Profile
Blog
Photos
Videos
Puha tiden går altså bare hurtigt!
Her i weekenden har jeg været med 4 af mine mexicanske roomies på tur til området hvor tre af dem bor, som er Poza Rica, Veracruz, altså ud til den mexicanske golf, og altså derfor en del varmere end her i Puebla. Anledningen var noget, som hedder Cumbre Tajin, som er en fejring efter indiansk forbillede i anledning af jævndøgn (eller noget i den retning).
Så vi tog afsted fredag formiddag og kom frem sent fredag eftermiddag. Fredag viste Ana Karen, som jeg boede hos, og hendes bror mig rundt i byen, som altså ikke er noget særligt. Mest af alt bare en standard mexicansk by uden nogen form for 'tourist appeal'. Men jeg kunne alligevel godt lide turen, for Poza Rica er en mindre snobbet by end f.eks. Puebla, hvis man kan sige det sådan. Folk fra forskellige sociale klasser bor side om side, og altså ikke så inddelt som det tit ses her. Om aftenen gik vi ud og spiste (bagte kartofler - MUMS, det er længe siden!) og videre i byen. Det var noget af en oplevelse, for vi var i byen med Ana Karens kæreste, som stort set betalte det hele, mad, drinks osv., og ikke kun for Ana Karen (som det jo kræves!) men for alle os tøser! Det synes jeg var noget vildt! Men det var super hyggeligt, også fordi de her gutter ikke er de standard gutter jeg møder på universitetet, men en del mere nede på jorden og interessante. Fredag aften bød også på første nye indsigt i den mexicanske kultur, nemlig at alle mine roomies havde en bestemt tid de skulle komme hjem til (kl. 2), altså meget lig danske teenagere, selvom de er 19-20 år, og bor alene 10 måneder om året! Jeg tror ikke engang at Krisi har sådan nogle aftaler længere?
Lørdag blev jeg hentet af Karen, fordi Ana Karen ville først komme senere, fordi hendes kæreste skulle arbejde, så Karen, Bere, Sofy og jeg tog afsted mod Cumbre Tajin. Først lavede vi dog et stop ved de meget kendte ruiner, Tajin i Papantla, som er pyramider som jeg så mange gange tidligere har besøgt, men de her var nu noget særligt. Bl.a. fordi de berømte voladores oprindeligt stammer herfra, men også fordi mange af pyramiderne var meget velbevarede, og desuden udsmykkede med mønstre, der minder meget om det man forbinder med Grækenland!
Bagefter tog vi til til Cumbre, som er en festival af en art, men mad, musik, dans og talleres, hvor man kan prøve nogle af de traditionalle håndværk. Vi brugte faktisk ret meget tid i talleres, hvor jeg bl.a. udsmykkede min egen fløjte, lavede et hjerte ud af vaniljestænger (traditionalt fra dette område) og en buket "blomster" ud af farvede majskolbeblade. Om aftenen, da vi endelig fandt Ana Karen og hendes kæreste Jorge, spiste vi mexicansk lækker buffet, og bagefter var vi til koncert. Den var nu ikke særlig imponerende, så jeg var ikke ked af det, da Ana Karen spurgte om jeg ville med hjem.
Søndag hentede Sofy, Bere og hendes mor mig hos Ana Karen, efter en underlig morgen, der bød på anden lektion i mexicansk kultur. Ana Karen og hendes mor havde nemlig skændtes (tilsyneladende fordi hendes mor var jaloux over at Ana Karen brugte så meget tid sammen med kæresten, og ikke på at være sammen med moren og farve hendes hår?!), så Ana Karen måtte ikke komme med os andre til landsbyen Papantla og videre på stranden! Så fik hun så lov alligevel, men kun bagefter gudstjenesten, og da hun endelig fik lov til at tage afsted var vi andre kørt, og hun måtte ikke tage en taxa ud til os, hun kunne kun hvis hendes lillebror (?!) kørte hende. Sofy forklarede mig efterfølgende, at det så er fordi at piger stadig må meget mindre end deres brødre. Anyways, så så vi ikke noget til hende før vi gik ud og spiste om aftenen.
Sofy, Bere, hendes mor og jeg tog til Papantla, som er en lille 'pueblo mágico', og meget yndig! De har deres traditionelle voladores, en fin zócalo og et lille marked, så jeg fik da også brugt lidt penge. Bagefter tog vi på stranden og var der i et par timer - mega lækkert efter en weekend med knald på!
Om aftenen var vi igen ude og spise med Jorge og nogle af hans venner, mens vi ventede på at kl skulle blive et om natten, hvor bussen gik. Jeg behøver vist ikke at sige, at jeg sov som en sten hele turen og desuden var helt smadret mandag!
Turen var alt i alt super, men jeg blev udfordret på min usikkerhed. Jeg havde meget svært ved at forestille mig, hvordan det ville blive så det var svært at forberede sig på, selvom de andre var søde til at svare på mine spørgsmål. Og det var hårdt at være sammen med folk praktisk talt hele døgnet, mine roomies er søde og alting, men de er tit ret clueless, og alt er ret overfladisk og overgearet, især med Ana Karen, som jeg boede hos. Det var rigtig hårdt faktisk, må nok erkende at jeg stadig mangler lidt. Men heldigvis er jeg glad for at jeg tog afsted, og det var alt det svære værd!
Det bedste ved weekenden var næsten alt det jeg lærte, og al den indsigt i mexicansk kultur! Det havde jeg aldrig lært uden den her tur. Mest af alt har jeg suppleret min viden om mexicanske kæresteforhold, som på mig virker meget kønsrolleinddelt og til tider overfladisk. Det er lidt svært at forklare, men f.eks. stod der en KÆMPE buket roser til Ana Karen,da vi ankom, hendes kæreste betalte alt for hende, og meget for os, og hun fik en dyr parfume i gave uden anledning. Desuden må de ikke "være kærester" når forældrene er i nærheden, og de må selvfølgelig ikke overnatte i samme rum. I øvrigt bliver man heller ikke bare sådan kæreste med en mexicaner, man dater, og efter et par måneder kan man begynde at håbe at fyren spørger om man vil være rigtige kærester, hvilket helst skal ske med en fin gave eller en stor gestus. Ana Karen fik f.eks. et Michael Kors ur, og Sofy blev inviteret på en fancy restaurant og fik blomster.
Forældrene kontrollere stort set alting, selv mens de er på skolen. Sofy fortalte mig f.eks at det er første gang hun har fået lov til at rejse på besøg hos nogle uni-veninder, og at hun selv når hun er på skolen får en hjemkomsttid af sine forældre hvis hun skal ud en aften.
Ellers går alt for meget af min tid med skole og bachelorprojekt! Det trækker sgu tænder ud på det her semester! Jeg har ikke så meget tid til at rejse, har udover weekenden kun været en lille tur i Tlaxcala, nabostaten, bare for lige at komme lidt væk inden bacheloren gik helt igang. Det var en dejlig lille tur! Men skolepresset er også selvforskyldt. Fagene jeg har på det her semester er sindsygt spændende allesammen, men også meget tidskrævende, også fordi jeg føler, at jeg faktisk kan bruge det til noget, så bruger jeg også meget tid på at læse grundig skrive noter til noget af det. Derudover har jeg lige nu en opgave i et fag, der snart skal afleveres, og hvor jeg er i gruppe med Jens, der stakkels ham har fået en alvorlig hjernerystelse og derfor ikke kan lave noget, og en clueless temmelig irriterende amerikaner, så der hænger jeg på det meste. Også fordi læreren ikke ser noget problem i, at Jens ikke kan lave noget, hun siger bare at han skal slappe af og passe på sig selv, så skal 'Cæcilie' nok lave hans del, og stå for fremlæggelsen, så han også kan nyde sin udveksling - hm..... Det bliver jeg sgu lidt irriteret over, hun kunne jo bare sige, at vi ikke behøvede at skrive ligeså meget. Men jeg er nok bare lidt bitter fordi jeg har siddet med det hele dagen idag! ;)
I forrige uge var jeg på shoppetur med danske Maria i Puebla, og det var sindsygt hyggeligt! Alting er lige en del billigere herovre, så det var lækkert at komme hjem med noget nyt, bl.a. et par shorts til weekendturen! Maria er rigtig sød og meget nede på jorden, og det er dejligt en gang imellem bare at være sammen med danskerne, selvom jeg måske ikke lærer så meget af dem... Så en gang imellem tager jeg også ud og besøger dem i deres lille kollektiv.
Ellers går jeg lidt ud og spiser en gang i mellem, dog ikke så meget længere, fordi der er knald på dagene og stress med lektier og bachelor, men det er nu okay synes jeg. Er også begyndt at undervise to underlige gutter, Carlos og Dante, i dansk. Hvorfor de vil lære det aner jeg ikke, men de er meget hyggelige at være sammen med. Så hvis der er nogen derhjemme som kan se en eller anden form for orden eller regelmæssighed i dansk datid, så meld endelig ind! ;) Det er dog kun i afslappede uger, jeg bruger tid på det.
Ellers håber jeg, at I har det godt derhjemme! Kan ikke helt finde ud af om jeg glæder mig til at komme hjem, altså det gør jeg efterhånden, men der er stadig så meget jeg mangler at se og lære herovre!
- comments
Krisi Årh manner! Det var sgu da en hel del... Jeg er nu rigtig jaloux på alt det, du laver og oplever - selvom jeg efterhånden godt ved, at din (sutte) bachelor fylder det meste! Selvfølgelig har jeg ingen slemme regler, jeg er jo også mere moden end de fleste 19-20 årige ;) Haha... Men nu hvor du er blevet klogere på kæresteområdet derovre, må du vel også have noget personlig erfaring? Det glæder jeg mig til at høre om... Det kan jo være derfor Carlos og Dante vil lære dansk, jeg kan ikke se andre grunde... Haha hyg dig!
Jesper mobeck Til at blive forpustet af. Og det et bare af at læse din , iøvrigt igen meget velskrevne, blog. Det er godt at du holder fast i at komme ud på trods af arbejdspresset, synes jeg. Og hvis du er lidt i tvivl om , om du glæder dig til at komme hjem, har jeg det noget lettere. Jeg glæder mig hel vildt og begynder snart at tælle ned. Kærlig hilsen FAR
Johanne Hej Cille, dejligt du stadig er klar på det danske og vedligeholder det med undervisning af et par fyre! sjovt - ligemeget hvilken tid det foregår i :-) Alle dine oplevelser er vel nok spændende - og som praktikker tænker jeg, at man altid lærer mest ved at være midt i "smatten", så hvor er det skønt, at du har mulighed for at komme af sted på weekends i småbyer og hos familier - selvom de har andre regler. Måske din mor og jeg skulle stramme grebet lidt om Krissi, Mie og Mads ;-) - og dig! Se at komme hjem allesammen .... Ej spøg til side, hvor jeg glæder mig til at høre mere fra dig. Har du sat dato for hjemkomst - eller har du ikke dette på plads endnu? God vind med Bachelor - bare giv den gas... Mysser fra moss
Elizabeth Kære Sille. Dejligt, at høre om dit liv og levned i Mex. Mange knus fra mor.