Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidste blogindlæg er der faktisk ikke sket særlig meget - nu er det jo heller ikke så mange dage siden.
Vejret her i New York er gået hen og blevet rigtig dejligt med solskin og varme, så man faktisk kan gå rundt i bare arme og sandaler. Jeg har bl.a. brugt en af disse dejlige dage på at gå rundt i Central Park, hvor jeg havde planlagt at gå fra den ene ende af parken til den anden. Men nu er Central Park jo rimelig stor og der er ikke noget kort over stierne, så man kan hurtigt fare vild og komme til at gå lidt frem og tilbage på de samme stier. Så jeg fik en dejlig lang gåtur ud af det, som fik mig både forbi the Metropolitan Museum of Art, en statue af H.C. Andersen og den grimme ælling og en statue af Alice i eventyrland.
I lørdags rejste både Nick og Gemma hjem, så nu er jeg igen alene. Men jeg snakker dog med pigerne/damerne, der bor på mit værelse og med folk, jeg møder på hostlet, så helt alene er jeg jo ikke.
I går vågnede jeg op med både ondt i halsen, feber og hovedpine, og jeg måtte blive i sengen hele dagen. I dag er det lidt bedre med feberen, men jeg er til gengæld blevet snottet og jeg har stadig ondt i halsen. Så når nu vejret er så dejligt og jeg kun har en uge tilbage, er jeg lidt irriteret over at skulle bruge så meget tid på at ligge syg. Heldigvis er jeg faldet i snak med en pige på værelset, der har været så sød at logge mig ind på hendes Netflix, så jeg kan se en masse film imens jeg er syg. Imens kan jeg bare håbe, at jeg snart er frisk nok til igen at gå på opdagelse i New York, for jeg er stadig ikke helt færdig med at udforske denne fantastiske by!
- comments