Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg kunne starte hvert blogindlæg med et "der er simpelthen sket så meget siden sidst, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal begynde". Det er den følelse, som jeg sidder med hver eneste gang, når jeg skal i gang med at skrive til jer der hjemme. Der er dog helt klart nogle oplevelser, der er mere sære end andre. Jeg har siden sidst for eksempel været til en vaskeægte omskæringsfest - som i omskæring af forhuden på kalorius på to unge, kenyanske mænd.
Vi stod op meget tidligt om morgenen, mens det stadigvæk var mørkt. Det lyder måske lidt fjollet, men der er stor forskel på mørke her i området, og når man står op en tidlig vintermorgen hjemme i Danmark. Her er der vitterlig ingen elektricitet, og højskolen er omringet af store bjerge. Det gør omgivelserne fuldstændig sorte og uigenkendelige, når man bevæger sig udenfor, før solen står op. Vi havde heldigvis husket vores pandelamper, som kunne lyse et par meter foran os, mens vi krydsede et lille bjerg på vej hen til vores undervisers hus. Vi var blevet inviteret til en helt særlig begivenhed hos masai-stammefolket. Vores undervisers to drenge på henholdsvis 18 og 21 år skulle træde ind i de voksnes rækker - her i Kenya sker den slags ved, at man bliver omskåret. Allerede inden vi ankom til hans hjem, kunne vi høre en slags brummelyd, mens vi gik i mørket. Vi var i tvivl, om den kom fra de køer, får, geder eller kameler som vi passerede på vejen. Jo nærmere vi kom på huset, jo mere gik det op for os, at lyden stammede fra en gruppe dansende mænd. Det er åbenbart meget almindeligt, at stammen og de unge drenge danser hele natten, for at opnå en trance-lignende tilstand, der forbereder dem på den smerte, de kommer til at opleve ved omskæringen.
Alle kenyanerne var meget imødekommende og taknemmelige for at have os hvide mennesker med til denne særlige begivenhed. Det er meget ualmindeligt, og det var måske også derfor, at de pludselig ændrede proceduren. Normalt må kvinder ikke overvære selve omskæringen, men vi skulle se med på forreste række. Vi blev skubbet ind i kostalden til en masse larmende køer. Og der stod vi så med varm, lugtende kolort til op over begge ankler og ventede på at solen skulle stå op, så omskæringen kunne begynde.
Nogle minutter senere blev de to nøgne mænd båret ind i kostalden, hvor en slags lokal "læge" stod klar til at tage imod dem med en kæmpe stor kniv. Lynhurtigt hev han ud i kalorius og skar hele vejen rundt. Det kan nok bedst sammenlignes med, når man skærer fedtmarmoreringen af en oksesteg. På trods af at jeg efterhånden har set de mest bizare skader i skadestuen med Redningskvinder, så slår den her oplevelse uden tvivl dem alle sammen. Flere af os var lige ved at blive dårlige og måtte kigge væk undervejs. Ingen af de to mænd sagde dog en lyd, mens det foregik. Det er imod deres natur at udvise tegn på smerte, og hvis det skulle ske alligevel, så bliver de smidt ud af stammen. Det skal dog lige siges, at mændene selv er fuldstændig indforstået med, hvad der skal ske under sådan en omskæringscermoni. De er vokset op med fortællinger om, hvordan det kommer til at foregå, og de ser det som en ære at blive omskåret.
De blev efterfølgende ført ind i deres ny hjem, hvor de skulle låses inde i to dage for at komme sig. I den tid må de udelukkende leve af frisk koblod blandet med frisk komælk. Så efter hele omskæringscermonien blev en stor ko indfanget. En af stammens ældeste mænd fandt en bue og pil frem, og ramte lige nøjagtig halspulsåren på koen, så det sprøjtede ud med blod. Blodstrålen blev hurtigt fanget af en tom bøtte, og så blev der ellers tappet blod og efterfølgende frisk mælk. Begge dele blev hældt op i en kop, og vi blev naturligvis tilbudt at smage på sagerne. Vi sprang dog pænt over, da lugten af den varme blod, var nok til at give os opkast-fornemmelser, og vi besluttede os for, at det var ved at være på tide at tage hjem. De fleste af os hoppede i seng, selvom det stadig var formiddag. Det var en meget mærkelig følelse at vågne op et par timer senere, for det føltes på mange måder som en absurd drøm. Som en opdigtet historie der umuligt kunne finde sted i vores levetid. Vi har efterfølgende mødt de to unge mænd i området, hvor de stolte render rundt i sorte klæder med bue og pil. De skal gå sådan klædt de næste måneder for at signalere til omverdenen, at de nu er trådt ind i voksnes rækker, og at de er et skridt tættere på at kunne kalde sig masai-krigere.
Efter sådan en omgang var det helt betryggende at kunne gå den mere traditionelle (set med danske øjne) jul i møde i denne uge. Det føltes godt nok overhovedet ikke som jul hernede, for omgivelserne og varmen får tankerne langt væk fra sne, flæskesteg og dans om et juletræ. Vi havde dog formået at få indkøbt en masse madvarer, så vi kunne få stablet en dansk-lignende julemiddag på benene. Vi bagte vaniliekranse og pebernødder, mens de brune kartofler, stegen og risengrød blev forberedt. Det var fantastisk hyggeligt at bruge en hel dag på ren hygge, mens julemusikken spillede i baggrunden.. Alle gøremålene optog mig faktisk så meget, at jeg heldigvis slet ikke havde tid til at savne jer der hjemme. Jeg sendte jer selvfølgelig en tanke eller to undervejs, men jeg blev på intet tidspunkt trist, hvilket jeg havde frygtet lidt.
Vi havde en rigtig hyggelig juledag og juleaften. Vi fik spist en masse dejlig mad, og for første gang i en måned tog jeg mere end to portioner. Mums, hvor var det dog godt. Vi fik sunget julesange, leget pakkeleg og afsløret nissevenner, inden vi helt mætte kunne hoppe i seng. Om det var den store portion, det usunde julemad eller en kombination ved jeg ikke, men jeg måtte desværre afslutte juleaften med at hilse på al maden endnu en gang. Uden at gå for meget i detajler, så skal jeg hilse at sige, at det ikke er særlig spændende at leve det primitive liv, mens man ligger og kaster op i spand midt ude i ingenting ibælgravende mørke med en pandelampe solidt plantet i panden. Efter at have ligget sådan i en times tid, måtte jeg på trods af mine snart 25 år, overgive mig til hjemveen og ringe hjem til min mor. Heldigvis virker moderlig omsorg også over telefonen, selvom man er flere tusind kilometer væk hjemmefra :)
Jeg haaber, at I endte jeres juleaften paa en lidt bedre maade end mig :)
- comments
Maria og Jesper Får helt tårer i øjnene at høre om din hjemve:) Men du er SÅ sej....det er så vildt alt det du oplever, og det er ikke alle, der kan sige, at de har en set en mandlig omskæring dækket af kolort til knæene:) Kram til dig Milla. ps. Kys de der unger fra mig....