpyt. Ikke nok med det, så kan jeg se at vores parasol er væltet og er ved at komme på afveje, så jeg tænker at jeg nok hellere må redde den hvilket resulterer i, at jeg får mig et ufrivilligt bad. Federica spørger om jeg ikke lige vil tørre mit hår - men for det første er jeg for træt til at gide det og for det andet tænker jeg også at det nok ikke er den bedste kombo at tænde for en hårtørrer i en oversvømmet lejlighed på 7.sal med lyn og torden udenfor. Vi har heldigvis flisegulve så rengøringen den næste morgen var heldigvis hurtigt klaret. Udover et nu mærkeligt gaskomfur som bliver ved med at lave gnister meget højlydt og konstant, har vi ikke haft andre skader. Nogen der ved hvordan man fikser det?

Næste morgen fandt jeg ud af, at jeg har mødt min overmand.... Jake havde overhovedet intet hørt og havde sovet fra det hele! Ikke nok med at han er mere klodset end jeg er, så sover han sgu også tungere end jeg gør! Troede jeg aldrig ville ske, men rart at vide!

Om onsdagen gik Jake og jeg en tur op til fortet i Antibes - Fort Carré. Vi havde nok verdens dårligste turguide, en meget genert og stille pige med et meget begrænset engelsk ordforråd. Det viste sig at de andre på turen var danskere og tyskere, så danskerne fik jeg snakket lidt med. Oppe fra fortet kunne vi jo snildt se Nice som ligger ca 15 km væk, og vi tænkte lettere irrationelt at vi da bare kunne gå til Nice og spise frokost! Så det gjorde vi. Eller vi prøvede i hvert fald. Jeg havde klip klappere på så der gik ikke mere end 1,5km før jeg kunne mærke de første vabler under foden. Men jeg holdte ud ca 4km mere men så kunne jeg simpelthen ikke klare smerten mere og min gang havde formet sig til en noget retarderet gangart. Vi endte med at spise frokost i Villeneuve-Loubet lige på stranden (og lige ved siden af togstationen, hvilket var meget vigtigt!), hvilket i øvrigt er den by hvor vi boede da Lotte var med på ferie engang og hun trådte i en hundelort :o) Jeps, det er mit største minde fra den tur!

Om aftenen var der arrangeret lidt fest for alle os exchange students på en bar i Antibes, og jeg fik kæmpet mig derned. Det var rigtig hyggeligt, men efter jeg mistede min siddeplads kunne jeg ikke holde til det længere og måtte overgive mig og tage hjem. Det blev en meget smertefuld hjemtur hvor jeg troede jeg skulle besvime af smerte og græd det meste af vejen af selvmedlidenhed og forbandede mine latterlige følsomme fødder langt væk.

Torsdag var så dagen hvor der var intro på skolen. Vi nåede ikke vores bus så vi måtte løbe (eller i mit tilfælde: humpe-halte-gå-løbe-humpe-halte-gå-løbe) ned til en anden bus i Antibes. På skolen fik vi en lille smagsprøve på hvor bureaukratisk og latterligt uorganiseret det franske system er. Vi var ca. 100 udvekslingstuderende og 1 dame til at tjekke alle vores papirer (kopi af pas, registration form, læge attest osv osv, som folk selvfølgelig ikke havde hverken iorden eller gjort klar) så den kø varede ca 2,5 time... Ikke godt for mine små futter og jeg overvejede i lang tid om det ville være nemmest at skære dem af eller skaffe en kørestol. Vi kom endelig hjem kl 17 for at finde Jake ude foran bygningen fordi han havde låst sig ude...

Weekenden i få ord: strand, sol, vin, kortspil, vin, strand, vin og italiensk køkken - og vin.

Imorgen begynder hverdagen så og jeg starter min skoletid med et ugelangt seminar fra 9-12, hvorefter jeg kun har fag hver mandag og tirsdag. Til gengæld 8-17 mandag og 14-19 tirsdag... Bliver spændende hvordan jeg kommer igennem sådan nogle lange dage, men har jo så en 5-dages weekend til at lade op :o)

Hvilket også betyder, at de af jer som gerne vil komme på besøg ikke nødvendigvis behøver at komme over en weekend. Jeg skal dog i skole på disse torsdage også: 30/9, 7/10, 14/10, 4/11 og 18/11, så måske behøver I ikke lige at ramme dem :o) Jeg kan iøvrigt i denne forbindelse lige give en optegnelse over hvornår jeg har besøg i forvejen:

Weekenden i uge 41: skal jeg til Milano!

26/10 - 8/11: mor og Lone

Jeg ville elske at få besøg, så bare igang med at booke billetter folkens! :o) Savner jer alle sammen!

Det må vist være nok for denne gang - au revoir!